Ild i 300 tons hestemøg

Bilister der kom kørende af Torneværksvej blev mødt af tæt røg. Video: Anette Vestergaard
Onsdag 30. juli 2025 • 15:12
Onsdag 30. juli 2025 • 15:12

Bofas genbrugsplads er evakueret indtil videre.

Bornholms Brandvæsen har onsdag travlt med at bekæmpe naturbrande. Klokken 12.58 blev brandbilerne kaldt ud til en markbrand i Limensgade i Aakirkeby, og et par timer senere gik alarmen på genbrugspladsen Bofa i Rønne.

Her var der gået ild i 300 tons hestemøg, som ifølge indsatsleder Kim Riis er selvantændeligt på grund af den varmeudvikling der sker i selve møddingen.

Genrbugspladsen er nu lukket, men selv om røgudviklingen er kraftig, er branden ikke farlig, siger Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen.

– Det brænder på selve depotområdet, der ikke er et sted, hvor der plejer at komme mennesker, siger han.


Foto: Presse-fotos.dk

Røgen var imidlertid tæt i området. Bilister der kom kørende af Torneværksvej blev mødt af tæt røg, da de nærmede sig indkørslen til lossepladsen, og dem, der havde genbrugspladsen som mål, blev afvist i porten.

Ved hovedindgangen stod Jens Hjul-Nielsen, direktør på Bofa., og ventede på brandbilen, der ankom med fuld udrykning 14.45, umiddelbart efter en kassebil fra politiet.

Containerpladsen er altså lukket indtil videre, og brandvæsnet arbejder nu på at begrænse branden. 

– Det gør vi blandt andet ved at køre al den hestemøg væk, som ikke brænder, siger indsatsleder Kim Riis.


Foto: Presse-fotos.dk


Foto: Presse-fotos.dk


Foto: Presse-fotos.dk


Brandbilen hastede til Bofa. Foto: Anette Vestergaard

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT