– For to år siden var jeg hjælper for (Christoffer, red.) Lisson, der kørte i top 10, og på trods af min opgave var at hjælpe dem med at sidde fremme, nåede jeg med ret langt. Så jeg ved, hvor vigtigt det er at sidde fremme, siger Mads Rahbek.
Gl. Kongevej i Vejle by venter med 50 kilometer fra mål, hvorefter feltet slår en sløjfe uden for byen i kuperet terræn. De første hundrede kilometer plejer derimod at være rolige på Vejle-etapen for de fleste ryttere, fortæller sportsdirektør Jesper Andreasen. Dog næppe for de folk, som skal i udbrud, og det gælder formentlig Frederik Irgens Jensen, som fører bakkekonkurrencen efter første etape.
– Hvis en af vores ryttere får mange point i dag (på anden etape, red.), har vi to kort at spille ud. Men som det ser ud nu, skal vi sende Irgens af sted for at hente nogle point til bakketrøjen, forklarede Jesper Andreasen inden starten i Ribe.
Og 219 kilometer er vel meget for jeres ryttere?