Et studie med 99 millioner deltagere fra otte lande viste ifølge Statens Serum Institut i februar 2024, at alvorlige bivirkninger efter covid-19- vacciner er sjældne. Dog viste det sig blandt andet, at der en sammenhæng mellem vaccinerne baseret på mRNA-teknologi (Pfizer/BioNTech og Moderna) og betændelse i hjertemusklen og hjertesækken. Tilsvarende var der sammenhænge mellem AstraZenecas vaccine og henholdsvis Guillain-Barré syndrom og blodpropper i hjernen.
SSI noterede i den forbindelse, at sammenhængen i de mest alvorlige tilfælde lå på 1 tilfælde per 1,75 millioner doser vaccine i absolutte tal.
I løbet af foredraget på Rønne Bibliotek vil Vibeke Manniche og Peter Riis Knudsen adressere de bekymringer, som borgere måtte gå rundt med i kølvandet på pandemien.
"Mennesker, som har taget skade af coronavaccinerne, går ofte rundt alene og uden at få tilbudt rette hjælp og forståelse fra ikke mindst sundhedsvæsenets og myndighedernes side", skriver Vibeke Manniche, der ligeledes kommer ind på, om coronavaccinerne fortsat er farlige, og fortæller om behandlingsmulighederne, hvis man har taget skade af vaccinerne, eller er bekymret for, at man har taget skade.
Deltagelse er gratis og foredraget finder sted fredag den 20. september klokken 17.30-19.00 på Rønne Bibliotek. Tilmelding er ikke nødvendig.