Turen har været planlagt længe og er en perfekt optalt til sæsonen i Bornholmsserien, som genoptages fredag den 18. marts.
Viking har henover vinteren fået pæn tilgang og får på træningslejren mulighed for at spille en håndfuld af de nye talenter ind på holdet. På træningslejren er der foruden træning også planlagt træningskampe for både 1. og 2. holdet mod et lokalt hold samt et sjællandsk hold.
– Det er en fornøjelse som klub at kunne give vores spillere sådan en oplevelse ikke mindst for at styke vores gode sociale fælleskab, som er klubbens kendetegn, fortæller Carsten Folkmann, bestyrelsesmedlem i Viking Fodbold.