Analyse: S er i bevægelse. Måske endda mod et bedre sted

Rystet af vælgernes dom i november åbner Socialdemokratiet nu hele butikken for igen at få fodfæste og måske senere vinde den tabte borgmesterpost tilbage. Både partiets kommende projekt og frontfiguren for det er sat helt åbent i spil. Om det lykkes er for tidligt at sige. At det er helt nye toner, og at en ny generation er ved at tage over i Socialdemokratiet, er derimod hævet over tvivl.

På bagkant af denne uges generalforsamling i Socialdemokratiet på Bornholm står det indtryk tilbage, at det gamle borgmesterparti er på vej et bedre sted hen. Eller i hvert fald meget vel kan være det.

Viljen til at tænke nyt er reel. Den bliver formuleret af bornholmske socialdemokrater, der længe har ønsket at forny partiet, men ikke har haft et rum at gøre det i.

Det rum findes nu. Det er tvunget frem af den sviende lussing i november, hvor Socialdemokratiet blev mere end halveret til de historisk lave fire mandater, der rystede alle i partiet. Rent praktisk fremkommer rummet til at tænke nyt ved, at gruppeformand Jonna Nielsen nu er eneste tilbageværende S-medlem af de kommunalbestyrelser, der stod bag Winni Grosbøll og siden Thomas Thors som borgmester.

Alle de andre er væk.

Ind i det tomrum træder nu... ja, det er så et rigtig godt spørgsmål. Faktisk så godt, at Socialdemokratiet heller ikke selv kender svaret. Ikke om det politiske projekt. Og heller ikke om hvilke navne, der skal stå i spidsen for det.

Når Socialdemokratiet ser bedre ud nu, så skyldes det i høj grad, at partiet siger begge dele pivåbent, rent ud: Nej, vi kender ikke det projekt, der skal bringe os tilbage til magten. Og nej, vi ved heller ikke hvem der skal gøre det for os.

At tale så rent ud kræver ydmyghed og mod. En helt anden selvforståelse end den om førstefødselsretten til posten som borgmester. Den findes stadigvæk, og der er også stadig de ledende bornholmske socialdemokrater, der mener, at valget i november var en engangsforestilling, og at vælgerne nok skal finde tilbage til partiet.

Forskellen er, at det ikke mere er det, der bliver udtrykt. At det tværtimod bliver udtrykt, at Socialdemokratiet mistede føling med vælgerne efter Winni Grosbølls farvel og måske allerede før. Og endelig (allermest ydmygt) at man godt ved, at partiet selv har stafetten, hvis følingen med vælgerne og samklangen med det brede Bornholm skal komme igen.

Her slutter det ikke en gang. Socialdemokratiet forsøger faktisk at lade handling følge ord. Endda til et punkt, hvor man også åbner for at afgive noget kontrol med, hvor partiet nu skal hen.

Otte politiske værksteder skal nu udvikle ny socialdemokratisk politik for Bornholm. Møderne bliver åbne for alle, også ikke-medlemmer. Dermed gør Socialdemokratiet det samme, som Alternativet var først med for otte år siden, og som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også netop har gjort med sit netværk Det Politiske Mødested.

Man starter som en gruppe mennesker med fælles grundværdier. Så taler man en hel masse sammen. Først derefter samler nogle af tankerne sig til praktisk politik. Men nedefra og op, ikke omvendt som normalt i politik.

Det er modigt, og Socialdemokratiet kan godt lykkes med det. Men det kan også falde til jorden og ende som Tordenskjolds soldater. For ved at lave eksperimentet isoleret på Bornholm har Socialdemokratiet selvfølgelig et meget mindre grundlag, end Løkke og Alternativet havde.

Præcis hvor attraktivt bornholmerne finder det at udvikle ny politik for et gammelt borgmesterparti er blandt det nye års mest spændende politiske spørgsmål. Fordi det må komme an på en prøve. Men også fordi Socialdemokratiet kan stå med et rent columbusæg og selve nøglen til at vende tilbage, hvis det rent faktisk lykkes.

Om de kommende års profiler og ikke mindst da om den næste borgmesterkandidat: Samme åbenhed. Igen usædvanligt, denne gang fordi det faktisk ikke var nødvendigt.

Socialdemokratiet går åbent på jagt nu. Allerede nu, selvom spidskandidaten først skal vælges endeligt om mere end to år.

Hvorfor er det usædvanligt? Fordi de mere oplagte emner godt kender spillereglerne. De ved udmærket hvad de skal gøre, hvis de gerne vil være borgmester. Formelt set har partiet ikke travlt.

Når Socialdemokratiet da alligevel går åbent på jagt nu, er det (med de venlige briller på) partiledelsens måde at konstatere, at den ikke ser nogen af de fire i kommunalbestyrelsens nye S-gruppe som det oplagte valg.

Gennem mere kritisk brilleglas må signalet være skuffende for gruppen. Og ikke mindst da for Karen Lynn Jacobsen, der knapt nok havde indtaget Thomas Thors' stol i salen efter valget, før hun klart og utvetydigt meldte ud, at hun også gerne vil være borgmester.

Bag den åbne eftersøgning af partiets næste borgmesterkandidat ligger også, at Socialdemokratiet godt kan se nogle stykker have noget af den nødvendige pakke. Men også godt kan se, at ingen har alt hvad der skal til.

For at fylde de huller ud, for at træne og måske også teste hvad der godt kunne ende som en god håndfuld emner har Socialdemokratiet brug for mere tid end normalt. Også derfor går jagten ind nu.

For Socialdemokratiet, måske også for hele Bornholm, er det bare ærgerligt, at den største bjørn i terrænet allerede er luntet tilbage i hulen med meldingen "Nej tak, det er ikke mig".

Næstformanden Kasper Flygare er nøgternt betragtet Socialdemokratiets klart bedste synlige bud på en kommende borgmester. Flygare er en erfaren, men stadig ung ledertype, der har udsyn og vision. Han kan holde den smittende, begejstrende ølkassetale.

Kasper Flygare har karisma, og det får Socialdemokratiet hårdt brug for i en valgkamp mod borgmester Jacob Trøst (K), Morten Riis (EL) og René Danielsson (DF). Ligesom de tre er han let at se mennesket i. Af en politiker at være er han ikke specielt politikeragtig.

Ved valget i november vragede vælgerne i stor stil de mest politikeragtige. Og valgte i lige så stor stil mere "almindelige mennesker" ind. Tendensen var lige så tydelig og klar, som den har været helt uomtalt indtil nu.

Hvis den tendens også præger næste valg, skal Socialdemokratiet gå med Kasper Flygare. Men der er så bare det, at manden ikke vil. At han aldrig har villet og virker helt stålsat omkring, at det ikke ændrer sig.

Så hvem er der ellers? Karen Lynn Jacobsen kender til kommunens maskinrum og var ret åbent Thomas Thors' protegé og bud på en borgmesterkandidat. Hun mangler noget folkelighed, og den kan måske komme, men der er langt at gå, hvis hun ikke skal ende som netop Thomas Thors, som Trøst, Riis og Danielsson på også den konto spiste på et halvt stykke mad i november.

Alternativets tidligere frontfigur Maria Hach har faglighed og en hel masse viden. Hun mangler noget gennemslagskraft, men det er trods alt noget, som man kan lære. Hvor mærkeligt det end kan virke i dag, stod Winni Grosbøll cirka samme sted, da hun blev valgt til borgmester første gang. Hun blev undervurderet massivt, men fik et kanonvalg.

Anne Jensen er folkelig, meget menneskelig og endda kendt fra tv. Hun mangler skoling i politik og kendskab til de hjørner og kanter af kommunen, som hun ikke selv har færdedes i. Men igen: Det kan man give hende, og S har tiden til det.

Denne uges nye joker blev Christian Faurholdt Jeppesen. De bornholmske læreres tidligere formand har meldt sig klar igen for Socialdemokratiet, hvor han med ét sprang ind som næstformand ved siden af Kasper Flygare. Uden at være decideret karismatisk har han også den profil af "helt almindelig mand", der fængede så godt i november. En masse nyttig erfaring har han også – men Faurholdt har til en start ikke en gang gjort op, om han overhovedet vil ind i kommunalbestyrelsen.

Det kan også blive andre, og det kan også blive dig, for Socialdemokratiet har åbnet feltet fuldkommen op. At det er sket siger en del om den situation, som partiet står i på Bornholm netop nu. Men om fire år kan det også stå klart, at det var netop det træk netop nu, der banede vejen tilbage for Socialdemokratiet.