Mathias begyndte som dreng at spille badminton i Nordlandshallen. Nu er han udtaget til Tokyo: 'OL er en drøm, jeg har haft i mange år'

BADMINTON

For en uge siden blev det officielt: Bornholmeren Mathias Christiansen skal repræsentere Danmark ved OL i Tokyo. Her skal han stille op i mixeddouble sammen med kæresten Alexandra Bøje fra Horsens, og det bliver første gang nogensinde, at de to spillere skal deltage i de olympiske lege.

Mathias Christiansen lægger ikke skjul på, at det er en kæmpe forløsning nu at vide, at han skal med til verdens største sportsgivenhed, for det er en drøm, som han har haft i mange år, og en drøm som han og Alexandra har forfulgt intensivt i de lidt over to år, de har spillet sammen.

– Det betyder enormt meget. Det må jeg sige. Det betyder rigtig, rigtig meget, fortæller han til Bornholms Tidende via telefonforbindelse fra hans hjem i København, hvor han netop har haft en indonesisk sprogtime, som han i sin fritid forsøger at lære.

– Det var sgu lidt af en lettelse at få meldingen om, at det nu er endeligt bekræftet. Det er to lange år med kvalifikation, hvor vi jo nærmest har rejst hele verden rundt og spillet turneringer, jeg ikke har spillet før, for at se om vi kunne kvalificere os. Og så lykkedes det på et hængende hår i sidste ende, siger han til Bornholms Tidende med henvisning til, at da OL-kvalifikationen gik i gang, lå parret flere tusinde point fra OL-deltagelse.

Men specielt grundet en god periode siden efteråret 2020, hvor det er blevet til flere podieplaceringer, er det lykkedes at skrabe point nok sammen til akkurat at snige sig blandt de 16 deltagende par.

– Det er selvfølgelig en megaforløsning, og nu kan vi ligesom koncentrere os om at træne os op til det og ikke gå i den der uvished. Så vi er meget glade, siger han.

Mathias Christiansen og Alexandra Bøje håber på at gå videre fra puljen til OL i Tokyo – og til OL i 2024 er ambitionen at vinde medaljer. Arkivfoto

Vil videre fra puljen

Selvom Mathias Christiansen og Alexandra Bøje kommer med til OL på en af de yderste mandater, så tror bornholmeren på, at der er muligheder for at levere et godt resultat.

Han forklarer, at de 16 par, der deltager til OL, er fordelt i fire puljer med fire par i hver. To par går videre fra hver pulje til kvartfinalerne, og det er slet ikke utænkeligt, at det danske par kan blive ét af dem, mener Mathias Christiansen.

– Jeg tænker egentlig ikke, at mulighederne er så dumme, siger han.

– Jeg synes jo, vi har vist det sidste trekvart års tid, at vi kan spille med mod de allerbedste. Vi har slået nummer syv i verden og ni i verden og 10 i verden. Vi har slået mange af de gode par, så det kan vi jo selvfølgelig godt lykkes med at gøre igen.

– Og til et OL sker altid overraskelser, fordi nerverne hænger uden på tøjet for de fleste, fordi OL er så stort, og det er der, folk gerne vil præstere. Så selvom vi ikke kommer til at være favoritter til at gå videre til kvartfinalen, så tror jeg bestemt, vi har muligheder for at kunne spille os videre fra gruppen. Jeg tror på, at det godt kan lade sig gøre, siger han og afslører dermed også, at han og Alexandra, der er henholdsvis 27 og 21 år, ikke kun tager afsted til Tokyo for oplevelsens skyld.

– Èn ting er, at vi gerne vil afsted for at lære og have stået i situationen, så vi senere hen i vores karriere kan være med til at spille efter det, der virkelig er sjovt. Men jeg tror helt sikkert på, at vi har niveau og midler til at kunne spille os videre fra puljen.

– Men det er klart, at tingene selvfølgelig skal flaske sig. Kommer vi i pulje med et af de bedste kinesiske par og måske nogle af de gode koreanere, så kan det selvfølgelig godt blive en svær udfordring. Men vi har helt sikkert niveau til at kunne blande os længere fremme, det er der ingen tvivl om, siger han.

Går efter medaljer i 2024

For nogle år siden var Mathias Christianens ambitioner for OL i Tokyo faktisk endnu større. Før han fik Alexandra Bøje som mixeddoublepartner i marts 2019, var bornholmeren nemlig i en konstellation med den erfarne Christinna Pedersen, og parret nåede helt op som nummer fire i verden og deltog i finaler i nogle af verdens største turneringer.

Mathias Christiansen fortæller, at de på den baggrund selvfølgelig begyndte at have seriøse målsætninger om medaljechancer til OL i Tokyo i 2020 – men så valgte Christinna Pedersen pludseligt at lade sig pensionere fra sporten. I stedet fik han den dengang 19-årige Alexandra som ny partner, og så ændrede perspektivet sig fra at drømme om medaljer til 'blot' at drømme om at kvalificere sig til OL.

Drømmen om kvalifikation led endda hurtigt et knæk, da Alexandra Bøje fik et brud på et af ribbene, som gjorde, at hun var ude i lang tid. Derfor fik parret aldrig en lang træningsperiode sammen op til kvalifikationsperioden, som da også begyndte skidt med en række dårlige resultater. Hvis ikke coronapandemien havde udskudt OL med et år, havde parret da heller ikke kvalificeret sig til legene.

– Vi skulle kæmpe ret meget for at kvalificere os, samtidig med at der er en masse europæiske mixedpar, som virkelig er steppet op over de seneste år, så konkurrencen blev lige pludselig meget hård. Så det betyder vildt meget ligesom at lykkes med projektet, at vi skulle kvalificere os, siger Mathias Christiansen, der ikke har opgivet drømmen om på et tidspunkt at kunne vinde OL-medaljer.

– Det kan gavne os på sigt, at vi er med nu og har kvalificeret os, for det giver os selvfølgelig en masse selvtillid og en tro på det, vi laver.

– Og vi vil helt sikkert også gerne kvalificere os til OL i 2024, og forhåbentlig kan vi med erfaring i bagagen fra det her OL stå endnu bedre. Der vil vi jo gerne være med, hvor det er rigtig sjovt og prøve at se, om vi måske kan nappe en medalje til den tid, siger han.

Det begyndte her, og nu er rejsen snart nået til Tokyo. Foto: Jens-Erik Larsen

OL er mest en voksendrøm

Selvom OL er en drøm, der har fyldt meget i Mathias Christiansens liv de seneste år, så mindes han ikke, at det er en drøm, som fyldte særlig meget, da han som ung dreng startede til badminton i Nordlandshallen. Det er snarere en en drøm, der har vokset i takt med, at han blev ældre, forklarer han.

– Hmm, ja altså mon ikke, jeg har gået og leget lidt med det, da jeg var helt lille, siger han.

– Men det med at kvalificere mig til OL og vinde titler og gå meget seriøst efter det, det er først noget, som kom efter noget tid, da jeg havde boet herover i København. Måske da jeg var omkring 20-21 år, fandt jeg ud af, at jeg ligesom gerne ville være med til OL og også gerne på sigt kunne vinde medaljer til de her turneringer og VM og nogle af de største ting.

– Men det er ikke sådan, at jeg har gået med en drøm om at kvalificere mig til OL, lige siden jeg startede med at spille badminton, og det ligesom har været en kæmpe drøm altid, for det har det ikke nødvendigvis været. Men det er det blevet de sidste mange år, siger Mathias Christiansen, der altså kan se frem til at få drømmen opfyldt lørdag den 24. juli, hvor de olympiske badmintonkampe går i gang.

Blev valgt fra som drengespiller

Selvom Mathias Christiansen viste stort talent for badminton, allerede da han var helt lille, så var det først senere hen, at forbundet begyndte at tro på hans muligheder for at blive en af Danmarks bedste spillere. Arkivfoto

Af Jesper Gynther

BADMINTON

Mathias Christiansen skal deltage i sommerens OL, men at han skulle nå så langt, var der nogle trænere fra badmintonforbundet, som ikke troede på, da han var helt ung.

Nogle af trænerne tvivlede nemlig på, at en spiller fra Bornholm kunne få nok konkurrence på øen til at blive god nok til at spille op med dem, der kom ovrefra.

– Der var en periode, hvor jeg var ung ungdomsspiller, måske U13-U15, hvor jeg måske havde følelsen af at blive valgt fra en lille smule på daværende tidspunkt, fordi de måske ikke helt troede, jeg kunne komme videre med det, siger Mathias Christiansen.

– Men siden jeg ramte slut-teenagealderen, og ligesom resultaterne er kommet med mig, og jeg flyttede til København og så videre, så har jeg egentlig oplevet en stor opbakning fra forbundet til min karriere. Og jeg har godt kunne mærke, at de har troet på mig nærmest lige siden, at jeg startede på landsholdstræningen.

– Men jo, da jeg var tidlig ungdomsspiller, der kunne man godt have nogle udfordringer ved at komme lidt væk fra. Og det er ikke alle trænere, der lige tror på en. Sådan er det jo. Men det er ikke noget, som jeg har tænkt så meget over, siger Mathias Christiansen, der pendlede til træning på Sjælland, da han gik i gymnasiet i Rønne, hvorefter han flyttede til København som 19-årig i 2013, da han havde fået studenterhuen på.