Lægernes formand: Falck skal ikke køre med døde

Det er de praktiserende lægers ansvar at syne lig på hverdage. Det fastslår PLO-formand Rikke Hjorth Westh. Ambulancereddernes tillidsmand kalder den udmelding for en gamechanger.

Tidende kunne tirsdag fortælle historien om, at Falck-reddere i hverdagene kører lig til Bornholms Hospital for at få dem erklæret døde. Det gælder også lig, der er i tydelig forrådnelse. Dette er usædvanligt og sker tilsyneladende kun på Bornholm. I resten af Region Hovedstaden er det en opgave for en læge i en akutlægebil at erklære en person død, hvorefter liget kan transporteres i en ligvogn.

De praktiserende lægers formand Rikke Hjorth Westh har svært ved at tro på historien og fortæller, at det er pålagt egen læge at syne lig i dagtimerne mellem klokken 8 og 16. Hvis ikke den praktiserende læge selv har tid, kan lægen spørge en kollega, hvilket kaldes stedlig læge, fortæller PLO-formanden.

Hvad med i hverdagene efter klokken 16?

– Hvis man dør efter klokken 16, så syner vi dagen efter.

Det er bare ikke den virkelighed ambulanceredderne står i?

– Jo, sådan har det været siden 2013 (da Bornholm overgik fra at have en vagtlæge-funktion til, at Region Hovedstaden overtog opgaven med akuttelefonen 1813, red.). Så må det være noget, der har foregået i weekenden, for det er pålagt egen læge at syne i hverdagen.

Men tillidsmanden for ambulanceredderne har sagt, at det også gælder i hverdagene.

– Det skal det ikke gøre, for det er vores opgave, fastslår Rikke Hjorth Westh.

En gamechanger af dimensioner

Den udmelding glæder Bo Hansen, der er tillidsmand for de bornholmske ambulancereddere. Han og hans kollegaer i Falck oplever i stigende grad, at der i hverdagen ikke er tid til at tilkalde en læge til at foretage ligsynet i afdødes hjem, og at det efter klokken 16 er praksis at køre lig til hospitalet. Normalt er det en ligvogn, der kører afdøde væk fra hjemmet, når en læge har gennemført ligsynet uanset dødstidspunkt. Men på Bornholm er det på grund af lægemangel ifølge Falck i stigende grad blevet reddernes opgave at transportere afdøde til hospitalet i en ambulance. Dette gælder også lig, der er i beskaffenhed, så de burde transporteres i en ligvogn.

Man misbruger ambulanceressourcerne, og det påvirker personalet, sagde Bo Hansen i Tidende tirsdag.

– Hvis de praktiserende læger siger, at liget skal blive liggende til næste morgen, vil det jo være en gamechanger af dimensioner, set med mine øjne. Det lyder jo helt fantastisk, hvis man kunne ændre disse arbejdsgange, og det vil jo tage brodden af mange af de problemer, som vi taler om her, siger Bo Hansen.

Bo Hansen anslår, at ambulancen agerer ligvogn to til fem gange om ugen.

– Indtrykket når vi kommer (i private hjem red.) er, at politiet ikke har tålmodighed til at stå og vente til egen læge kommer ud. Det er helt klart den praksis, der bliver faciliteret derude. Jeg har selv fået på puklen flere gange, hvor jeg er blevet mødt af politibetjente med 'hvorfor jeg har forsøgt at ringe til egen læge og få dem ud'. Jeg er også blevet ringet op efterfølgende af vagthavende for politiet, hvor de brokker sig over den situation, fordi 'vi skulle bare køre dem ind på hospitalet', fortæller Bo Hansen.

De pårørende kommer i klemme

Bo Hansen fortæller, at denne praksis påvirker de bornholmske Falck-reddere meget. Ambulanceredderne vil helst fokusere på deres kernekompetence, der går ud på at hjælpe syge og tilskadekomne, frem for at køre med lig. Ambulancerne har heller ikke samme hjælpemidler til at løfte lig som ligvogne, der er beregnet til denne type af transport. Desuden skal en ambulance rengøres og luftes ud efterfølgende, idet nogle lig er i en tilstand af forrådnelse. Dette sætter ambulancen midlertidigt ude af drift, hvilket også er problematisk, fordi Bornholm kun har fire ambulancer i dagtimerne, hvoraf den ene ofte er i Ystad med patienter.

