Skød og løb sig til guld og sølv

Skød og løb sig til guld og sølv
Andreas Kristoffersen, Steffen Koefoed og Alfred Kristoffersen fra Nyvest Skytteforening har vundet medaljer ved DM-stævner. Privatfoto
SKYDNING | BORNHOLM | 14. OKT 2021 • 13:30
Henrik Nielsen
Journalist
SKYDNING | BORNHOLM
14. OKT 2021 • 13:30

Nyvest Skytteforening har været til DM-stævner i Jylland, hvor det blev til både guld og sølv til nogle af foreningens unge skytter.

– Det tegner godt for fremtiden, fortæller Lis Holm Dahl fra foreningen i en pressemeddelelse.

Alfred Kristoffersen skød og løb sig til et danmarksmesterskab i børneklassen i biatlon. Hans storebror Andreas Kristoffersen skød og løb sig til en sølv i juniorklassen.

Ugen før vandt Nyvest-skytten Steffen Koefoed guld i holdskydning på 200 meter åben klasse ved DM-stævnet for seniorer. Han skyder langdistance med sit hold fra Lolland-Falster, men til daglig skyder han i Nyvest, hvor han også er med i bestyrelsen for foreningen.

– Vi er stolte af deres præstationer og ønsker dem stort tillykke, fortæller fortæller Lis Holm Dahl.