Politikere blev koblet af bus-sag for at spare tid

Mails mellem embedsfolk fra marts giver en anden forklaring på, at udbuddet af de 15 kommende elbusser ikke blev behandlet politisk, end den forklaring som kommunaldirektøren gav tidligere på måneden.

Når ingen i kommunalbestyrelsen tog stilling til vilkårene for at levere de 15 kommende elbusser, skyldtes det ikke en 10 år gammel beslutning fra tidligere borgmester Winni Grosbølls periode.

Det skyldtes et ønske om at spare tid. Og mere præcist, at udbuddet af de 15 leasede busser kunne blive forsinket med næsten to måneder, hvis de bornholmske politikere først skulle tage stilling til vilkårene.

Det viser en samling af interne mails fra kommunens administration, som medlem af kommunalbestyrelsen René Danielsson (DF) har fået udleveret.

Mailsene fra den 8. marts giver en anden forklaring på, at politikerne blev skippet i udbudssagen, end den som kommunaldirektør Sine Sunesen gav tidligere på måneden.

Her henviste kommunaldirektøren netop til en 10 år gammel beslutning fra et møde i økonomiudvalget under Winni Grosbøll.

"Der findes ikke et politisk dagsordenspunkt med udbudsmaterialet vedrørende udbud af el-busser. Processen vedrørende udbud af el-busser følger den politiske beslutning fra 2014 om "Arbejdsdeling mellem administration og udvalg ved udbud?", hvor det blev besluttet, at ved varekøb og tjenesteydelser skal der ikke lægges sag op til politisk godkendelse?", oplyste Sine Sunesen her i et svar til René Danielsson.

Der manglede tid

Mailsene fra marts fortæller en anden historie. Den 10 år gamle beslutning var ikke oppe at vende. Det var et hensyn til at spare tid derimod.

At lease de 15 busser blev besluttet allerede for et år siden. Det skete som en del af dette års kommunebudget.

For centerchef Bjarne Freund-Poulsen og en medarbejder, der arbejder med at gøre sager klar til natur-, miljø- og planudvalget, var spørgsmålet i marts derfor, om politikerne havde taget tilstrækkeligt stilling til busudbuddet allerede ved at sætte pengene til busserne af i årets budget.

"Er det nødvendigt med en politisk godkendelse inden vi tildeler (udbuddet af busserne, red.) – hvis det holder sig indenfor det budget og de rammer, som vi har fået?", spurgte medarbejderen Bjarne Freund-Poulsen i en mail den 8. marts.

"Jeg mener det ikke. Med vedtagelsen af budgettet sidste år har kommunalbestyrelsen besluttet/godkendt leasingen, og der er i forslaget ikke indskrevet, at det skal forelægges udvalget", fortsatte medarbejderen.

"En politisk godkendelse – i hvert fald hvis det skal hele vejen til kommunalbestyrelsen – vil kunne forsinke os med næsten to måneder (eller mere hvis vi ryger hen over sommeren uden KB-møder)."

En betænkelig chef

Bjarne Freund-Poulsens svar viser, at han godt kunne se behovet for at spare tid. Men også, at han samtidig var betænkelig ved at springe politikerne over og simpelthen sende busserne i udbud.

"Er meget enig. Holder vi os indenfor de givne økonomiske rammer, og kan det ske som orientering, vil det hjælpe meget tidsmæssigt, og det du nævner giver god mening, men er samtidig også i tvivl, om beløbet skal frigives endeligt, når beløbet er kendt, før vi kan indgå kontrakten?", skrev centerchefen for Ejendomme og Drift.

"I andre anlægssager får vi først en anlægsbevilling (den får vi her gennem budgettet), men vi plejer så at skulle have selve beløbet frigivet gennem en politisk godkendelse. Hvad tænker du?", fortsatte Bjarne Freund-Poulsen.

For René Danielsson er der en reel forskel på, om kommunalbestyrelsen fik materialet om busudbuddet at se på forhånd eller ej. Han mener, at det kunne have ændret på slutresultatet, der nu indebærer, at de kommende 15 busser vil være produceret af en fabrik, der er ejet af den kinesiske stat.

Hvilken praktisk forskel gør det, at udbudsmaterialet ikke blev godkendt politisk, før udbuddet blev sat i gang?

– Det gør den forskel, at vi som politikere blev frataget muligheden for at ændre i kravspecifikationerne i udbuddet. Det kunne i sidste ende have givet en helt anden vinder af udbuddet, eller det kunne have ført til, at der slet ikke kom nogen bud, siger han.

– Hvis vi havde fået muligheden, ville jeg som minimum have prøvet at gøre det så tilpas kringlet, at nogle ikke ville have budt. For jeg vil helst slet ikke have de her busser, og hvis vi skal have dem, mener jeg i hvert fald ikke, at en statsejet kinesisk fabrik skal have fremstillet dem.

– Vi har også indført anlægs- og ansættelsesstop, efter at vi lagde ind i budgettet at lease de her busser. I lyset af det tror jeg måske også, at antallet af busser eller den samlede omkostning på kunne have været bragt ned med måske 10 procent, hvis vi havde behandlet udbudssagen politisk, siger René Danielsson.

– De bliver ved at sige, at de har fået det godkendt. Men af hvem? En beslutning i budgettet er ikke en udmøntningssag. Svaret er bare "nej", når medarbejderen her siger, at godkendelsen ligger i beslutningen fra budgettet.

DF søger flere svar

DF'eren annoncerede allerede tidligere på måneden, at han venter at bringe sagen op for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med landets kommuner. Han holder sig blandt andet til, at kommunalbestyrelsen flere gange tidligere har behandlet sager om leasingudbud.

– Argumentet om den gamle beslutning fra 2014 virker en lille smule søgt ud fra det her materiale. Centerchefen henviser ikke på noget tidspunkt til beslutningen fra 2014. Han spørger tværtimod, om det her udbud ikke skal godkendes politisk, siger René Danielsson.

Mailsene fra marts fortalte ham ikke, om også kommunens daværende tekniske direktør Lillian Rasch Madsen godkendte at sætte gang i busudbuddet, uden at politikerne havde behandlet detaljerne i udbuddet.

– Jeg har spurgt efter mails til eller fra Lillian Rasch Madsen, allerede af den grund at hun ved et møde i økonomiudvalget fortalte mig, at hun havde bedt om et skriftligt svar om den her sag. Det har jeg bare ikke fået udleveret, siger René Danielsson.