Vil du spille fodbold på øen i søen i årene fremover, så er det tvingende nødvendigt, at du, eller nogen i din omgangskreds, melder sig som vores nye dommeraspiranter.
Det er megafedt at være fodbolddommer.
Havde vi været mange dommere, kunne vi hæve det sportslige niveau samt påbegynde pensionering af de dommere, der lige tager en tørn ekstra for fællesskabet, fordi fodboldkampe skal dømmes/ledes af uddannede fodbolddommere og ikke en klubleder eller måske en forælder, der tilfældigvis lige var på stadion alligevel for at se sin pige eller dreng spille kamp.
Så min tese er også, at vi på sigt vil miste kommende fodboldspillere/talenter, der måske mister lysten til at spille fodbold, hvis kampene skal afvikles uden en fodbolddommer i sit sorte dommeroutfit, sine farvede kort og sin elskede fløjte !