Glædeligt gensyn efter to års pause

Glædeligt gensyn efter to års pause
Finalisterne fra A-slutspillet: Jette Rasmussen/Sune Hornshøj-Svensson fra Knudsker og Bjarne Jacobsen/Torben F. Hansen fra Nexø. Privatfoto
NOTITS | BORNHOLM | 19. NOV 2021 • 16:15
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | BORNHOLM
19. NOV 2021 • 16:15

Efter næsten to års pause lykkedes det i går, torsdag, endelig igen at gennemføre Margeritten-double stævnet for 60+ spillere fra de fem klubber på Bornholm, der har en 60+ bordtennisafdeling.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I alt 24 par/48 spillere fra Hasle, Knudsker, Nexø, Nyker og Tejn indtog Søndermarkshallen i dagtimerne, og efter en rigtig sportslig og hyggelig dag med mange meget jævnbyrdige kampe, kun afbrudt af en lille frokost med masser af socialt samvær på tværs af klubber, blev der først på eftermiddagen spillet cup frem til finaler med følgende resultat:

A-slutspil

Nr. 1: Bjarne Jacobsen/Torben F. Hansen, Nexø

Nr. 2: Jette Rasmussen/Sune Hornshøj-Svensson, Knudsker

B-slutspil B

Nr. 1: Bente Clausen/Jørgen Jacobsen, Hasle

Nr. 2: Kaj Erik Mortensen/H.C. Pedersen, Hasle

Tradition tro blev der til slut "spillet kort" om mange fine præmier.

Finalisterne fra B-slutspillet: Bente Clausen/Jørgen Jacobsen fra Hasle og Kaj Erik Mortensen/H.C. Pedersen fra Hasle. Privatfoto