Ambulancer er for langsomme om sommeren

I juni, juli og august levede ambulancerne på Bornholm ikke op til Region Hovedstadens målsætning om, at 93 procent skal være fremme inden for 15 minutter i de meste akutte situationer.

Når liv eller førlighed er på spil, er det afgørende, at ambulancen er fremme så hurtigt som muligt. Faktisk er det så vigtigt, at man i Region Hovedstaden har besluttet, at hjælpen skal være fremme inden for 15 minutter i 93 procent af tilfældene. I langt de fleste af regionens kommuner bliver målet indfriet, men ikke på Bornholm, i hvert fald ikke i sommer. Det fremgår af dagsordenen til et møde i sundhedsudvalget onsdag.

Dermed er Bornholm den eneste kommune i regionen, hvor ambulancekørslen ikke lever op til det politisk fastsatte servicemål i hverken juni, juli eller august.

Værst ser det ud i august, hvor 84,9 procent af de såkaldte A-kørsler var fremme inden for 15 minutter. I juni var det 88,6 og i juli 90,1. En A-kørsel er en akut ambulancekørsel med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand.

Som medlem af sundhedsudvalget er Leila Lindén (S) en af de politikere, som bliver orienteret om ambulancedriften. For hende er det ikke en ny problemstilling. Faktisk er den så velkendt, at hun flere gange har spurgt ind til konsekvenser og mulige løsninger, fortæller hun.

– Vi har haft det oppe hvert år, og den forklaring, jeg får hver gang, jeg forfølger det, er, at fysikken på Bornholm er anderledes. Der er stationeret ambulancer i Nexø, Rønne og Klemensker, og der er ikke mulighed for en kapacitet til, siger de til mig. Det er der ikke underlag for, og det er så tæt på, at man lever op til målet. Der er ingen, der vil rykke på det, det er som det er, og jeg kan ikke komme videre med det, siger Leila Lindén.

Flyvning i stedet for ambulance

Udfordringen med at leve op til målsætningen for responstiderne topper om sommeren, men der har også været problemer på andre tider af året, husker Leila Lindén. Som regel er der tale om små overskridelser, og hun har bedt om at få det undersøgt, om den ekstra ventetid har sundhedsmæssige konsekvenser for dem, ambulancerne er på vej til.

– Hvert eneste minut er ubehageligt, når man venter på en ambulance, men der har aldrig været nogen situation, hvor man har kunnet sætte en finger og sige, at der skete noget på grund af det. Det har jeg undersøgt på direktionsniveau i Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Det har været forbi akutberedskabet og blive belyst, og det har de dokumenteret overfor mig sidste år, siger Leila Lindén.

Næsten hver gang responstiderne er på dagsordenen, griber hun fat i spørgsmålet for at få det belyst. Tidligere i år spurgte hun, om man kunne lave en aftale med et flyselskab om en daglig flyvning fra og til Bornholm i stedet for at sende en ambulance med færgen, når en patient skal til København og modtage behandling. Hun spurgte, fordi det var kommet hende for øre, at Falck ikke fragter folk over med færgen, når det er rigtig dårligt vejr.

– Det skulle være i stedet for den ambulance, som tit er med færgen, og hvor der så er en ambulance mindre i nogle timer, tre i stedet for fire. Det ville koste så mange millioner, at det var helt urealistisk. Jeg har næsten fortrængt, hvor mange millioner det var. Jeg tror, det var 14-15 millioner kroner, og det kunne man simpelthen ikke kaste efter en meget lille funktion, var det, jeg ligesom måtte konkludere, siger Leila Lindén.