For første gang i 25 år: Fritz ramte svært hul på første slag

For første gang i 25 år: Fritz ramte svært hul på første slag
Denne gang var det Bornholms Golfklubs klubmester Fritz Kjellberg, som besejrede det 172 meter lange par 3-hul - og til dette brugte han blot et 6-jern. Eget foto
NOTITS | 17. OKT 2024 • 20:00
NOTITS
17. OKT 2024 • 20:00

Ikke bare én men hele to gange på en uge skulle det vise sig, at det lykkedes at slå hole-in-one på Robbedalebanen.

I mandags blev årets første hole-in-one på hul nummer 9 fejret - torsdag var det så hul nummer 8, det lykkedes at ramme i første slag.

"Det er første gang i 25 år, at der er lavet hole-in-one på netop dette hul - nok et af Bornholms sværeste par 3-huller: 172 meter langt over vand til en lille og tricky green," oplyser Mette Munch, der er formand i Bornholms Golfklub.

"Dengang var det i øvrigt Bornholms Golfklubs chefgreenkeeper, Leif Nielsen, som stod for bedriften. Denne gang var det Bornholms Golfklubs klubmester Fritz Kjellberg, som besejrede det 172 meter lange par 3-hul - og til dette brugte han blot et 6-jern."

Fritz Kjellberg bliver fejret på søndag til afslutningsmatchen, hvor han også får overrakt flere præmier. Dette var det sjette hole-in-one på Robbedalebanen i år, og nu er det kun banens hul 14, der mangler at blive lavet hole-in-one på - så er alle banens par 3-huller dækket på den front.

"Måske sker det på søndag?" spørger Mette Munch.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT