Her adskiller Bornholm sig på narkomarkedet

Her adskiller Bornholm sig på narkomarkedet
Arkivfoto: Prill Mediendesign & Fotografie
SUNDHED | Søndag 28. juli 2024 • 05:30
SUNDHED | Søndag 28. juli 2024 • 05:30

I resten af Danmark ser man en stigning i misbruget af opioidpiller blandt unge. Men hvordan ser det ud på Bornholm, har de unge her på øen også taget de stærkt vanedannende piller til sig? Tidende undersøger sagen.

Det seneste år har debatten om opioidmarkedet i Danmark fyldt en del i de landsdækkende medier.

For et år siden offentliggjorde Sundhedsministeriet nemlig en pressemeddelelse, hvori de beskrev, hvordan misbruget af opioider blandt unge er stigende i flere af landets kommuner. Herefter har både DR og TV2 i løbet af de seneste 12 måneder haft stort fokus på problemet. Det stærkt vanedannende smertestillende præparat har nemlig fået fat i et helt nyt publikum; den unge del af befolkningen. Dét, at medicinen i særlige tilfælde kan udskrives af læger til behandling af alvorlige og ofte kroniske smerter, gør, at mange unge ikke tager pillen helt så alvorligt, som var det heroin eller kokain. Det er jo "bare" medicin.

– Det er dybt bekymrende, at vi nu ser en stigning i misbruget af opioider blandt børn og unge i flere af landets kommuner, og det er samtidig problematisk, at ulovlige opioidpræparater tilsyneladende er tilgængelige via kiosker og sociale medier, udtalte justitsminister Peter Hummelgaard (S) i Sundhedsministeriets pressemeddelelse.

På Bornholm er narkomarkedet ofte en del forsinket i forhold til resten af Danmark. Men findes opioidproblemet overhovedet herovre på samme måde, som man oplever det i resten af landet? Tidende har talt med direktør på Campus Bornholm Inge Prip, ungerådgiver hos kommunen Johnny Bondforff og Thomas Elsgaard fra Bornholms Politi om sagen.



Inge Prip, direktør for Campus Bornholm. Arkivfoto: Jacob Jepsen

 

Alle unge mennesker ved, hvordan de kan skaffe det

Inge Prip er direktør på Campus Bornholm. Her har mere end 1.000 elever fordelt på 12 uddannelser deres daglige gang og mødes også her til skolens fester.

Selvom skolen i høj grad har fokus på kampen mod stoffer, er det ikke noget, hun i udbredt grad oplever som et problem på skolen.

– Vi snakker meget om det på Campus og følger med i pressen. Men jeg har ikke indtrykket af, at opioider er et udbredt problem for vores unge på Campus, fortæller Inge Prip.

Hun fortæller dog også, at de fleste elever udmærket ved, hvem de skal skrive til for at få fat i stofferne. En adgang som i den grad har ændret forudsætningerne for narkomarkedet, selv på lille Bornholm.

– Når jeg snakker med forældrene til de unge, så fortæller de, at alle unge mennesker ved, hvor de skal gå hen for at købe stofferne, og at det kun er 15 minutter væk.

– Vi snakker om det, hver gang vi skal holde fest, og af samme grund har vi også altid vagter og lærere tilstede. Men vi oplever som sådan ikke problemer med det. Hvis det foregår, er det i det skjulte og i fritiden.

– Vi oplever heller ikke, at der er nogen der har svært ved at passe skolen, og det har vi ellers haft problemer med før. Elever som mødte op og var påvirket af hash, som vi har måtte sende hjem. Det er faktisk et stykke tid siden, at jeg har hørt om et sådan tilfælde.

Selvom Inge Prip ikke ser det som et udtalt problem på Campus, iværksættes der stadig målrettede indsatser for at forhindre stofferne i at kunne komme ind på skolen. Og det er særligt op til festerne, at man skal være opmærksom, fortæller Inge Prip.

– Vi har en bevidsthed om, at vi skal være obs både under og også op til en fest. Derfor sørger vi for at holde kælderen aflåst, så der ikke kan gå elever derned og gemme alt muligt. Så det er da noget, vi taler meget om.

– Alle ved jo, at det er heroppe, de unge færdes, og vi vil ikke have ry for, at det er heroppe, at man bare kan komme og holde vild fest uden opsyn. Og så vil vi selvfølgelig også gerne passe på vores unge.

80 procent af dem, vi får i behandling, er hashmisbrugere

Johnny Bondorff er ungerådgiver i Ungeporten hos Bornholms Regionskommune. Her arbejder han med de unge bornholmere, som er nået så langt ud i deres misbrug, at de frivilligt har søgt hjælp.

Hvordan ser det ud på Bornholm i forhold til opioidmisbrug?

– Vi hører jo om det, men vi ligger nok lige på det område lavere end i resten af landet. I hvert fald i forhold til det de kommer ind med her hos os i behandlingen. Det er stadigvæk primært hashmisbrug og lidt alkoholmisbrug, vi møder, lyder det fra Johnny Bondorff.

– Til gengæld kan vi sige, at vi hører om det, og at det er her. Men det er mest i segmentet 20 år og op, at man ser et misbrug på landsplan, og lige i det segment herovre er det faktisk mere benzodiazepin, vi hører om.

Benzodiazepin er et angstdæmpende præparat, som udskrives af læger som medicin mod blandt andet angst og søvnforstyrrelser.

