'Jeg havde slet ikke regnet med det - jeg var jo dømt'

'Jeg havde slet ikke regnet med det - jeg var jo dømt'
DELUXE | ERHVERV | Onsdag 16. juli 2025 • 19:00
Af:
Klaus Holsting
DELUXE | ERHVERV | Onsdag 16. juli 2025 • 19:00

Dem, der tager skraldet

En portrætserie af Klaus Holsting

Nicolai Agger

32 år. Ansat i Bofa på genbrugspladsen i Rønne i et år

– Jeg sad i fængsel i 11 måneder i Rønne Arrest, men var heldig og kom ud lidt før tid med en fodlænke og fik samfundstjeneste. Jeg valgte Bofa, og det har jeg ikke fortrudt et sekund, fortæller Nicolai.

Da straffen var udstået inklusive samfundstjenesten, blev der samtidig opslået et job i Bofa. Det søgte Nicolai.

– Jeg havde slet ikke regnet med det - jeg var jo dømt! De undersøgte, om jeg stadig var i narkomiljøet - det var jeg ikke - og så fik jeg jobbet, siger han med et smil.

I dag kører han mest rundt i de store maskiner.

Nicolai er oprindelig uddannet kok og har blandt andet arbejdet hos Poul P. Han beskriver sit gamle liv som noget af en rutsjebanetur, men nu begynder alt at flaske sig.

– Mine to børn er flyttet tilbage her i januar, og nu bor vi sammen igen. Det er så godt. Jeg er sindssyg glad for jobbet og forestiller mig, at jeg kan blive i Bofa i mange år.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT