Du kan først låne film igen til oktober

Du kan først låne film igen til oktober
KULTUR | Mandag 19. maj 2025 • 16:02
Jakob Marschner
Journalist
KULTUR | Mandag 19. maj 2025 • 16:02

Adgangen til at bruge lånerkortet til at låne film på nettet er sparet væk i et halvt år, men vender tilbage igen til efteråret.

Du kan ikke se film på Filmstriben.

Sådan lyder den besked, som du for tiden får, hvis du prøver at bruge dit lånerkort til biblioteket til at låne en film på Filmstriben, kommunernes fælles filmtjeneste.

Adgangen til Filmstriben er blevet sparet væk som en del af, at bibliotekerne med dette års kommunebudget skal spare 378.000 kroner.

Filmstriben vender tilbage den 1. oktober, for kommunen har kun lukket adgangen til Filmstriben ned i et halvt år hen over sommeren.

– Vi har giver Filmstriben en pause, så folk kan komme ud og få noget frisk luft. Så det er en sparelseøvelse. Det er ærgerligt nok, for det er en god tjeneste, siger bibliotekar Michael Lauridsen fra Bornholms Biblioteker.

Når bornholmerne igen får adgang til Filmstriben, vil der være knyttet 12 point til at låne film for til hvert lånerkort.

Systemet fungerer sådan, at spillefilm og lange dokumentarfilm koster 4 point at låne. Dokumentarfilm på mere end en halv time koster 3 point, mens kortfilm, kortere dokumentarfilm og tegnefilm kun koster 1 eller 2 point.

"Filmstriben vil aldrig blive den filmstreamingtjeneste, hvor man kan finde alle film, men forhåbentlig den filmtjeneste, hvor man kan finde de bedste film, og de film, som kan være svære at finde andre steder", oplyser Filmstriben selv.

Så ved man dét, der når Filmstriben til efteråret bliver tilgængelig for bornholmerne igen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT