10 år som direktør: 'Jeg er kommet på min rette hylde'

10 år som direktør: 'Jeg er kommet på min rette hylde'
Den idrætsglade bornholmer Karen-Margrethe Hansen Bager havde 10-års jubilæum som direktør for DGI Bornholm den 1. august. Foto: Jesper Gynther
SPORT | Søndag 18. august 2024 • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
SPORT | Søndag 18. august 2024 • 05:30

Karen-Margrethe Hansen Bager har prøvet mange forskellige ting i sit arbejdsliv. Hun er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og har blandt andet arbejdet som lokalredaktør hos Bornholms Tidende og som national ekspert i EU-Kommissionen i Bruxelles. Hun har været glad for alle oplevelserne, men hendes nuværende job som direktør for DGI Bornholm tager nok førstepladsen.

Hold da op, er der allerede gået 10 år!

Sådan var Karen-Margrethe Hansen Bagers første tanke, da Tidende spurgte hende, om hun vil interviewes i forbindelse med jubilæet som direktør for DGI Bornholm. Og det må jo betyde, man har haft det godt, når man føler, tiden er gået stærkt.

– Jeg synes virkelig, jeg har haft det godt, og jeg føler, at jeg er kommet på min rette hylde, siger hun med et smil, mens hun sidder med et a4-ark med computerskrevne noter foran sig på DGI Bornholms kontor på Torneværksvej i Rønne. For det kan jo ikke skade at forberede sig på, hvad man gerne vil sige i sådan en jubilæumsartikel.

– Jeg kan godt lide at være grundig, og sådan har jeg altid haft det, understreger hun.

Når én dør lukkes...

Grundigheden og arbejdsiveren har ført Karen-Margrethe mange forskellige steder hen.

Hun er født og opvokset på Tingsted i Vestermarie sogn, og som ung rejste hun over for at uddanne sig til agronom på Landbohøjskolen. Hun nåede dog aldrig at bruge uddannelsen til noget, for der var ikke nogen ledige stillinger som landbrugskonsulent, da hun som færdiguddannet flyttede hjem til Bornholm i 1986.

Men som opfinderen af telefonen, Alexander Graham Bell, engang sagde: Når én dør lukkes, åbnes en anden.

– Jeg har haft god flair for at skrive, så jeg blev ansat hos Bornholms Tidende og var lokalredaktør i Hasle i fem år. Der var jeg i Storegade sammen med min redaktionshund Baloo, som jo faktisk var ganske hyggeligt, fortæller Karen-Margrethe, som også blev valgt som tillidsrepræsentant for de redaktionelle medarbejdere og derfor i ny og næ kom ind på hovedredaktionen i Rønne.

Til trods for Baloos hyggelige selskab blev det til sidst for ensomt at arbejde på enmandsredaktionen i Hasle, og Karen-Margrethe begyndte derfor at søge efter nyt arbejde. Igen var hun ikke bange for at give sig i kast med noget helt nyt. Hun kunne se, at Bornholms Amt søgte en fuldmægtig til sit EU-sekretariat, og i 1991 fik hun stillingen.

– Jeg syntes, det lød megaspændende, og at det var rigtig interessant at arbejde med at få midler fra EU's strukturfonde til Bornholm, fortæller hun.

Arbejdet indebar, at hun skulle på nogle ture til Bruxelles, og det førte til, at hun blev tilbudt en stilling som dansk ekspert i EU-Kommissionen for afdelingen DG Regio. Fra 1995 til 1998 boede hun i Bruxelles, hvorefter hun vendte tilbage til jobbet hos Bornholms Amt og efterfølgende et lignende job hos Bornholms Regionskommune, da amtet blev nedlagt.

Ydmyg når man starter

I 2014 blev det så igen tid for Karen-Margrethe til at starte forfra og give sig i kast med et nyt kapitel i karrieren.

– Jeg har været glad for alle de år, jeg har været i Bornholms Amt og Bornholms Regionskommune, men da jeg så, at de søgte en direktør her i DGI Bornholm, tænkte jeg, at det kunne da egentlig være sjovt at arbejde med ens fritidsinteresse, fortæller Karen-Margrethe, som siden hun var barn har været glad for at dyrke idræt - og i særdeleshed gymnastik.

Hun husker den første tid som DGI-direktør som god og interessant, men også udfordrende. Hun vidste dog, at hun godt kunne klare det, for hun havde tidligere vist, at hun kunne opbygge en ny kompetence, ligesom da hun skulle lære at arbejde som journalist eller som fuldmægtig.

– Der handler det om at være ydmyg, når man starter, og så må man bare indstille sig på en stejl læringskurve, siger Karen-Margrethe, som håber, at hendes varierende arbejdsliv kan være med til at inspirere de unge mennesker, som lige nu går og overvejer, hvad de gerne vil uddanne sig til - og som måske er bange for at vælge noget forkert.

– Der er jeg et eksempel på, at fordi man har valgt én uddannelse, skal man ikke være bekymret for, at man er låst i den kategori. Det er vigtigt, man vælger en uddannelse, man interesserer sig for, og ellers skal man bare være åben for de muligheder og tilbud, der åbner sig undervejs. For meget er tilfældigheder, siger hun.

'Jeg er jo ikke toptunet i alle idrætsgrene'

Som direktør for DGI Bornholm er Karen-Margrethe leder af et kontor, hvor der i øjeblikket er seks medarbejdere, hvoraf de fleste er idrætskonsulenter. Den fælles arbejdsopgave for alle ansatte er at sætte Bornholm i bevægelse. Det gør DGI Bornholm ved at hjælpe de 86 medlemsforeninger med at uddanne trænere og ledere og give foreningerne inspiration til nye aktiviteter.

Karen-Margrethe har som direktør ansvaret for at lægge en strategi og så få medarbejderne til at udføre den. Hun arbejder dog ikke udelukkende med de overordnede linjer. Når medlemsforeninger efterspørger inspiration til opstart af motionsgymnastik, hopper hun selv i idrætstøjet.

– Jeg er jo ikke toptunet i alle idrætsgrene, men lige præcis dér kan jeg selv byde ind med noget, siger Karen-Margrethe, som i mange år har undervist voksen- og seniorhold i Hasle IF og også har nogle tillægsuddannelser i smart-træning.

Og arbejdstimerne "på gulvet" nyder hun, at der også er mulighed for som direktør.

– Det er jo der, hvor man får ladet batterierne op igen, når man virkelig føler, man kan komme ud og give noget inspiration videre og opleve begejstringen. Det er jo det samme, man kan høre med de frivillige. Det er også det, der tænder dem, når de står med et hold og mærker den energi, det giver.

Rigtige varer på hylden

I Karen-Margrethes tid som direktør er antallet af medlemsforeninger steget fra 72 til 86. Og antallet af aktivitetsmedlemmer er steget fra 14.222 til 18.978. At det er lykkedes at få flere bornholmere til at dyrke idræt er noget, hun er stolt over.

– Det er jo ikke min fortjeneste, men det er jo i kraft af, håber jeg, at vi som DGI-kontor har kunnet være med til at inspirere vores medlemsforeninger til at sikre, at de er udviklingsparate og har de rigtige varer på hylden og følger med udviklingen, siger hun og nævner, at DGI Bornholm blandt andet har klædt idrætsforeningerne på til at kunne tilbyde medlemmerne nye populære idrætsgrene som padel, trampolinfitness og foreningsfitness.

Hvad er det, du drømmer om, når det kommer til idrætslivet på Bornholm?

– Jeg ville så gerne have, at alle børn har muligheder for at gå til noget idræt, for det er vigtigt for både motorikken og for indlæringen. Det er vigtigt, at de kommer ind i et fællesskab, så de ikke kun møder de børn og voksne, som de ser enten i børnehaven eller i skolen.

