– Og så fandt vi ud af, at det var et rigtig godt match med mig og damerne, og da vi ikke kunne finde drengespillere nok til at lave et U15-hold, så spurgte de mig, om jeg ville være træner for dem i stedet, siger Michael Mortensen.
U15-drengene træner dog fortsat med hos damerne, og derudover har holdet også U17- og U19-pigespillere, da det heller ikke lykkedes at samle nok spillere til at lave ungdomshold for dem.
– Det har været en positiv start, og det går rigtig fint. Vi er 15-20 til træning, så der er et supergodt træningsmiljø, siger Michael Mortensen, der ser frem til, at holdet skal spille på hjemmebane i næste runde mod VHC/Vidar 3. Kampen spilles den 23. oktober klokken 13.30 i Rønne Idrætshal.
– Det bliver så skønt, og lad os da endelig få nogle mennesker ud i hallen og heppe på os, opfordrer han.
Hvad skal I forbedre til næste kamp?