Sagen har vist "manglende faglighed og arbejdsgange, der ikke har været fulgt", fortalte hun samtidig.
Erik A. Larsen efterlyser desuden konkrete svar på, hvordan de gentagne fejl var mulige.
– Man må også spørge, hvorfor det sker. Der må jo mangle nogle faste procedurer, for eksempel for hvordan man udleverer medicin på faste tidspunkter, siger han.
– Jeg ved ikke, om noget af det bunder i manglende ledelse. Det kunne også være noget at finde ud af, så det samme ikke sker andre steder.
– Der kan altid ske fejl, men det må jo ikke blive i det omfang, som vi ser her, hvor de samme fejl sker igen og igen. Det må også føre til, at man gør noget fra de højere lag i kommunen, siger Erik A. Larsen.