Stor idrætsmand vendt hjem efter 30 år ovre

Da Rasmus Thomsen var 18 år, flyttede han over på den anden side af vandet for at spille på FCK's ungdomshold. Han blev aldrig professionel fodboldspiller, men i stedet uddannede han sig til idrætslærer og arbejdede med talentudvikling i Team Danmark. Nu er han vendt hjem til Bornholm for at hjælpe breddeidrætten som ny DGI-konsulent.

Rasmus Thomsen er den eneste bornholmer i sin familie. Hans tre ældre brødre er født i Jylland, men selv er han født på Bornholm et halvt år efter, at deres forældre rykkede teltpælene fra Aars til Tejn.

Opvæksten på klippeøen blev i stor udstrækning brugt på at dyrke idræt sammen med brødrene.

– Jeg lavede jo ikke andet, fortæller Rasmus Thomsen, som især blev rigtig god til bordtennis, men også dyrkede volleyball, håndbold, tennis og badminton.

Da han kom i teenagealderen, var det fodbold, som optog ham mest, og som 16-årig skiftede han til RIK i Rønne for at spille i Danmarksserien, selvom han stadig boede i Tejn. Præstationerne for seniorholdet gjorde, at klubber ovrefra begyndte at få øje for hans talent på grønsværen, og efter han blev student som 18-årig, fik han mulighed for at spille på ungdomsholdet i FC København.

– Der fandt jeg ud af i løbet af et halvt år, at det var for tungt. Det var bare at tage til træning og så hjem igen, og det havde jeg svært ved at trives i, når man kom fra RIK, hvor vi drak et par kasser øl efter hver danmarksseriekamp, fortæller Rasmus Thomsen, som skiftede til Brønshøj Boldklub, hvor han spillede et par få 1. divisionskampe og 350 kampe i Danmarksserien.

Hjulpet landsholdslegende

I stedet for at blive professionel fodboldspiller læste Rasmus Thomsen idræt og statskundskab på universitet, og i 20 år underviste han i de to fag på blandt andet Falkonergårdens Gymnasium.

På samme gymnasium var han derudover Team Danmark-koordinator i flere år, hvor han skulle koordinere Team Danmark-elevernes skolegang, klubtræninger og landsholdstræninger. Det var en stor og vigtig opgave, for det er kun de største danske talenter, som får mulighed for at gå på Team Danmark-linjen, hvor man tager en gymnasial uddannelse samtidig med, at man forfølger drømmen om at blive eliteudøver.

En af Rasmus Thomsens første elever var Kasper Hvidt, som siden endte med at blive mangeårig landsholdsmålmand i håndbold, og en af hans sidste elever var Hans-Kristian Vittinghus, som er i færd med at afslutte en stor karriere som singlespiller i badminton.

– Jeg er blevet så gammel, at selv mine elever er ved at lægge deres karriere om, fortæller Rasmus Thomsen, som de seneste otte år har arbejdet på Allerød Gymnasium, som ikke har nogen Team Danmark-linje.

Brugt 30 timer om ugen på frivilligt arbejde

Nu er det dog helt slut med at undervise på gymnasiet eller have med talentarbejde at gøre, for Rasmus Thomsen har fået arbejde hos breddeidrætsorganisationen DGI Bornholm. Her skal han være idrætskonsulent og primært være med til at få flere børn og unge til at dyrke badminton.

At arbejde med breddeidræt er dog ikke en ukendt verden for Rasmus Thomsen. På Sjælland har han både været frivillig træner, formand og næstformand i en stor basketballklub, hvilket han i perioder har brugt 30 timer om ugen på.

– Jeg synes, talentudvikling er spændende, men jeg er en af dem, der mener, at bredde avler elite. Så vi skal have en bredde, siger han og fortæller, at han er fascineret af, hvordan idræt kan skabe en bedre tilværelse for folk, både når det kommer til den fysiske og mentale sundhed.

– Jeg synes, det er super spændende at have med breddeidræt at gøre, for foreninger kan noget, som mange andre steder ikke kan. Også bare det at have nogle kammerater og nogle gode venner i et ensomt ungdomsliv.

Kontroversielt: Tejnbo flyttet til Allinge

Det er ikke tilfældigt, at Rasmus Thomsen nu er flyttet hjem til Bornholm for at arbejde. I mange år har han haft sommerhus herover med sin kone, Helene, og da de blev bedt om at arbejde hjemmefra under coronanedlukningerne i 2020 og 2021, foregik det i sommerhuset.

– Jeg havde frygtet lidt vintermånederne december, januar og februar, men det viste sig, at der trives vi egentlig godt, og det var det, som gav os lyst til at prøve at flytte herover, siger Rasmus Thomsen og oplyser, at konen har fået arbejde som lærer på Åvangsskolen.

Rasmus og Helene er nu flyttet ind i et lille byhus på Havnegade i Allinge sammen med deres 10-årige søn, men det har vist sig at være et lidt kontroversielt valg at flytte bopæl dertil.

– Det griner de jo meget af på Nordbornholm, for nu er jeg kendt som en tejnidrætsmand, som flytter til Allinge. Jeg har så aldrig set mig i det opgør mellem Tejn og Allinge, som jeg kan høre, stadigvæk er der i det små, fortæller han og afslører, at han selv er begyndt til crossfit i ASG og til actionidræt og fodbold i Tejn IF, hvor han også har tilmeldt sig spinning og bordtennis.

– I København slås vi om at få en haltid og kan til nøds få en klokken 22.30 om aftenen. Her kan man gå til idræt hele tiden, hvis man har lyst, så Bornholm kan virkelig noget med sit fritidsliv, siger han og peger på, at en anden årsag til, at han er flyttet hjem til Bornholm, er, at han gerne ville mere ned i tempo.

