Kun 54 heste kommer til start, når Bornholms Brand Park på lørdag afvikler sæsonens første løbsdag på arenaen i Hareløkkerne. Hestene fordeler sig på kun syv løb, idet et planlagt montéløb ikke bliver gennemført på grund af for få tilmeldinger.
Dagens hovedløb for spinterklassen har kun samlet syv heste bag startbilen: Ismael F Boko, Bonny Boy, M T Reed, Diamondwind, Jetset Onion, Apollo Damgård og Winnie Jensen-trænede Fønix Vang, der kun nåede at starte én gang i 2025 efter et sent ejerskifte til Stald Il Tempo Gigante. Den 9-årige vallak, der kom til Bornholm med en sejrsstatistik på 14-11-9 i 75 starter, blev toer i banedebuten i hænderne på Niclas Steinlein.
Årets hest i forrige sæson, Frøns Hjortshøj, lægger ud i en lavere klasse, hvor modstanderne er Jack Baldwin, Filly, Foxie Hill, Cerosso, Marvin Gaye og Herman K S.