Regler for god opførsel? Svært spørgsmål splitter politikerne

Vil den næste kommunalbestyrelse arbejde bedre sammen, hvis den starter med at tale sig til rette om et sæt af fælles spilleregler? Flere af partiernes spidskandidater tror det og er klar til at prøve. Andre tvivler på, at et sæt regler kan få værdi, fordi de sikkert vil blive overtrådt alligevel.

I de senere år har Bornholms kommunalpolitikere bevæget sig længere væk fra hinanden i stedet for tættere på hinanden.

Sådan skrev Jens Hjul-Nielsen som Venstres senest tilkomne kandidat i et debatindlæg i Tidende den 3. december. Her stillede Jens Hjul-Nielsen samtidig "10 bud" op, som han selv vil søge at efterleve, hvis han bliver valgt.

Alt sammen som et bidrag til at skabe et bedre samarbejde.

Ideen ser også ud til at brede sig. Men det er et meget åbent spørgsmål, om den vil brede sig så meget, at den næste kommunalbestyrelse ligefrem vil få et sæt interne spilleregler at arbejde ud fra.

Det viser en rundspørge, som Tidende har foretaget blandt i alt 30 kendte og sandsynlige kandidater ved næste års kommunalvalg.

Et godt grundlag

Interessen for at give den næste kommunalbestyrelse et internt etisk kodeks er størst hos partier i eller nær den politiske midte. Spidskandidaterne Anne Thomas (S) og Søren Brenøe (R) går begge ind for at tale sig til rette om et sæt fælles spilleregler. Det samme gør Niels Chresten Andersen (KD).

"Det er lige vand på min mølle. Jeg har faktisk talt med flere politikere netop om dét", svarer Anne Thomas.

"Ja, der er behov for et bedre samarbejdsklima i den kommende kommunalbestyrelse, hvor medlemmerne har tillid til hinanden, så aftaler bliver holdt, og resultaterne bliver leveret", svarer Søren Brenøe.

"Det er kun de kommende medlemmer, der kan opbygge den tillid. Men et etisk kodeks kan gøre det lidt sværere for det enkelte medlem og det enkelte parti at bryde med retningslinjer, de selv har vedtaget", fortsætter han.

"Ja, med vægt på at 'tale sig til rette'. Jeg tvivler på værdien af en egentlig vedtagelse, fordi risikoen er stor for, at det så bliver brugt til at slå hinanden i hovedet med efterfølgende", mener Niels Chresten Andersen.

"Men det vil være helt oplagt med en forventningsafstemning af det etiske samspil i kommunalbestyrelsen. Det kender vi også fra vore partier, hvor vi i Kristendemokraterne har et etisk kodeks for adfærd i de valgte og nedsatte organer i partiet."

Søren Brenøe fortæller, at Radikale gerne vil spille ind med tre retningslinjer mere. De handler dog alle mere om konkret politik, end de handler om de bornholmske politikeres måde at omgås hinanden på.

Kommunalbestyrelsen "skal aflevere regionskommunen i en bedre økonomisk forfatning, end den overtog den i", foreslår Søren Brenøe. Kommunalbestyrelsen skal desuden "i alle beslutninger overveje, om beslutningen gør Bornholm mere eller mindre attraktiv for potentielle ressourcestærke tilflyttere".

Endelig foreslår Søren Brenøe, at den næste kommunalbestyrelse forpligter sig på at "foretage og stå på mål for de svære prioriteringer frem for at skubbe dem ud til regionskommunens menige medarbejdere".

Folk vil løbe fra det

Nej tak til et etisk kodeks, lyder svaret modsat fra spidskandidaterne for fire partier, der spænder fra SF til Dansk Folkeparti. For flere af dem bunder det i en manglende tro på, at et sæt fælles spilleregler vil blive overholdt, når det kommer til stykket. Hvilket det jo ind imellem gør.

"Basalt set er der intet (i Jens Hjul-Nielsens indlæg) jeg kan være uenig i, men jeg ser intet behov for et etisk kodeks i kommunalbestyrelsen for at opføre sig ordentligt over for andre. Bare gør det!", svarer Andreas Grosbøll (SF).

"Jeg synes, at Jens Hjul-Nielsens indlæg var godt. Jeg synes, at det er godt, at man som kommunalpolitiker tænker over, hvordan man vil opføre sig, og jeg har også gjort mig mine egne overvejelser", oplyser Frederik Tolstrup (V).

"Alligevel synes jeg ikke, at vi skal have et generelt etisk kodeks i kommunalbestyrelsen. Politik er uforudsigeligt, og der vil opstå situationer, hvor man går på kompromis med sine principper."

"For eksempel er konflikt en del af politik. Alle vil hævde, at de søger fordragelige løsninger. Alligevel er der konflikt ind imellem, fordi uenighed opstår", svarer Frederik Tolstrup.

– Jeg har svært ved at se, hvad det skulle gavne. Jeg tror, at folk alligevel ville løbe fra det, hvis man indførte det. Jeg synes hellere, at man skulle bruge energien på de ting, der halter, begrunder René Danielsson (DF) sit nej tak.

Heller ikke gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S) ønsker at gå ombord i et sæt fælles spilleregler.

"Det lyder som en fin og ideel tanke, men det rækker jo kun til, at nogen bryder dette, og jeg tvivler på at alle vil sige ja hertil, og så er det ligegyldigt. Men en ny kommunalbestyrelse bør bestræbe sig på, at der kan være et tillidsfuldt samarbejde", svarer han.

"Jeg vil hellere have en diskussion om, hvad vi skal politisk og få et bredt flertal for det, for så smitter det også af på tillid og samarbejde."

"Grundlæggende handler det om, at kommunalbestyrelsens medlemmer og partier opfører sig ordentligt over for hinanden. Ikke kun i holdninger og handlinger, men også i sprogbrug, som jeg oplever er skredet. Med Trump i USA oplever jeg, at nogen tror, at de kan sige og påstå hvad som helst og hænge andre partier og medlemmer af kommunalbestyrelsen ud på en urimelig måde", svarer Claus Larsen-Jensen også.

Erfarne har vigtig rolle

Kirstine van Sabben (M) kan tale både for og imod at indføre et sæt fælles spilleregler for god opførsel i den næste kommunalbestyrelse.

– Jeg synes, at den er lidt svær. Det er et meget principielt spørgsmål, siger hun.

– Hvis vi nu havde et flertal af erfarne folk, der kunne lære nye medlemmer op, tror jeg, at vi ville være et helt andet sted. Men det har vi ikke haft i den her samling. Det har også spillet ind på, at samarbejdet er blevet, som det er blevet.

– Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke skal have et etisk kodeks. Jeg tror bare også, at man skal passe på med ikke at blive formynderisk og begrænse folk for meget. Hvis du ser, hvordan folk i den nuværende kommunalbestyrelse opfører sig i både skrift og tale, så er der meget stor forskel på folk, siger Kirstine van Sabben.

– Borgmesteren, udvalgsformændene og gruppeformændene har alle sammen et kæmpe ansvar for at skabe et godt samarbejde. Ikke mindst borgmesteren. Og så må alle ellers bare kigge indad, siger hun.

Også Torben Kofod Ager (K) er på samme tid både for og imod.

"Er et etisk kodeks nødvendigt? De fleste medlemmer af kommunalbestyrelsen har gennemgået kandidattræning i deres respektive partier og har erfaring fra andre bestyrelser. Derfor er det min overbevisning, at alle allerede har kendskab til god skik og praksis i bestyrelsesarbejde", svarer han.

"Alligevel er et kodeks ikke uden værdi. Det kan fungere som en påmindelse om de grundlæggende principper, vi ønsker at leve og arbejde efter. Men et kodeks alene er ikke nok. Det vigtigste er, hvordan vi efterlever de menneskelige værdier, som et sådant dokument repræsenterer", svarer Torben Kofod Ager også.

Jens Hjul-Nielsens 10 bud

1: Bruge mere tid på at fremhæve egen politik end at nedgøre andres.

2: Søge dialog og samarbejde fremfor konflikt og konfrontation.

3: Kun tage ordet når jeg bringer nyt ind i samtalen.

4: Huske, at jeg er folkets tjener.

5: Opstille politik, vision og retning, og lade embedsværket om implementering og kun gå efter enkeltsager, hvis de understøtter et principielt spørgsmål.

6: Aldrig offentligt kritisere et embedsværk, der ikke kan tage til genmæle.

7: Aldrig lytte til vrede holdninger på Facebook men altid til samtaler ansigt til ansigt.

8: Maksimalt stille op tre gange.

9: Ikke forlade partiet med mandatet og ikke optage partiskiftere, der forlader deres parti med mandatet i min partigruppe.

10: Huske humor i alle ting.