– Der er sket rigtig meget med cyklerne, fra jeg selv kørte konkurrencer. Der er meget bedre aerodynamik og meget lettere vægt, som også har meget at sige. Der går meget mindre kraft til spilde, når man rejser sig op og træder an, fortæller cykellegenden, som stadigvæk selv er aktiv rytter, dog uden at konkurrere.
– Jeg kan dårligt forestille mig et liv uden at cykle. Ikke alle har det sådan, men sådan har jeg det. Jeg er glad for at komme ud og sidde og træde ude på landevejen og nogle gange gå til den og udfordre sig selv. Den motion, det giver, og den fornemmelse man har i kroppen, når man har kørt en tur, lang eller kort, vil jeg nødigt undvære, fortæller Jørgen Marcussen, som har fundet en lille håndfuld ryttere på sin egen alder i Bornholms Cycle Club, som han træner med et par timer tirsdag og torsdag, ligesom han også kommer til klubtræning om lørdagen.
Alle har et forhold til cykling