Det meddeler Badminton Danmark tirsdag i en pressemeddelelse
– Jeg er fysisk og specielt mentalt totalt udkørt efter den her OL-kampagne, siger Viktor Axelsen i pressemeddelelsen.
– OL har krævet mange ressourcer, og jeg har været under et stort pres. Derfor føler jeg et behov for at trække stikket i noget tid sammen med min familie, og det kommer desværre til at ramme ind i DM, og det er derfor, jeg trækker mig.
– Jeg havde glædet mig og set frem til at vise min taknemmelighed for den støtte, jeg har fået i Tokyo, men jeg kan bare mærke, at jeg ikke vil være i stand til at præstere, som jeg ønsker, siger OL-guldvinderen, der er regerende DM-guldvinder.