Der er både spillere fra Nyker Minigolf Klub og Østerlars Minigolf Klub, som er mødt op i minigolfcenteret for at lytte til de gode råd, og de får lidt kaffen i den gale hals, da de hører, hvad udstyret koster, når man bliver rigtig god til sporten.
– En bold kan koste 1.000 kroner, fortæller Jannick Hornbek Skov, der selv har flere tasker fyldt med minigolfbolde.
Boldene kan man få i forskellige størrelser, nogle kan hoppe, og andre kan ikke. At de kan noget forskelligt, er en fordel, fordi banerne er forskellige.
– Så når man bliver rigtig god, så ved man lige nøjagtig hvilken bold, der vil være god at bruge, siger Jannick Hornbek Skov, der fortæller, at det er tilladt at skifte bolden ud fra hul til hul.
En bold kan koste 1.000 kroner