Danielsson får hård kritik i sag om omsorgssvigt

Helt uden betydning at Ole Nilsson fra Rønne tre gange sagde nej tak til ældrebolig før hjemmeplejen svigtede ham efteråret igennem, siger både Ole Nilssons søn, Ældrerådets og Ældre Sagens formand og Kirstine van Sabben (M), efter at socialudvalgets formand beskrev de afslåede ældreboliger som en meget vigtig udeladt detalje i sagen om Ole Nilsson.

Har det i sagen om hjemmeplejens behandling af 80-årige Ole Nilsson noget at sige, at han hen over tre år svarede nej tak til en ældrebolig tre gange?

Og accepterede Ole Nilsson dermed en større risiko for at blive alvorligt svigtet af hjemmeplejen, sådan som det skete efteråret igennem?

Det mener socialudvalgets formand René Danielsson (DF), der skrev begge dele på Facebook onsdag aften.

Både Ole Nilssons søn Jacob Nilsson, Ældrerådets formand Erik A. Larsen, Ældre Sagens lokalformand Steen Thomsen og medlem af socialudvalget Kirstine van Sabben (M) siger derimod, at Ole Nilssons nej tak til en ældrebolig ikke har noget at gøre med sagen om de svigt, som Ole Nilsson kom ud for.

René Danielsson finder, at Ole Nilssons tre gange nej tak til at flytte burde have fremgået allerede i lørdagens første artikler om sagen. Da oplysningen fremgik af Tidende onsdag, skrev socialudvalgets formand under overskriften "Endelig! Der kom den væsentlige nuance, som vi ikke måtte fortælle!":

"Denne gang har de rent faktisk bragt en detalje, som hverken ledere, medarbejdere eller politikere har måttet fortælle: At borgeren har sagt nej til at få en plejebolig, så man kunne give den bedst mulige pleje! Ikke en enkelt gang, men tre gange."

"Det betyder selvfølgelig stadig, at man skal levere bedst muligt, og gøre det absolut bedste man overhovedet kan, når folk vælger det mest fornuftige og ansvarlige fra – men…det betyder også indirekte, at man accepterer, at risikoen i pressede tider er større", fortsatte René Danielsson.

"Derfor finder jeg det mildest talt dybt uretfærdigt, at netop den detalje ikke fremgår i den første artikelserie, for det havde været med til at nuancere billedet en hel del".

Søn: Det er usmageligt

Jacob Nilsson, Erik A. Larsen, Steen Thomsen og Kirstine van Sabben er alle uforstående.

Både Jacob Nilsson og Kirstine van Sabben peger til en start på, at der er stor forskel på en ældrebolig (som Ole Nilsson sagde nej tak til) og en plejebolig (som René Danielsson gengiver, at han sagde nej tak til).

– Min far sagde nej tak til en ældrebolig, ikke en plejebolig. At få en ældrebolig ville ikke have ændret på hans behov for hjemmepleje. Det havde ikke ændret på den hjælp med medicin og mad og andre ting, som han var visiteret til, siger Jacob Nilsson.

– Hele vejen igennem er vi blevet mødt med så megen forståelse fra chefer og ledere, der af egen drift stod ved, at min far ikke var blevet behandlet godt nok. Nu siger den politisk ansvarlige så, at de her graverende fejl nærmest var, hvad vi måtte forvente. Det skræmmer mig, siger han.

Læser du det som om, at din far bliver gjort til medansvarlig for, hvad han kom ud for?

– Ja. Og jeg læser det også som om, at vi som pårørende havde accepteret og burde vide, at det kunne ske, når vores far havde valgt at blive i sin egen bolig, siger Jacob Nilsson.

– Det er usmageligt. Det hører ikke nogen steder hjemme, og det bør ikke gå ubemærket hen, at han går ud med de her påstande.

Kirstine van Sabben (M) er en af René Danielssons kritikere. Foto: Jacob Jepsen

Ændrer ikke krav på pleje

Også Erik A. Larsen finder, at René Danielsson med sit opslag på Facebook gør Ole Nilsson medansvarlig for den behandling, som hans børn har beskrevet som "omsorgssvigt" og "vanrøgt".

