En boble af normalitet i en unormal verden

SKOLE

Det er tomt derude i det ganske land. Tomme butikker, tomme caféer, tomme butikscentre og gågader. Men det er en tomhed, vi kan forholde os til. Der er intet chokerende ved en tom gågade. Det oplever vi hele tiden om aftenen, i weekender og på helligdage.

Hos landets skoler derimod. Der hersker tomheden. Lyden af råbende, legende og grinende børn og unge er erstattet med stilhed – af og til brudt af lyden af et par sko fra en lærer, der har en dag på kontoret.

Sådan har det været på landets skoler siden nedlukningen i december. Sidste uge kunne 0.-4. klasse begynde igen, men deres ældre skolekammerater først kan vende tilbage i næste uge.

Men sådan har det ikke været på specielskolerne. Efter nedlukningen i marts kom regeringen med en lovbekendtgørelse, der sikrede, at de kunne holde åbent ved en ny nedlukning.

– Man fandt ud af, at de her sårbare børn de blev dobbelt ramt. Både på deres faglige udvikling og især på den sociale udvikling.

Det fortæller Per Miller Lund, fungerende skoleleder på Bornholms Heldagsskole, som ligger i Østermarie og er en specialskole for elever med diagnoser som ADHD og autisme.

– Vi har de 60 børn på Bornholm, der ikke passer ind i den almindelige folkeskole, siger skolelederen, som tilføjer at elever med handicap kan benytte sig af Kildebakkeskolen, der er øens anden specielskole.

– Jeg synes faktisk, vi har fundet en ro i at kunne være i vores boble. For jo tættere vi er sammen, jo stærkere er vi, siger fungerende skoleleder på Heldagsskolen i Østermarie, Per Miller Lund. Foto: Jens-Erik Larsen

Gruppe 8

På Bornholms Heldagsskole operer de ikke med klasseårgange som i den almindelige folkeskole. De har i stedet grupper. Otte styks i alt med op til syv elever i hver fra 0. til 9. klasse.

Mandag morgen var gruppe 8 bestående af Zune, Hugim, Lucas, Aklilu, Marcus S og Marcus R mødt op til undervisning hos deres lærer Katrine Deleuran og pædagog Henrik Kjeldbjerg.

– Det er en meget god klasse. Jeg har haft dem i tre-fire år nu, og de er kommet rigtig langt, og de trives ved, at de har den samme voksne. Jeg kender deres behov, og jeg ved hvordan, jeg skal sætte dagsplanen op, jeg ved hvordan, jeg skal veksle mellem tavleundervisning, opgaver og andre ting. De kan faktisk gode lide tavleundervisning. Vi har en bestemt humor derinde, som gør, at jeg kan undervise dem i lang tid. På den måde er de en atypisk gruppe på Østermarieskolen.

Solen kaster sine blændende stråler gennem sprækkerne i klasseværelsets tiltrukket gardiner. Katrine Deleuran snakker med gruppe 8 om, hvordan det er at have en normal hverdag i en unormal verden. Drengene virker mandagsramte, og hun kæmper med at få nogle konkrete svar ud af dem.

– Hvor mange kan huske undervisningen, da vi lukkede ned? spørger hun og henviser til, da Heldagsskolen måtte holde lukket i knap én måned under nedlukningen i marts sidste år.

– Havde vi undervisning? spørger én.

– Rigtig godt spørgsmål. For havde vi undervisning? Nej, det havde vi ikke. Hvad lavede vi så?

Ingen af drengene bider på det nye spørgsmål.

– Vi lavede en masse lektier, og så bad jeg jer om at skrive dagbog hver dag. Hvor mange gjorde det?

– Jeg gjorde, svarer én.

– Ja, det gjorde du, kvitterer Katrine Deleuran.

– Jeg gjorde ikke, kommer det fra en anden.

– Jeg skrev dagbog, men kun én gang, siger en tredje.

Læren tager ordet igen.

– Ud af otte var i to, der førte dagbog hver dag, Og hvor mange af jer lavede så jeres lektier hver dag?

Drengene er stille, og flere stirrer stift ned i bordet foran sig. Men så rejser en kæk stemme sig.

– Jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede. For jeg spurgte rigtig pænt om, jeg ikke kunne undvære det, og så sagde du ja.

Pædagogen Henrik Kjeldbjerg afbryder.

– Har du snakket med dig selv?

Og de to voksne sender drengen et overbærende smil.

Lærer på Bornholms Heldagsskole Katrine Deleuran. Foto: Jens-Erik Larsen

Faste rammer og trygge voksne

Nogle af eleverne starter på Bornholms Heldagsskole fra 0. eller 1. af. Andre støder til senere, og en del af dem kommer med ubehagelige oplevelser fra den almindelige folkeskole.

– En stor udfordring for mange af vores elever er, at de har mødt enormt meget modstand, enormt meget misforståelse og enormt meget følelsen af ikke at være gode nok. Nogle af vores elever har nogle frygtelige historier med sig, og de har svært ved at tro på sig selv, siger Katrine Deleuran.

Hun forklarer, at for mange af eleverne er hun og hendes kollegaer ofte den første trygge voksen, børnene møder uden for hjemmet. Voksne der møder dem med forståelse og anerkendelse.

Derudover giver skolen eleverne den struktur, der sikrer, at de kan få et skoleliv til at hænge sammen og fungere.

– Struktur er vigtigt, fordi eleverne får en vished om, at de ting, vi sætter op, er de ting, vi gør. Det giver dem tryghed og gør, at de er bedre til at holde fokus, siger Per Miller Lund.

Sidst men ikke mindst skaber skolen en tryg, social ramme, som eleverne kan trives med sig selv og hinanden i. Det er er helt afgørende, understreger den fungerende skoleleder, når man har at gøre med børn, hvis diagnoser giver dem vanskeligheder ved at være i de normale hverdagssituationer, som vi andre uden de diagnoser ofte tager for givet.

Nedlukning gjorde elever passive

På lidt over de tre uger, heldagsskolen havde lukket i marts og april sidste år, oplevede skolen, hvordan fraværet af skolens rammer begyndte at påvirke eleverne negativt.

– De blev mere passive og lavede mindre og mindre. De oplevede at sidde derhjemme og få en opgave og følte, de ikke kunne finde ud af det. Så blokerer de. De har brug for, at vi kan være der for dem og kan sige til dem, når det bliver for svært: "Pyt, nu gør vi det på en anden måde", siger Katrine Deleuran.

Skolen oplevede også, at det var nogle nedtrykte elever, de fik tilbage efter nedlukningen.

– Så vi gjorde meget ud af at komme ud og lege med dem og sørge for, at de fik noget sol, lys, bevægelse og grin. De havde lukket sig meget inde af at sidde derhjemme. Også fordi nogle af dem ikke har det store sociale netværk uden for skolen. Så mange har deres venner heroppe og er ikke så gode til at hænge ud med kammeraterne. Ikke mindst fordi de er jo spredt ud over hele øen. Så det er ikke lige så nemt at drible rundt om hjørnet og være sammen med en kammerat. Så mange af dem satte sig derhjemme foran computeren og blev sidende der.

Under nedlukningen i foråret 2020 blev eleverne på Heldagsskolen sendt hjem. Her kom de væk fra  skolens struktur, genkendelighed og faste rammer, og Katrine Deleuran oplevede, at de som konsekvens blev mere passive. Foto: Martin G. Hansen

Farligheden kommer ikke ind

Efter specialskolerne fik at vide, at de ikke ville blive ramt af nedlukninger længere – medmindre der sker et lokalt smitteudbrud på selve skolen – har man på Bornholms Heldagskole forsøgt at give eleverne så normal en hverdag som muliigt.

– Vi har nogle børn, der har brug for, at vi er nærværende. Vi kan ikke gå med værnemidler. Det vil de simpelthen ikke kunne acceptere. Det vil være for mærkeligt for dem. Så det er meget vigtigt, at vi er tætte, og de kan få en krammer, hygger, pjatter og gøre det, vi plejer, for ellers er det ikke rart for dem at være her, siger Katrine Deleuran.

Fungerende skoleleder, Per Miller Lund, har haft til opgave at berolige både bekymrede ansatte og forældre om, at skolen overholder alle retningslinjer. Han tilføjer dog, at det primært er lærernes fortjeneste, at det er lykkedes at skabe en boble af normalitet rundt om heldagsskolen i Østermarie.

– Den der farlighed, der er i resten af samfundet. Den er slet ikke inde på vores skole. Og al ære og respekt til personalet for, at de ikke har taget den med ind i klasseværelset. Eleverne vil jo kunne mærke det med det samme og vil blive utrygge og måske ikke have lyst til at komme i skole.

Det har da heller ikke været uden betænkeligheder, at Katrine Deleuran vendte tilbage til skolen efter den første nedlukning. Men så længe hun selv og kollegaerne spritter af, vasker hænder, holder afstand og ikke mindst er med til at gøre en forskel for børnene, så skal det nok gå.

– Verden er farlig nu for os allesammen og især for dem, for de forstår det ikke rigtigt. Så derfor er det vigtigt, at når de kommer i skole, så skal alt være, som det plejer. Her skal være ro, og her skal være plads til, at vi bare lever og er. Her skal alting være normalt, for alt andet omkring os lige nu er ikke normalt.

Bornholms Heldagsskole

Er et skoletilbud underlagt folkeskoleloven til elever med adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer, autisme, ADHD og elever med tilknytningsforstyrrelser.

Har eksisteret siden 1993 og er en af Bornholms Regionskommunes to specialskoler.

Ligger i Østermarie.