– Det er en del af Xanax-generationen, som blev gjort populært af nogle hiphoppere for nogle år tilbage. Det er dem, der er mest udbredt blandt de unge, men det er ikke de helt unge.

– Dem der så søger over i noget hårdere som benzodiazepin og opioider, søger først videre, når de har røget hash i nogle år. Så skifter de over til noget stærkere, og opioiderne ligger lidt i kølvandet på benzodiazepinerne.

– Det er ikke noget, vi ser kommer fra læger eller recepter, det er der nemlig rimelig meget kontrol med herovre. Så det er sendinger, der typisk kommer fra udlandet.

Ungeporten hjælper cirka 50 unge misbrugere om året. Det er dog kun, når misbrugeren frivilligt selv søger hjælp, at de bliver kontaktet. Johnny Bondorff mener, at opioiderne nok stadigvæk findes derude et sted, selvom det endnu ikke er et målbart problem på øen.

Han opfordrer til, at man som pårørende eller kammerat til en misbruger ved, hvordan man skal handle ved en eventuel overdosis.

– Når det kommer til opioider, findes der et antidot, man kan give. Men det virker altså kun på opioider og slet ikke alt det andet. Så vi henviser altid til, at forældre, pårørende eller venner til misbrugere, som ved, at personen har taget en kombination af forskellige ting, tager situationen alvorligt. Det er bare med at komme afsted på hospitalet, for der virker antidotet ikke.

Hvert år er ungerådgiverne fra Ungeporten ude på Campus Bornholm, for at fortælle om stoffernes påvirkning på kroppen og sindet.

– Vi er hvert år rundt på samtlige uddannelser og holde oplæg. Blandt andet for alle 1.G’ere og alle erhvervsuddannelserne. Her taler vi om, hvem vi er, hvor man kan søge hjælp, og hvordan man er en god kammerat. Vi forklarer også, hvad der sker i hjernen og i kroppen, når man tager de her stoffer, for de unge hører altid kun de gode ting fra vennen eller pusheren. Der er ikke nogen, der fortæller dem om, hvor deprimeret man vågner op næste morgen, når alt serotoninen i hjerne er blæst ud.

Det sociale fællesskab på Bornholm

For Johnny Bondorff er det helt særlige ved Bornholm netværket. En ung misbruger har ifølge ham langt lettere ved at blive rehabiliteret og vende tilbage til et sundt socialt liv end mange andre steder i landet.

– De unge ved godt, hvem der tager hvad. De mødes til de samme fester, og de kommer de samme steder. Til gengæld ved de også, hvem der ikke tager stoffer. Så når de har været igennem et behandlingsforløb hos os, ved de, hvor de skal søge tilbage til.

– Det findes ikke i de store byer, der er det enten eller. Når du først er inde i misbrugsmiljøet, er det rigtig svært at komme ud af det igen. Vil man ud af miljøet i storbyerne, er de gamle venner videre og forsvundet ud af ens liv i mellemtiden. Det gør de ikke på Bornholm, der ved du godt, hvor de gode kammerater er. Det er fordelen ved Bornholm.



Bornholms Politi. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

 

Det er bekymrende

Ifølge Thomas Elsgaard fra Bornholms Politi kan sammensætningen af den unge del af befolkningen på øen være afgørende for, hvorfor narkomarkedet ser ud, som det gør.

Mange af de unge, som misbruger opioider i resten af Danmark, er nemlig i 20'erne. Men på Bornholm flytter en stor del af de unge mennesker fra øen i deres 20'ere for at tage en uddannelse på den anden side af vandet.

– Vi er jo langt bagefter på hele narkoområdet i forhold til de andre politikredse. Der bliver ikke taget og solgt lige så meget herovre som i de store byer, men det giver vel egentlig også meget god mening. Sammensætningen af de unge mennesker og koncentrationen er jo noget større i København og Århus, fortæller Thomas Elsgaard.

– Nu har jeg selv boet herovre i et års tid, og det jeg har lagt mærke til er, at de unge mellem 20 og 30 findes jo næsten ikke herovre. Der er de ovre og uddanne sig. Derfor ser vi måske heller ikke det store narkoproblem herovre, fordi det enten er børn eller voksne mennesker som bor her.

Thomas Elsgaard er dog bekymret for de unge, som alligevel finder opioider interessante, da disse typer stoffer ifølge ham ikke bliver taget lige så alvorligt af de unge som andre hårde stoffer.

– Det skræmmende ved opioider er, at de unge ikke ser det som noget vildt overhovedet. De tænker, at de i princippet selv kan gå til lægen og få det udskrevet, hvis de siger, at de fejler noget. Så de tænker ikke over det på samme måde som kokain eller amfetamin. Det er bekymrende.

Generelt oplever Thomas Elsgaard det samme som Johnny Bondorff. Nemlig at det i høj grad er hashmisbrug som er udbredt på Bornholm.

– Der kan gå flere uger mellem sager om piller, men de findes. Det er dog mest hash, kokain og amfetamin, der er de toneangivende stoffer her på øen.

– Opioiderne er ikke så meget i fremgang her på Bornholm som i resten af Danmark, og det er jo en positiv historie. Jeg vil mene, at det både har noget med aldersgruppen at gøre, og det at vi ikke har så mange unge mellem 20-30 år. Men dertil skal det også siges, at det jo er en stor risiko at ville tage noget med herover, for man skal både igennem Sverige og med en færge for at få piller til øen, som de kan sælge. Det er en noget mere farefuld færd end i resten af landet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT