Festdag for NB Bornholm

Festdag for NB Bornholm
NB Bornholm-spillerne måtte skrive autografer efter lørdagens sejr over Dragør. Foto: NB Bornhoim
NOTITS | SPORT | 4. MAJ • 13:47
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | 4. MAJ • 13:47

Dragør blev sendt hjem med et nederlag på 5-1.

Det blev i dobbelt forstand en festdag for NB Bornholm, da det bornholmske KS-hold lørdag havde besøg af Dragør Boldklub. Hjemmeholdet vandt en imponerende sejr på 5-1 (3-1) på en dag, hvor man også kunne fejre, at Nicklas Harder, Nicolai Olsen og Christopher Munk spillede kamp nummer 100 for NB Bornholm.

Dragør blev sendt til tælling allerede fra kampens start. Efter blot ti minutters spil stod det 2-0 til NB Bornholm på mål af Nikolaj Madsen.

Efter en halv times spil sparkede Victor Olsen en frisparksbold i nettet til 3-0, og så betød det ikke så meget at gæsterne kort før pausen fik reduceret til 3-1.

Et kvarter før tid øgede 100 kamps-jubilaren Nicolai Olsen til 4-1. Det var ifølge TV2/Bornholms regnedreng NB-angriberens mål nummer 112 for NB Bornholm, siden han kom til klubben forud for 2022-sæsonen.

Indhopperen Gustav Pedersen sørgede for dagens sidste mål til slutresultatet 5-1.

Lørdagens sejr konsoliderede NB Bornholms femteplads i Københavnsserien forud for næste weekends udekamp mod bundholdet KFUM.

FÅ ABONNEMENT