– Jeg er gået fra 60 timers arbejdsuge til nu at være på deltid med 28 timers arbejdsuge. Tempoet er lavere, og lønnen er lavere, siger han og griner.

Kæmper for klubtilbud til 4. klasse

Rasmus føler han er blevet budt varmt velkommen tilbage til Bornholm, og hustruen og sønnen trives også godt.

– Jeg har ikke holdt kontakt med nogen herover, men mange af dem man kender, kommer man hurtigt ind på livet af igen, fortæller han.

Der er dog plads til forbedringer på privatfronten. Sønnen går i 4. klasse på Kongeskærskolen, og dermed findes der ikke noget fritidsklubtilbud til ham, og af den årsag har Rasmus Thomsen skrevet til borgmester Jacob Trøst (K) som privatperson og gjort opmærksom på problemet og kommet med et bud på en løsning.

– Det er fuldstændig forfærdeligt, og det skræmmer alle nytilflyttere væk, at ens barn egentlig bare skal hjem efter 3. klasse, siger Rasmus Thomsen, som har foreslået borgmesteren at lave en "bornholmermodel", hvor man tager idrætshallerne i brug og involverer idrætsforeningerne.

Han har også udfærdiget et budget, og ifølge Rasmus Thomsen har borgmesteren svaret tilbage, at han synes, det er en god idé og vil snart indkalde ham og andre, der også arbejder for flere klubtilbud til et møde.

– Vi er simpelthen nødt til at skaffe noget klubtilbud til vores børn, for det nytter ikke noget, at de bornholmske 4. klasser bare går hjem og spiller på ipads. Det kan vi ikke være bekendt, siger han.

Døtre er blevet på Sjælland

Trods frustationerne over de manglende fritidsklubtilbud er det tanken, at Rasmus og familien skal blive boende på Bornholm.

– Vi solgte faktisk vores hus i Værløse, så det var ligesom vores måde at sige, at nu giver vi det et reelt forsøg. Og det er planen, at det er her, vi skal have vores tilværelse op at stå, fortæller han.

Han kan dog ikke love, at det kommer til at holde stik. Han har på forhånd oplyst DGI Bornholm, at familien vil evaluere situationen efter et år, om de trives på Bornholm, og ikke mindst om deres to døtre på 19 og 20 år trives uden dem på Sjælland.

– Den sidste parameter er nok den, der hænger lidt, siger han.

– De har begge dyrket elitesport, og vi har ikke set dem ret meget, så de var helt afklaret med, at far og mor tog herover og glædede sig til det. Men idet vi trådte på færgen, var de alligevel ikke helt afklaret med det, selvom de troede, de var voksne. 

– De savner os, siger han og fortæller, at følelsen er gengældt.

Hvad skal du lave i DGI Bornholm?

– Jeg har fået hovedansvaret for badminton, som er en af de få idrætsgrene, som er i vækst herover. Der er flere tilmeldt bornholmsmesterskaberne, som afvikles i weekenden, end de sidste mange år, og der er jo haltider nok at få herover til træning. Der er også et udvalg, som virkelig arbejder for at få badminton op at stå igen og blive større, og så har vi fået en deltidsansættelse i Philip Fagralid, som jeg også samarbejder med. Vi har ugentlige møder, hvor vi koordinerer, og vi har et rigtig fint samarbejde allerede efter tre måneder.

– Jeg sidder også en del med Campus-aktiviteter, hvor vi også gerne vil gøre en indsats for at få mere idræt. Der er ikke rigtig noget efter skoletid, og der bør være noget potentiale, som vi gerne vil være med til at hjælpe Campus til at udnytte, for de er jo over 600 elever. Det sociale liv efter skoletid kæmper de rigtig meget med, og det vil vi gerne se, om vi kan skyde gang i. Også fordi der går mange potentielle frivillige trænere. De er jo 16-18 år, så det kunne godt være ungdomstrænere, men vi vil også gerne have dem til at lave noget mere idræt.

– Og så har jeg et projekt i øjeblikket med at hjælpe foreninger med deres facebook og hjemmesider. For det slog mig, da jeg kom herover, og mit barn skulle gå til idræt, at jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvilke træningstider der var. Alle tiderne var fra 2020 og 2021. Så man kunne simpelthen ikke se, hvornår der blev dyrket idræt i foreningerne. De helt basale ting skal på plads, så folk kan vide, hvornår skal vi træne. Jeg tror, der er mange foreninger, som ikke opdaterer deres sider, eller som ikke ved, hvem der har ansvaret for det. Jeg tænker ikke, det kræver den store indsats, men at nogle kommer og hjælper med at lave noget struktur. Det er også mit mantra, at alt hvad jeg laver, skal gøre det lettere at være frivillig. Det ser jeg som min hovedrolle.

Hvordan er du blevet taget imod af foreningerne?

– Jeg synes, jeg er blevet taget godt imod. Jeg har mødt rigtig mange personer i foreningerne, som yder en kæmpe indsats. Dem skal man også passe på, at de ikke løber tør for energi, men jeg er blevet lidt overrasket over, hvor mange der i lokalsamfundene lægger mange timer og en kvalificeret indsats. Dem skal vi sætte pris på.

Kommer du til at have noget med talenter at gøre, når du har så stor erfaring med det fra Team Danmark?

– Jeg lurer selv på måske at tage ud til klubberne som privatperson og lave et foredrag om talentudvikling og teorien bag det, for jeg har undervist i det i mange år. Det bliver nok ikke i DGI-regi umiddelbart, men jeg kan godt forestille mig, at der er nogle, som gerne vil høre om talentudvikling, og hvordan man gør det på Sjælland.