Parti sætter energiø til debat

NOTITS | POLITIK | Fredag 24. marts 2023 • 10:17
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | Fredag 24. marts 2023 • 10:17

Energiø Bornholm er omdrejningspunktet, når Socialdemokratiet inviterer til debatmøde på Bornholms Efterskole. Partiet har selv foreslået en helhedsplan for energiøen, ud fra en tanke om at den skal blive til gavn for Bornholm og bornholmerne, fremgår det af en pressemeddelelse.

Gruppeformand Claus Larsen-Jensen vil præsentere partiets helhedsplan, direktør Søren Møller Christensen vil fortælle om Baltic Energy Island, og folketingsmedlem Lea Wermelin vil tale om, hvad regeringen og Folketinget gør. Derefter er der debat og mulighed for at stille spørgsmål.

Mødet foregår den 13. april om aftenen. 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT