Suveræn sejr til Apollo

Suveræn sejr til Apollo
Stald Evigglad var mødt talrigt op for at se Apollo Damgård/Niels Kr. Hansen vinde dagens hurtigklasseløb. Foto: Torben Ager, travfotobornholm
NYHED | ABONNENT | 20. MAJ 2024 • 19:00
Kjeld Lundbæk
Journalist
NYHED | ABONNENT
20. MAJ 2024 • 19:00

Apollo Damgård fejede al modstand til side; Tre dagssejre til Martin Sjøholm Jensen.

Med de værste konkurrenter parkeret i anden række bag startvognen levede Apollo Damgård op til favoritværdigheden i pinsetravets hurtigklasseløb på Bornholms Brand Park.

Sæsonens første sejr til den 12-årige vallak fra Stald Evigglad blev sikret i dagens hurtigste tid: 1.17,2/1840 meter auto.

Niels Kr. Hansen sendte som ventet Apollo Damgård i front fra løbets start, og siden så konkurrenterne kun ryggen af dagens største favorit i totalisatorspillet. Næstfavoritten Marvellous Tooma/Mads Petersen løb længe i et indvendigt spor og måtte i opløbet se sig henvist til tredjepladsen af Cantab/Mads K. Mogensen, der fik et uforstyrret løb i ryg på Apollo Damgård.

Tre sejre til Sjøholm

Dagens store vinder på velbesøgte Bornholms Brand Park blev dog Martin Sjøholm Jensen, der blev noteret for sejre med både Ina Baunely, Frygtløs og Ka’li Baunely. I 1. løb skulle der dog lidt held til. Hector Day/Susanne Munk førte stort hele vejen rundt, men galopperede i opløbet og forærede derved sejren til Ina Baunely.

I 3. løb var det Martin Sjøholm Jensens tur til at føre fra start til mål med favoritten Frygtløs, efter at næstfavoritten Cash For Dash/Kenn Christoffersen var løbet ind i en tidlig galop. Frygtløs sejrede overbevisende med ni længder ned til Gullfoss/Frank Mikkelsen.

Dagens begynderløb blev domineret af tre rigtige begyndere, banedebutanterne Ka’li Baunely/Martin Sjøholm Jensen, Kissed By Rain/Mads Petersen og anpartshesten Impressive K/Frank Mikkelsen. Der var dog meget stor afstand mellem flot travende Ka’li Baunely og Kissed By Rain, og lige så stor afstand var der ned til Impressive K, der efter to galopture var tæt på at blive slået af Joy Osiris/Betina Lund i kampen om tredjepladsen.


Martin Sjøholm Jensen vandt tre dagssejre - her med Frygtløs, der løb i mål ni længder foran nummer to. Foto: Torben Ager, travfotobornholm

Outsidersejr i 3. løb

Outsideren Kenzo River/Frank Mikkelsen, hvis hidtil eneste sejr på Bornholm daterede sig tilbage til den 20. august 2023, hvor den blev kørt af BM-vinderen Nicklas Korfitzen, styrede 2. løb fra start til slut, men var tæt på at blive slået på målstregen af flot afsluttende Peanut Onion/Kenn Christoffersen. Kuskedebutanten Emilie Pettersson på tredjepladsen tjente 1.800 kroner i sin første start med Godis La Marc.

Anette Hansen og Niels-Peter Steinleins Trustme Southwind lå længe til sin første sejr på Bornholm, men i stedet for blev det Jack Baldwin/Mads Petersen, der med en forrygende spurt blev noteret for sin første bornholmske sejr. Trustme Southwind forsvarede andenpladsen foran Comet Elkær/Bente Finne.

I dagens sidste løb var det pigerne mod drengene, idet to af hestene fra første volte, Winston E M/Michala Haagensen og Emil Baunely/Nathalie Knebelau, satte sig på første- og andenpladsen. I den anden ende endte debutanten Oliva Munk og Camilla Samson, der rendte ind i galop med Camilla Sisu og Werard Top II.

Otte nye rekorder

I det fine vejr og på en perfekt bane var der ikke færre end otte heste, der blev noteret for nye rekorder: Ina Baunely 18,1 og Hej Hej Dull 19,4 på 1600 meter-distancen med autostart, Baltic Baunely 19,0 (2120 meter snorestart), Joy Osiris 23,1 (1860 meter snorestart) samt Ka'Li Baunely 21,4, Kissed By Rain 22,3, Impressive K 24,8 og Kurts Mor 29,6 (1820 meter snorestart).

