Politisk analyse: Det letteste budget i mange år

Et trylleslag i sidste øjeblik forvandlede et svært kommunebudget til to næsten hyggelige dage, hvor Bornholms politikere fik det bedre med hinanden. Kun af ren og skær gammel vane blev det siden beskrevet som et rigtig svært budget. Bag den lukkede dør fortsatte trylleslagene, da to simple pennestrøg forbedrede udsigten til 2026 med 30 millioner kroner. Hårdt arbejde og svære beslutninger for at forbedre kommunekassens tilstand kom derimod kun meget kort på tale. Her er historien om, hvad der virkelig skete – og hvorfor.

Det var svært. Det var faktisk rigtig svært. Sådan lød forfatternes første fortælling om det nye kommunebudget. Og sådan har den faktisk også lydt lige siden.

Og jo: Selvfølgelig er det svært at fjerne madskolen i Nexø. Ligesom det er svært at spare på unge truet af misbrug, brugere af psykiatrien, inklusion i folkeskolen, tid i hjemmeplejen.

De fleste politikere har også følelser. Derfor bliver alt af den slags "svært". Til dem, der bliver ramt, er det også meget hensynsfuldt at sige, at det var svært. "Beklager meget, men det var så svært".

Desuden vidste alle jo, at det her budget ville blive svært. Sparekravet var på 64 millioner, ideerne kom fra et grimt katalog. Hele året har bornholmerne vidst det. Når alle ved, at noget bliver svært, bliver det endnu lettere at sige, at det var svært.

Du har sikkert regnet det ud nu. Hvor skal vi hen med alt det her? Vi skal præcis det sted hen, som du nok har regnet ud.

Det her budget var ikke svært. Det var ikke svært i kroner og øre. Det var ikke kvart så svært som sidste år. Og det var milevidt fra dengang, hvor det rigtig var svært: De to sorte år for 10 år siden, hvor der blev lukket skoler og sparet 220 millioner kroner tilsammen.

Værsgo: 41 millioner

Den store forskel på "svært" og "ikke spor svært" kom så pludseligt, at nogle slet ikke bemærkede den. I hvert fald ikke før de bornholmske politikere kom ud med det forlig, der fik mange til at ånde lettet op.

Næsten 41 millioner blev der sendt fra København. En søvnig fredag eftermiddag, hvor alle på Bornholm var ved at gå på weekend. Den sidste weekend før mandagens budgetforhandlinger.

105 millioner kroner – 20 millioner mere end ventet – fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner. Plus 20,7 millioner i særtilskud – penge, som kommunerne oplevede, at regeringen havde snydt kommunerne for tilbage i juni.

Fra det øjeblik var budgettet ikke svært længere.

Det kunne kun blive svært, hvis kommunalbestyrelsen selv skulle vælge at gøre det svært. Ved at presse sig selv. Ved for eksempel at forlange af sig selv, at også budgettet for 2026 skulle bringes i balance. Eller ved at beslutte, at man var nødt til at bruge så let et budget til også at lægge nogle penge tilbage i den kommunekasse, der har mistet 200 millioner kroner i tiden efter sidste valg.

Var der et flertal for selvvalgte mål af den slags? Ville kommunalbestyrelsen bruge pusterummet på de næsten 41 millioner til at rette op og tænke langsigtet frem? Det ville også gavne politikerne selv: At skabe balance på 2026-budgettet et helt år i forvejen ville også lægge i ovnen til et rigtig let budget om et år, knapt tre måneder før kommunevalget.

Det var de gode spørgsmål den mandag morgen. Og jo, det virkede det til. Når vi i Tidendes liveblog skrev og skrev og gentog, at der tegnede sig et flertal for også at rette op og se længere frem, så skyldtes det, at et flertal fortalte os, at lige netop dét var intentionen.

Konservative havde sagt det på forhånd. Og Socialdemokratiet, Moderaterne og løsgænger Søren Schow havde sagt det mandag morgen. Også DF sagde senere det samme. Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) bekræftede det meget direkte: "Vi sidder derinde og sparer og sparer", sagde han. Direkte adspurgt, om også budgettet for 2026 skulle bringes i balance nu, hvor chancen var der.

Knapt et døgn senere kom så resultatet: Der mangler stadig 23 millioner, godt og vel, før det næste budget er i balance. Og ud af de 200 forsvundne millioner bliver der kun lagt lige godt ni millioner tilbage i kassen.

Hvordan kan det nu hænge sammen?

Hulemøde i Enhedslisten. Venstrefløjspartiet fik mindst af alle ud af budgettet, efter eget udsagn faktisk ingenting ud over at undgå, at et par vigtige sager for EL blev ofret af de andre partier. Foto: William Sonne Kaalø

Overskud fra start

For at finde det svar har Tidende talt med adskillige af dem, der var med bag den lukkede dør. For at finde ud af, hvad der reelt foregik. Hvilke motiver og hensyn, der lå bag. Og helt lavpraktisk: Hvad tiden i virkeligheden gik med.

– Det er et rigtig godt spørgsmål, som en af forhandlerne siger.

Svarene tegner det samme billede. Ikke alle husker alting helt ens, men i hovedtræk er svarene de samme. Budgettet blev som det blev, fordi det vigtigste hensyn hverken var at kigge længere frem eller at lægge et stort beløb tilbage i kassen.

Det vigtigste hensyn var at undgå at spare. Og særligt for borgmester Jacob Trøst (K) var det også meget vigtigt, at alle partierne kom med. De to hensyn hang tilmed glimrende sammen, for jo færre penge man skulle prøve at finde, desto lettere ville det blive at få alle partierne med.

Næste års budget var blevet så let, at Trøsts borgmesterforslag mandag morgen viste et overskud på lige omkring syv millioner. Efter halvanden dags forhandlinger blev det resultat forbedret til ni millioner.

– Vi nåede da noget, som en af forhandlerne siger.

Borgmesteren testede også en anden vej at gå mandag morgen. Jacob Trøst bekræfter, at han her fortalte kommunalbestyrelsen, at der også var den mulighed at finde flere penge og prøve at bringe også 2026-budgettet i balance. Det ville han faktisk gerne, fortæller han også bagefter.

Jacob Trøst satte samtidig kommunalbestyrelsen ind i noget andet. Nemlig at han ville "få svært ved" at få en udviklingsaftale med et garanteret årligt millionbeløb bragt på plads med Indenrigsministeriet, hvis ministeriet kunne se, at Bornholm på adskillige felter har et serviceniveau, der er højere end lovens minimumskrav.

Hertil svarede Socialdemokratiet, at man "principielt" gerne ville have også 2026 i balance, men at man også "kendte begrænsningerne" for det. Både Søren Schow og Moderaterne talte for at se længere frem, men cirka her gik den snak så i stå. Om borgmesteren til en start havde sin egen konservative gruppe bag ideen stod heller ikke klart for alle i rummet.

Fra det punkt, ganske kort inde i forhandlingerne, var opgaven rimelig let. Foran kommunalbestyrelsen lå nu faktisk det letteste budget i seks år. Det letteste siden borgmester Winni Grosbølls festbudget i 2018, der blandt andet gav så megen pleje af naturen, at der knapt nok var den løvfrø i Nylars, der ikke var personligt beskyttet i hele det følgende år.

Hen til kommoden

Jacob Trøsts borgmesterforslag samlede alt det, som alle partierne var enige om. Det tog de andre partier ret godt imod. I mandagens første kaffepause pegede kun Søren Schow på en svaghed ved borgmesterens tilgang. Målet om enighed førte også til, at forslaget "ikke sætter nogen retning", sagde han til Tidendes liveblog.

Men stemningen var god. Det var den stort set hele tiden.

Rent praktisk gik tiden med at file og polere på borgmesterens forslag. Hurtigt handlede det hele om enkelte budget-dispositioner. "Kan vi undgå at spare de her 300.000 kroner, hvis vi i stedet sparer 300.000 kroner herovre?". Mange enkelt-diskussioner af den slags.

Mest tid gik der med en bestemt håndfuld enkeltforslag: Sygefraværet optog tid både mandag og tirsdag. Men også hjemmeplejens fokustid, lærernes undervisningstid og den bortsparede energiø-medarbejder.

Enkelte nævner desuden det ofrede misbrugstilbud til unge, Business Center Bornholm, Folkemødet og madskolen i Nexø blandt de emner, der optog en del tid.

– Vi cyklede meget rundt i det samme uden rigtig at komme nogen steder, fortæller en forhandler.

– Bundlinjen rykkede sig ikke. Der var jo ingen vilje til at spare, fortæller en anden.

Trylleri for 30 millioner

Prognosen for 2026, det næste budget lige op til valget næste år, blev ikke desto mindre forbedret: Fra minus 52,5 millioner kroner til de godt 23 millioner, som kommunalbestyrelsen nu mangler at finde næste år. Men hvordan?

Det var også meget let.

For det første ved at forvente, at Bornholm igen til næste år vil modtage 105 millioner kroner fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. De 105 millioner, som kommunen fik tilsagn om få dage før budgetforhandlingerne, er det højeste beløb til Bornholm nogensinde.

I år forventede kommunen 85 millioner fra puljen. Ved i stedet at forvente 105 millioner blev balancen for 2026 med ét slag forbedret med de første 20 millioner kroner.

Når det nye budget nu går ud fra, at Bornholm vil få det samme beløb i de følgende år, er det første gang nogensinde, at kommunalbestyrelsen forventer det samme beløb fremadrettet som det rekordbeløb, der netop er kommet.

Nogle hævede brynene og fandt det optimistisk. Men samtidig fortæller flere forhandlere, at både 125 millioner og 130 millioner kroner også blev bragt på tale som som det forventede beløb fra puljen i 2026. Begrundet med, at næste år er et valgår, og at der derfor er grund til at tro på, at regeringen vil behandle kommunerne bedre end normalt.

Den anden metode til at fjerne ventet underskud i 2026 handler om at splitte kommunens tilskud til nyt boligbyggeri op i to lige store dele: Den første i 2026 – og den næste først året efter. Før det nye budget stod hele beløbet til at skulle op af kassen i 2026.

– 2026-balancen bliver 9,5 millioner bedre af at dele grundkapitaltilskuddet ud over to år. Det er bare et budgetfif, som en af forhandlerne forklarer.

Tilsammen forbedrede de to greb udsigten for 2026 med 29,5 millioner kroner. Stort set krone til krone det samme beløb, som forhandlingerne forbedrede 2026 med. I virkelige penge blev der ingenting fundet.

Store konservative ofre

Bornholmerne sagde tillykke bagefter. Og særligt til borgmester Jacob Trøst. Han lykkedes da også med sit vigtigste mål om, at alle skulle med. Og at alle kom med var populært. På den front står borgmesteren styrket efter budgettet.

Mindre opmærksomhed har samlet sig om, at enigheden bag det nye budget ikke så meget var borgmesterens værk, som det var summen af en række lykketræf. Af at alle partier af sig selv var kommet frem til, at de måtte gå med i dette budget. Af to grunde.

For det første skræmte sporene. Selv Enhedslisten fik høvl for budgettet for nu to år siden, hvor Jacob Trøst endte udenfor døren. Alle partierne vidste desuden, at det at stå udenfor budgettet i år med det samme ville indbringe rollen som hovedmistænkt for det dårlige samarbejde i bornholmsk politik. Den rolle ønskede ingen.

For det andet var der det rent politiske. At gå fra forhandlingerne går hånd i hånd med risikoen for, hvad de andre finder på derinde bag døren. På den konto hang ikke mindst Enhedslisten på. Også selvom Enhedslisten ifølge Morten Riis (EL) "ikke fik noget som helst", som han åbent sagde kort før forliget blev vist frem.

At ingen (måske undtagen netop Enhedslisten) betalte en højere pris for enigheden end borgmesterens eget Konservative er en anden hidtil overset pointe ved budgettet.

På forhånd var Jacob Trøsts rent politiske mål, at kommunens økonomi skulle forbedres, og at børn og unge skulle holdes mest muligt fri.

Men til kommunekassen blev der kun ni millioner. Ikke alverden, når man også tænker på, at enkeltstående møder i kommunalbestyrelsen tidligere har kostet kassen både 40 og 50 millioner. Eller på at en plads på en sikret døgninstitution til en anbragt ung bornholmer koster kommunen cirka fire en halv million kroner om året: To ekstra af dem, og de ni millioner er pist væk igen.

Hvad angår børn og unge sparer budgettet på begge de to specialskoler. Unge truet af misbrug mister et tilbud, der kommer færre projekter om inklusion i folkeskolen, og madskolen i Nexø bliver nedlagt. At en stilling i kommunens sekretariat for energiøen også bliver nedlagt er endnu et stort konservativt offer.

Ud fra det betragter nogle Jacob Trøst som en fællesskabets mand og en god demokrat, der lytter og også tilgodeser andre. Eller ligefrem som en helt og en samlende kraft, der gik forrest i at sikre, at kommunen ikke sparer i stor stil for første gang i adskillige år.

Andre ser i stedet en borgmester, der nærmere ofrer fællesskabet og et langsigtet hensyn til Bornholm til fordel for sine egne hensyn frem mod valget. Og atter andre ser en borgmester, der opnår for lidt til sig selv og afgiver for meget – selv i en ret let situation, hvor alle er enige, og hvor han godt kunne have fået en del mere.

Alle fire syn på Jacob Trøst findes rundt om på Bornholm. Men det kræver nok et valgresultat, hvis man skal se hvilket syn, der er det fremherskende.