Mystisk: Leif Olsen stopper som SF-formand

Mystisk: Leif Olsen stopper som SF-formand
Leif Olsen melder sig dog ikke ud af partiet. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | 5. JUL 2022 • 19:41
Jesper Gynther
Journalist
NYHED
5. JUL 2022 • 19:41

Leif Olsen har valgt at stoppe som formand for SF Bornholm, oplyses det i en pressemeddelse.

I stedet overtager den nuværende næstformand Andreas Grosbøll posten indtil videre.

Leif Olsen sad senest i kommunalbestyrelsen for SF i den seneste valgperiode, men opnåede ikke genvalg ved kommunalvalget i november 2021.

Efter valget besluttede han at trække sig som spidskandidat, men han trak sig ikke helt fra partiarbejdet, da han i marts tiltrådte som ny formand for SF Bornholm - men nu er det altså også slut.

Tidende har været i kontakt med Leif Olsen, som ikke vil fortælle, hvorfor han stopper som formand. 

Leif Olsen skriver desuden på facebook:

– Jeg skal blot understrege, at jeg skam stadigvæk er medlem af SF-Bornholm og SF - for better and worse har jeg været medlem af SF siden 1985, og det bliver jeg nok ved med.