 

Resultater fra travbanen

1. løb, Bornholms Brands Amerikanerløb, 1600 meter auto: 3. Ina Baunely/Martin Sjøholm Jensen 18,1, 6. Hannibal/Kim Hjort 18,8, 7. Hej Hej Dull/Mads Petersen 19,4, 2. Fie Gammelsbæk 19,4, 9. Gino 20,3. Odds: 2,70, Plads: 13-16-15, Kombi: 11,96, Trio: 29,47, Tvilling: 7,03

2. løb, Bornholms Brands Amerikanerløb, 1600 meter auto: 1. Kenzo River/Frank Mikkelsen 19,1, 6. Peanut Onion/Kenn Christoffersen 19,1, 4. Godis La Marc/Emilie Pettersson 19,3, 8. Isabella Doctor 19,4, 3. Myrsjøs Rune 19,6. Odds: 7,23, Plads: 18-19-40, Kombi: 50,95, Trio: 363,35, Tvilling: 27,34

3. løb, Bornholms Brands Amerikanerløb, 1600 meter auto: 4. Frygtløs/Martin Sjøholm Jensen 17,6, 3. Gullfoss/Frank Mikkelsen 18,8, 1. Brave Sensation/Torben Dahl Pedersen 18,8, 10. Go Aveve 19,0, 5. Fenwick 19,3. Odds: 1,76, Plads: 11-16-31, Kombi: 6,83, Trio: 44,68, Tvilling: 5,15

4. løb, Bornholms Brands Hurtigklasseløb, 1840 meter auto: 3. Apollo Damgård 17,2, 4. Cantab/Mads K. Mogensen 17,6, 8. Marvellous Tooma/Mads Petersen 17,8, 1. Fortune Boko 18,0, 10. Diamondwind 18,6. Odds: 1,49, Plads: 10-33-14, Kombi: 13,76, Trio: 90,74, Tvilling: 11,82

5. løb, Bornholms Brands Begynderløb, 1820 meter snore: 1. Ka’li Baunely/Martin Sjøholm Jensen 21,4, 3. Kissed By Rain/Mads Petersen 22,3, 2. Impressive K/Frank Mikkelsen 24,8, 8. Joy Osiris 23,1, 9. Jairo Baunely 23,3. Odds: 4,20, Plads: 15-13-12, Kombi:, 15,94, Trio: 41,14, Tvilling: 6,14

6. løb, Bornholms Brands Ungdomsløb, 2120 meter snore: 5. Baltic Baunely/Mads K. Mogensen 19,0, 3. Jewellery Rain/Jonas Mikkelsen 21,5, 4. Jawis/Camilla Samson 21,1, 1. Jackson Exile 24,2, 6. Alleycat 22,8. Odds: 2,92, Plads: 14-11, Kombi: 5,89, Trio: 5,90, Tvilling: 2,24

7. løb, Bornholms Brands Amerikanerløb, 1600 meter auto: 9. Jack Baldwin/Mads Petersen 17,8, 3. Trustme Southwind/Niels-Peter Steinlein 17,9, 8. Comet Elkær/Bente Finne 18,1, 1. Disney 18,2, 7. Chardonnay 18,2. Odds: 6,12, Plads: 20-42-67, Kombi: 115,78, Trio: 735,47, Tvilling: 58,89

8. løb, Bornholms Brands Formløb, 1820 meter snore: 2. Winston E M/Michala Haagensen 22,2, 4. Emil Baunely/Nathalie Knebelau 23,6, 6. Wenson/Claus Peter Christiansen 22,7, 5. Cult 22,8, 12. Fendi Draviet 22,9. Odds: 2,63, Plads: 13-37-44, Kombi: 23,07, Trio: 229,60, Tvilling: 19,36

Ponyløb 1, sulky: 5. Dolce/Frederik Mundus Nielsen, 6. Jacki/Laura Kofod Bager

Ponyløb 2, monté: 5. Mormors Turbo/Filuca Wermelin-Larsen, 4. Skovgærdets Valdo/Isabella Samson

Ponyløb 3, sulky: 7. Kamas Notra Dame/Tabea Anne Munk, 1. Mosekærs Lukas/Anastasia Davydova

V5-spillet: 239 kroner til 536 rækker med kombinationen 4-3-1-5-9

V4-spillet: 173 kroner til 1.228 rækker med kombinationen 3-1-4-3



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT