I 4. løb kørte Mathea Jönsson ind på en andenplads med Østruplunds Jason, halvandet sekund efter vinderen. I samme løb blev Tilde Mundus Nielsen nummer fem med Donna Alara og Laura Kofod Bager nummer otte med Jacki.
Tabea Anne Munk og ponyen Kamas Notra Dame stod for den næste andenplads i 6. løb – ét sekund efter vinderen, mens Natasja Lisa Folkmann-Staack i samme løb sluttede på en 10.-plads med Snygg Viking.
Mathea Jönsson og Østruplunds Jason gentog andenpladsen i 10. løb, der blev vundet af en montérytter. Jacki/Laura Kofod Bager, Donna Alara/Tilde Mundus Nielsen og Dolce/Oliva Marie Munk sluttede alle i den tunge ende af feltet på 13 deltagere.
Den sidste bornholmske andenplads blev trods en galop og et tillæg på 60 meter kørt hjem i 12. løb af Tabea Anne Munk og Kamas Notra Dame. På syvendepladsen sad Natasja Lisa Folkmann-Staack op bag Snygg Viking.
I 7. løb blev det til en tredjeplads for Akleia/Nathalie Knebelau, der også fik en fjerdeplads i 13. løb.