Rokade i S: Jonnas afløser er fundet

Rokade i S: Jonnas afløser er fundet
Claus Larsen-Jensen er ny gruppeformand for Socialdemokratiet. Han er her flankeret af de to nye gruppenæstformænd. Privatfoto
NYHED | 19. JAN 2023 • 19:40
Jesper Gynther
Journalist
NYHED
19. JAN 2023 • 19:40

Socialdemokratiets gruppe i kommunalbestyrelsen har besluttet, hvem der skal afløse Jonna Nielsen som gruppeformand, efter hun onsdag besluttede at melde sig ud af partiet og blive løsgænger.

De tre resterende medlemmer af gruppen har torsdag aften besluttet, at konstitueringen af gruppen i fremtiden kommer til at se således ud:

Gruppens nuværende næstformand Claus Larsen-Jensen bliver ny gruppeformand.

Karen Lynn Jacobsen og Anne Jensen bliver gruppenæstformænd med ansvar for hver deres hovedområder. Når Maria Fromseier Kjærgaard vender tilbage fra orlov, overtager hun posten som gruppenæstformand efter Anne Jensen.

Det oplyser Claus Larsen-Jensen i en pressemeddelelse.


Jonna Nielsen repræsenterer ikke længere Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen. Arkivfoto: Jacob Jepsen