Ét ønske til vejrguderne

Mejetærskerne er så småt i gang med at indtage markerne til årets høst. På Bornholm er vejrforholdene ekstra gode sammenlignet med resten af landet.

– Bondemanden er glad.

Sådan lyder det fra svineavler Preben Bjerregård, der så småt er gået i gang med årets høst. De er dog stadig i den spæde start og har høstet 10-12 procent af jorden.

Indtil videre har de på Ellesgaard i Ibsker høstet frøgræs, vinterbyg, og så er de gået i gang med at høste deres økologiske korn.

Men selvom der stadig er lange udsigter til, at høsten kan kaldes veloverstået, så tyder det på en god sæson.

– Kvaliteten er god, og udbyttet er foreløbigt fint. Man kan jo ikke høste med øjnene, men der er ikke noget, der tyder på, at det ikke nok skal blive godt. Det ser meget, meget lovende ud, siger Preben Bjerregaard.

Også hos landmand Frederik Tolstrup fra Skovgård i Aaker er man optimistisk over starten på høsten.

– Vi har høstet græs, spinatfrø og ærter, og det har alt sammen været ret godt.

De fleste landmænd er gået i gang med at høste det, der kaldes vårbyg, der såes i foråret. I slutningen af ugen vil de første formentlig starte med at høste hveden. På Skovgården har de planer om at høste hveden om fem til seks dage.

Derfor er det heller ikke til at sige endnu, hvordan den endelig høst bliver, men vejrguderne har været gavmilde på Bornholm indtil videre, vurderer en glad Frederik Tolstrup.

– Selvom det måske virker som et rimmelig tørt år på Bornholm, så har vi bare fået vand på de helt rigtige tidspunkter til afgrøderne.

Nu håber han bare, at vejret fortsætter med at gå landmændenes vej under høsten, som rigtig går i gang over de næste par uger.

– Det ville være superdejligt, hvis vi fik 14 dages fuldt tørvejr. Det er på ønskelisten, men hvis der skulle komme tre til fire millimeter en af dagene, så er det absolut billigt sluppet.

– Men det ville være at bede om for meget luksus, hvis vi får 14 dage med tørvejr, så har det været et fuldstændig vanvittigt i år, siger han.

På Preben Bjerregaards ønskeliste står der også solskin og en smule vind over de næste uger.

– Der er masser af vind og sol i dag. Det elsker vi, fordi så tørrer kornene. Det er virkelig gunstige forhold, som vi har lige nu i forhold til at få afgrøderne tørre.

Store regnskyl i resten af landet

For landmænd er regn en vigtig faktor for, at afgrøderne kan vokse, men det helt afgørende er regnens timing. For når først høstsæsonen er skudt i gang, så skal kornene gerne være tørre, forklarer planteavlskonsulent fra VKST Torben Videbæk.

– Solskinsvejr og lav fugtighed er det, som vi gerne vil have for at kunne høste. Det må også gerne blæse, så vi kan få blæst duggen væk. Sådan et vejr, som vi har nu, er alle tiders høstvejr.

De seneste par uger har man kunne læse om store regnskyl i resten af landet, som Bornholm har undgået, og det gør landmændenes arbejde væsentlig nemmere.

– Jeg snakkede med nogle af mine kollager på den anden side af vandet, og de havde også høstet vårbyg derovre. Kornene var tørre, men de havde hele tiden kørt på grænsen til at sidde fast med maskinerne. Det er en ekstra spændingsfaktor, om man nu også kommer ud af marken, fordi den er blød på grund af store mængder vand.

Men det er de bornholmske landmænd fri for.

– Det gør processen meget nemmere. Der er heller ikke så meget vand, der fordamper op i kornene.

Hårde vandskyl, som man blandt andet har set på Sjælland og i Jylland, gør også, så kornene knækker og lægger sig ned på jorden, og det er endnu en faktor, der påvirker høsten negativt, som bornholmerne kan se sig fri for.

– Hvis det står op, så kan det tørre, og hvis det ligger nede på jorden, så har det lettere ved at suge fugt nede fra jorden. Og så skal vi have maskinen helt ned og køre nede på jordoverfladen, der giver ekstra slitage og risiko for, at man samler en sten op og ind igennem maskinen. Det er en skidt kombination.

Vogne med korn i bybilledet

Allerede nu kan man spotte mejetærskere på markerne. Maskinerne er i fuld gang med at sortere kernerne fra kornplanterne ved hjælp af en tromle i maskinen. Avner og støv fra planten spyttes ud bagved, mens kornkernerne samles i maskinens tank, der tilsidst tømmes over i en vogn.

– Så kan vognen køre hjem til gården og læsse kornene af, og hvis man ikke skal bruge det derhjemme, så kan det være at man kører det direkte ud til DLG i Rønne og læsser det af derude, forklarer Torben Videbæk.

Man vil kunne opleve vogne med korn de næste to til tre uger, alt efter hvordan vejret arter sig.

– Vi er superafhængige af vejret. Det er næste det vigtigste. Hvis vi høster kornet for vådt, så skal vi bruge energi på at tørre det ned, og energi er dyrt.

Derfor skal kornet helst være så tørt, at landmanden kan lægge det direkte på lageret uden at gøre yderligere ved det, siger Torben Videbæk.

Holder øje med skyerne

Selvom vejret er afgørende for høsten, så forsøger Frederik Tolstrup ikke at tjekke vejrudsigten alt for meget.

– Hvis man gør det, så fylder det for meget. Så en gang om dagen - måske to - og så lader jeg det være det. Ellers tænker man alt for meget på det.

– Det nytter ikke noget at køre rundt på en mejetærsker at tænke på, at det bliver regnvejr om to dage, så hellere bare blive færdig med det, man er i gang med.

På Preben Bjerregaards telefon er det heller ikke vejrapps, der bliver brugt mest. Han benytter sig mest af DMI's radar, hvor man kan holde øje med, hvordan skyerne bevæger sig.

– Selve vejrudsigten er ikke særlig pålidelig, men DMI Radar billedet er rimelig pålideligt to timer frem, siger Preben Bjerregaard.

Derfor arbejder man som landmand time for time, når høsten starter.

– Det er helt fantastisk, at man kan have en otte til ti gutter, der bare er indstillet på, at det er sådan præmissen er de næste 14 dage.

– Man kan køre på sin mark og tænke, hvor ser det lækkert ud, og man er fuld af optimisme, men lige pludselig kommer det der havgus, altså fugten fra havet. Så kan du knipse med fingrene, og så er det slut. Og det kan komme på ti minutter, siger Preben Bjerregaard.

Det lyder som om, at du har nogle hårde uger foran dig?

– Overhovedet ikke. Vi kan jo godt lide det.

Så lad os kalde det nogle lange arbejdsdage?

– Det får vi. Det er helt sikkert, lyder det fra Preben Bjerregaard.