Regnvejr udfordrede gokartkørere

NOTITS | SPORT | Onsdag 12. juni 2024 • 14:10
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | SPORT | Onsdag 12. juni 2024 • 14:10

Bornholms Gokart Klub har i weekenden haft tre kørere i aktion til fjerde afdeling af Dansk Gokart Cup. Det kastede en sølvmedalje af sig.

Løbet blev kørt på Vandel Gokartbane ved Billund, og det blev noget mere udfordrende end vanligt. Det er nemlig en udendørs gokartbane, og da det regnede hele formiddagen, skulle træningerne og kvalifikationerne køres med regnvejrsdæk.

– Når finalerne skulle til at køres, var det blevet tørvejr igen, så der tørrede banen op i løbet af ræset, hvilket gør det super udfordrende, da man pludselig skal til at ændre sin kørestil i løbet af løbet, siger Michael Poulsen, næstformand i Bornholms Gokart Klub.

Han fortæller, at de tre bornholmske deltagere alle gjorde et super stærkt stykke arbejdede. Linus Larsen var med i A-finalen og kørte en 6. plads hjem ud af 21 kørere i juniorserien. Præstationen gør, at han beholder sin samlede 2. plads i hele DGC-serien.

Frederik Poulsen var med i B-finalen, hvor hvor han kørte en super flot 2. plads hjem og dermed en sølvmedalje. Han ligger nu nummer 12 samlet i DGC-serien.

Da Vandel Gokart Klub havde valgt at ligge DGC og deres eget klubmesteskab sammen, var der 52 kørere tilmeldt i juniorserien, og der var 18 kørere med i hvert heat.

I seniorserien var Rasmus Krøyer med, som sluttede på en 5. plads ud af seks tilmeldte kørere. Han ligger nu på en samlet 4. plads i hele DGC-serien.

Næste ræs (5. afdeling) foregår på Vojens Gokartbane til august.

FÅ ABONNEMENT