Det nyvalgte medlem af kommunalbestyrelsen Karen Lynn Jacobsen (S) har allerede gået offentligt ud med, at hun gerne vil være borgmester. Kasper Flygare tror dog, at kandidater også kan komme for tidligt frem med en drøm om at blive borgmester.
– Man må gerne lægge billet ind, men det bliver en lang valgkamp, hvis man aspirerer åbent til det. Jeg ville egentlig hellere have, at folk vil fokusere på at gøre deres navn kendt, siger han.
– Det er meget sejt at gå ud og sige, at man gerne vil være borgmester. Man skal bare være klar over, hvad det kræver at være borgmesterkandidat i næsten fire år. Det bliver ikke så let, hvis man for eksempel gør noget, der ikke er så borgmesteregnet, siger Kasper Flygare.
Selv er Kasper Flygare afklaret omkring, at han ikke vil være borgmesterkandidat.
– Jeg vil rigtig gerne være med til at gøre en god borgmester bedre. Men jeg vil ikke selv være borgmester. Man skal ikke være borgmesterkandidat i næsten fire år, hvis man ikke mener, at man er særlig diplomatisk og ikke umiddelbart har lyst til at være i søgelyset hele tiden, siger han.