– Der var også dårligt vejr torsdag, så det var fint, at vi så kunne bruge tiden på det, fortæller han og oplyser, at det tog to timer at få klippet alle rytterne.
Blev senest klippet i december
Og en klipning havde de brug for, fortæller holdets erfarne temporytter Martin Toft Madsen.
– Jeg nåede lige at få en klipning i december før jul, for jeg kunne godt se, hvor det bar henad nemlig. Men der har jo været lukket, og der er stadig lukket for frisører over på Sjælland, så der har ikke været så meget at gøre ved det, kan man sige, med mindre man har fået en derhjemme til at klippe en, siger Martin Toft Madsen, der bor på Amager.