Fra den 15. december kan man på bornholmslinjen bære solsikkesnoren, der gør det nemmere for både gæster og medarbejdere at se, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.
– Der er mange elementer, der skal tages højde for, når man rejser med kollektiv transport som Molslinjen. Ved at uddanne og træne rederiets medarbejdere sikrer vi ikke kun, at de hurtigt kan spotte en person med et skjult handicap, men vi håber og tror også på, at det kommer til at give en tryghed for alle, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard i pressemeddelelsen.
Solsikkesnoren kan bæres ombord på færgen og i havnene, og kan give alle med et skjult handicap, mulighed for at gøre det synligt, når der er behov for det, og den bliver tilgængelig i Molslinjens havne i Aarhus og Rønne og kan afhentes gratis.