"Alligevel synes jeg ikke, at vi skal have et generelt etisk kodeks i kommunalbestyrelsen. Politik er uforudsigeligt, og der vil opstå situationer, hvor man går på kompromis med sine principper."
"For eksempel er konflikt en del af politik. Alle vil hævde, at de søger fordragelige løsninger. Alligevel er der konflikt ind imellem, fordi uenighed opstår", svarer Frederik Tolstrup.
– Jeg har svært ved at se, hvad det skulle gavne. Jeg tror, at folk alligevel ville løbe fra det, hvis man indførte det. Jeg synes hellere, at man skulle bruge energien på de ting, der halter, begrunder René Danielsson (DF) sit nej tak.
Heller ikke gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S) ønsker at gå ombord i et sæt fælles spilleregler.
"Det lyder som en fin og ideel tanke, men det rækker jo kun til, at nogen bryder dette, og jeg tvivler på at alle vil sige ja hertil, og så er det ligegyldigt. Men en ny kommunalbestyrelse bør bestræbe sig på, at der kan være et tillidsfuldt samarbejde", svarer han.