– Det er vigtigt at give det en chance med høringsret i stedet for at skyde det ned.
– Det vil også være godt at få samtaler med partierne i kommunalbestyrelsen, og jeg synes godt, at vi kan bruge begge dele. Det ene kan supplere det andet, så vi både har høringsret og møder. Så vil vi have en tættere dialog, og jo flere input man kan få fra de unge, desto bedre, siger Sebastian Larvad.
Hvis Bornholms Ungeråd ikke får høringsret, men kun møder med kommunalpolitikerne, ser Sebastian Larvad også for sig, at der kan opstå en sag af relevans for de unge kort efter, at Bornholms Ungeråd har haft et sådant møde. I den situation vil der være næsten tre måneder til ungerådets næste møde med politikerne.
– Det er en reel problematik. Det vil jo være åndssvagt, siger han.
– Vi får mange henvendelser, og vi kan godt have brug for at kunne reagere hurtigst muligt, siger Sebastian Larvad også om muligheden for kvartalsvise møder med politikerne.