– Og så har vi jo også mange over 65 år på Bornholm, hvor det er vigtigt, at vi kan være med til at holde dem friske så længe som muligt. Først og fremmest for folk selv. Det er altså rart, at man så længe som muligt dels kan passe på sig selv, men også i forhold til ensomhed. At man kommer ud i nogle fællesskaber, som man synes er interessante. Og at man samtidig får noget motion og får et godt grin sammen med andre.

Ikke kun lutter lagkage

Derfor håber hun også, at idrætslivet ikke bliver ramt, når kommunalpolitikerne snart skal lægge budgettet for næste år.

– Et af de steder, jeg synes er et dumt sted at spare, det er lige præcis på fritids-, kultur- og idrætsområdet. Fordi det er jo der, hvor det er med til at give noget livskvalitet for folk, og er med til at modvirke mistrivsel, siger hun.

Et andet indsatsområde er at få flere til at blive frivillige.

– Vi har en stor appel til alle forældre og dem, der er over 65 år: Giv nu et nap med ude i idrætsforeninger til bare at gøre en lille ting. Hvis flere gør det, så bliver det lettere for alle. Det er meget bedre, end hvis der er nogle få, der må trække et rigtigt stort læs.

Hvis den mission skal lykkes, skal det gøres nemmere at være frivillig. Lige nu løber mange panden mod en mur, når de eksempelvis skal åbne en foreningskonto i banken, eller når man søger om tilladelse til at lave et nyt idrætsanlæg.

– De frivillige må ikke opleve det bøvl, vi nogle gange hører de har. Så vi hjælper med at være døråbner hos kommunen i forhold til regler, og vi appellerer også til, at kommunen går med som en medspiller og hjælper foreningerne i stedet for, at de bliver mødt med: Nej, nej, nej, det kan ikke lade sig give sig.

Så der er også udfordringer for idrætten på Bornholm, som du oplever i dit arbejde?

– Ja, jeg tror ikke, der er nogen steder, hvor det kun er lutter lagkage. Der er altid nogle udfordringer eller opgaver, som man så skal prøve at få løst.

Slut med at starte forfra

Som direktør for DGI Bornholm skal man affinde sig med, at man også kan blive ringet op i sin fritid, og når man er på ferie. Hele sommerferien, hvor kontoret har været lukket, har Karen-Margrethes telefonnummer stået på døren med en besked om, at hvis der var noget, så kunne man bare ringe til hende. Den automatiske telefonsvarer har også henvist til hendes nummer.

– Så jeg blev da også ringet op, mens jeg var nede på Cypern. Men der er jeg jo kun glad, hvis jeg får en opringning, og jeg så kan være med til at hjælpe nogle et stykke videre. At være direktør i DGI Bornholm er ikke et 8-16 arbejde. Det er lidt en livsstil, som man skal synes er fedt.

– Det er også gældende for mine medarbejdere på kontoret, at indimellem foregår der rigtig meget arbejde om aftenen eller i weekender, hvor folk har fri. Til gengæld kan mine medarbejdere disponere deres arbejdsdag meget frit. Og der har jeg jo den lederstil, at jeg uddelegerer, og så er det under ansvar. Man har en stor medbestemmelse over, hvordan man tilrettelægger sin arbejdsdag.

Karen-Margrethe fyldte 63 år den 17. maj, og selvom hun har været glad for at prøve mange forskellige ting i sit arbejdsliv, planlægger hun ikke at starte forfra igen.

– Jeg er jo ansat af bestyrelsen, så jeg kan jo risikere, at jeg en dag bliver bedt om at stoppe. Så det er jeg jo nødvendigvis ikke selv herre over. Men som tingene er i øjeblikket, så er det ikke mig, der siger stop. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og jeg føler mig ikke udbrændt. Jeg føler stadigvæk, jeg har noget at byde på, så her og nu er der ikke noget andet i sigte.