– At sige, at man accepterer en større risiko ved at blive i eget hjem er jo ikke god. Ole Nilssons risiko må ikke blive større af, at han vælger at blive i sit eget hjem. For han har ret til at blive i sit eget hjem. Man kan ikke tvinge ham, og så må hjemmeplejen hjælpe ham der, hvor han er, siger han.

Lægger René Danielsson et medansvar for hvad der skete over på Ole Nilsson selv?

– Ja, det gør han jo sådan set, når han siger, at han ikke har ønsket at flytte. Men det er jo enhver borgers ret. Det må ikke betyde, at han ikke får den hjælp, som han har krav på, siger Erik A. Larsen.

Kirstine van Sabben siger det samme: Ole Nilsson havde en lovfæstet ret til at sige nej tak til ældrebolig. Og at han brugte den ret har ikke noget at gøre med kvaliteten af den hjemmepleje, som han fik.

– Hvis borgeren ikke syntes, at det bedste var at flytte, så handler det om det. Ja, borgeren har fået tilbud om en anden boligform. Men han har sagt nej tak, og det har han lov til. Det skal ikke komme borgeren til last, at han vælger at blive boende. Så dér er jeg uenig med René, siger Kirstine van Sabben.

Ældre Sagens lokalformand Steen Thomsen har det samme budskab.

– Det forstår jeg slet ikke. Hverken at det at sige nej tak til en anden bolig skulle have den store betydning, som det her bliver tillagt. Eller at borgeren derfor skulle have haft en anelse om, at han ville løbe en større risiko for, at hans hjemmehjælp ikke ville blive af den kvalitet, der var lovet, siger han.

– Der hverken må eller kan være en sammenhæng mellem de ting, siger Steen Thomsen.

– Man har ret til at sige nej tak til en bolig, som man bliver tilbudt. Derfra skal man selvfølgelig have den hjemmepleje, som man er blevet visiteret til.

René: Der bliver en forskel

René Danielsson er uenig i, at han med sit opslag på Facebook gav Ole Nilsson en del af ansvaret for, hvad han kom ud for.

– Jeg kan ikke tage Jacob Nilssons følelser fra ham. Han er i sin gode ret til at sige, hvad han siger, siger han.

Har han ret?

– Nej, det synes jeg ikke. Ledelsen har sagt, at vi altid skal gøre det allerbedste, vi kan. Og det mener jeg sådan set også, siger René Danielsson.

– Jeg kan ikke give Jacob ret i, at jeg prøver at tørre ansvaret over på borgeren selv. Men jeg står ved, at vi bliver nødt til at have en diskussion af, hvornår buen er spændt så hårdt, at strengene sprænger.

Til Erik A. Larsen, Steen Thomsen og Kirstine van Sabben siger René Danielsson, at det i praksis let kan få en betydning, når meget plejekrævende borgere vælger at blive i deres eget hjem.

– De har en klokkeklar ret til at mene, at der ikke bør være en servicemæssig forskel. Det er heller ikke mit ønske, at der skal være en servicemæssig forskel. Det nytter bare heller ikke, at jeg kun tager det rent principielle standpunkt og efterlader medarbejderne på perronen, siger han.

– Med det mener jeg, at risikoen for fejl hos en borger bare stiger, når borgeren hver dag er oppe på at få 10 eller 12 eller flere besøg fra hjemmeplejen, siger René Danielsson.

Erik A. Larsen, Steen Thomsen og Kirstine van Sabben siger alle, at det at sige nej tak til at flytte ud af sin bolig ikke har noget at gøre med, at en borger skal have den hjemmepleje, som han har krav på?

– Ja. Men der er jeg så uenig med dem.

Men begge dele følger jo af loven?

– Jeg underkender ikke borgerens ret til at sige nej til en anden bolig. Jeg siger bare, at der bliver større risiko for fejl, når en borger kommer op på et højt antal daglige besøg og dermed også mange forskellige personer, der kommer i hans hjem, siger René Danielsson.

– Erik, Kirstine og Steen har ret i, at det ikke burde være sådan i en mere lyserød verden. At verden ikke er lyserød hænger bare også sammen med nogle dispositioner, som kommunalbestyrelsen har truffet.