Ud over disse åbenlyse problemer, når ambulancerne tages i brug som ligvogne, så kommer de pårørende også i klemme, fortæller Bo Hansen.

– Vi oplever nogle familier, der ikke kan overskue at have afdøde i hjemmet, og der yder vi en form for service, hvor vi tager liget med for at hjælpe dem med at håndtere situationen. Det er jo ikke dåsetomater, vi kører med, det er menneskelige følelser og menneskelig sorg, så det drejer sig om at udvise noget konduite. Vi oplever også det modsatte, hvor de pårørende gerne vil lægge afdøde op i en seng, give dem en blomst i hånden og åbne et vindue for at lukke sjælen ud. Men så er det, vi oplever, at politiet siger, at det ikke kan komme på tale, for de skal ind og synes af en læge på hospitalet. Det synes vi jo er noget tåkrummende nogen gange, siger Bo Hansen.

Denne beskrivelse stemmer overens med den oplevelse som kommunalbestyrelsesmedlem René Danielsson (DF) havde, da han mistede sin svigermor i foråret. Til Tidende udtalte han blandt andet:

– Det mest frustrerende, da jeg finder min svigermor, var faktisk den her faglige diskussion, der gik på, hvordan vi skulle få hende flyttet. Hvem skal og hvem må? Jeg synes ikke, det er fair over for de pårørende, men jeg synes sådan set heller ikke, det er fair over for det fagpersonale, som skal stå og diskutere, hvem der skal tage den afdøde ud af lejligheden, sagde René Danielsson til Tidende den 23. maj. Enden på forløbet blev ifølge René Danielsson, at hans døtre aldrig fik sagt farvel til deres mormor.

Forkert praksis bør ændres

Bo Hansen øjner nu en mulighed for at få ændret den nuværende praksis til fordel for både de pårørende og ambulanceredderne.

– Politiets praksis er ikke, at egen læge skal blandes ind over, så hvis det er sådan som Rikke Hjorth Westh påpeger, og det er deres indstilling, så er der helt sikkert noget hverdagspraksis, også omkring de lig, som ikke er kontamineret (i forrådnelse, red.), som bliver håndteret forkert, siger tillidsmanden.

Bo Hansen gør samtidig opmærksom på, at der er eksempler på, at lig skal igennem et 'medical tilsyn' med henblik på at udelukke, at der er foregået noget kriminelt. Det betyder i praksis, at liget skal transportes ind til Bornholms Hospital.

Ifølge Rikke Hjorth Westh bør Bornholms Hospital kun foretage ligsyn i et meget begrænset omfang.

– Det er ikke lægen på Bornholms Hospital, der skal erklære folk døde. Det er kun fra fredag eftermiddag til søndag morgen, hvor 1813 har vagten. Hvis det er mig, der er ude og syne i løbet af ugen, så plejer det at være sådan, at det er en ligvogn, der kører og ikke en ambulance. Det er ikke meningen, at Falck skal køre med døde, siger Rikke Hjorth Westh og tilføjer:

– Jeg er nødt til at sige, hvis han (Bo Hansen, ambulancereddernes tillidsmand red.) har det problem, så undrer jeg mig over, at han ikke har henvendt sig til mig. Så skal han klage til mig, for jeg er formand for de praktiserende læger. Jeg har været formand for de praktiserende læger i syv år, men har ikke hørt om nogen klager på det her, siger PLO-formanden.

Bo Hansen medgiver, at han ikke på noget tidspunkt har hverken klaget eller overvejet at klage til de praktiserende læger.

– Vi har været præget af en praksis og en hverdag, der har været på en anden måde. Men i bagklogskabens klare lys, så kan jeg da godt se, at hvis det er som hun (Rikke Hjorth Westh, red.) beskriver, så har vi bare lagt os fladt ned og taget det som politiet siger for gode ord. Det har i hvert fald været min opfattelse, at politiet er den aktive spiller, der insisterer på, at vi i mange tilfælde skal køre lig til hospitalet, siger Bo Hansen.

Afventer svar fra politiet

Tidende har fredag henvendt sig til Bornholms Politi, der ikke har haft mulighed for at kommentere sagen med så kort varsel. Her lyder meldingen, at man vil vende tilbage i starten af næste uge.