Bornholmsserien i minigolf skudt i gang

NOTITS | SPORT | 20. APR • 18:00
Af:
Luna Skovhus Hjorth
NOTITS | SPORT | 20. APR • 18:00

Lørdag blev første afdeling af Bornholmsserien i minigolf spillet hos Juhl’s Minigolf med 32 deltagere fra klubberne i Rønne, Nyker og Østerlars.

Der spilles i denne sæson i A-, B- og C-række, og efter seks afdelinger kåres en samlet vinder. Tre afdelinger spilles før sommerferien og tre efter.

I A-rækken leverede Brian Nielsen og Christopher Thisen Reimich-Nielsen, begge fra Minigolf Klubben Rønne, dagens bedste score med 56 slag over to runder. Tina Nielsen, også MKR, fulgte efter med 61 slag.

B-rækken blev vundet af Benny Marker fra MKR med 58 slag foran Svend Hansen fra Østerlars med 62 og Jørn Mogensen fra Nyker med 64.

I C-rækken gik sejren til Peter Jensen fra MKR med 67 slag, mens Susanne Agger blev nummer to med 72 og Steen Mørch nummer tre med 74.



FÅ ABONNEMENT