Tror du, at du også når at få 20-års jubilæum?

– Hvis jeg skal være ærlig? Nej, det tror jeg ikke. Ikke som 73-årig.

Tager sin egen medicin

Til gengæld planlægger hun at dyrke idræt resten af sit liv.

– Det er der, hvor man kan være med til at sætte gode point i banken. Seneste studier viser jo også, hvor vigtigt det er, at man laver styrketræning som ældre, siger Karen-Margrethe.

Hvor meget dyrker du selv?

– Jeg har selv et hold i smart-træning, og så går jeg selv på rejsehold syv i Nyvest om vinteren. Og så har jeg jo haft hund her indtil for ganske nylig, men som jeg måtte aflive. Så der har jeg jo gået ture hver eneste dag.

– Nu har jeg investeret i en elcykel, hvor målet er, at jeg skal til at cykle på arbejde fra Hasle. Så jeg er meget bevidst om også selv at tage min egen medicin, siger hun og nævner et af hendes favoritcitater, som blev sagt af den tidligere engelske premierminister Edward Stanley.

– Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere!

Højdepunkter

Karen-Margrethe Hansen Bager har været med til at udrette flere ting i sine 10 år som direktør. Hun er blandt andet stolt over, at DGI Bornholm er den eneste af landets 14 landsdele, som har opnået målsætningen om, at halvdelen af befolkningen i 2025 skal være idrætsaktive i en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen skal være aktiv i det hele taget.

Hun er også stolt over, at der er blevet gennemført tre Royal Runs herovre, selvom ingen af dem var med kongelig deltagelse, og at der nu er lavet røgfrie idrætsmiljøer på Rønne Stadion Nord og de tilstødende idrætsfaciliteter.

– Og så er jeg jo generelt megastolt over mine dygtige medarbejdere, som kommer med nye ideer og får det gennemført. Eksempelvis lokaldysten mellem Klemensker, Aarsballe, Rø og Nyker.

 

Karen-Margrethe Hansen Bager

63 år. Født og opvokset i Tingsted i Vestermarie sogn. Bor i dag i Hasle, men har sat sit hus til salg.

Har børnene Mads, 24, og Camilla, 22, som begge bor ovre. Civilstatus: Bor alene.

Fritidsinteresser: Gymnastik, elsker at stå på ski - enten alpin skiferie eller langrend i Almindingen, læser bøger og dyrker venskaber. Elsker at rejse.

Rejste over for at uddanne sig og har også arbejdet i udlandet i tre år, men størstedelen af hendes liv har været på Bornholm, og det er hun glad for.

– Jeg synes jo, at Bornholm er et helt fantastisk sted. Tæt på skov og strand, og jeg trives virkelig på øen. Når jeg kommer i storbyer, synes jeg, der er meget høj koncentration af asfalt og folk.

– Bornholm er bare et fantastisk sted at bo og et fantastisk sted for sine børn at vokse op i, siger hun.

 


Som ung dyrkede Karen-Margrethe Hansen Bager gymnastik, atletik, fodbold, skydning og badminton. Og da hun var en høj pige, var hun især god til løb, højdespring og længdespring og blev da også bornholmsmester i flere forskellige aldersklasser. Hun dyrker stadig meget motion, og her ses hun i gang med at undervise i smart-træning i DGI-hallen. Arkivfoto: Allan Rieck

Følg debatten på facebook!


Blænnijnsgrår


Om garn eller tøj: gråmeleret, ved at sort og hvid uld kartedes sammen. I Bornholmsk Ordbog illustreres ordet bl.a. med følgende eksempel: ‘Jâ hadde hæjnt et pâr blænnijnsgrå hozzer ud på tornijn, å di hâ di ujnnejorske tâd’. Kan også hedde ‘blannijnsgrår’.
FÅ ABONNEMENT