Det står klart, efter at et forslag fra Venstre om at give Bornholms Ungeråd høringsret i alle sager, der berører unge, ikke kunne finde flertal mandag aften i kommunalbestyrelsen.
Ungerådets alternativ bliver et møde med kommunalbestyrelsens partier hvert kvartal. Partierne skal i så fald sende en repræsentant til møde med Bornholms Ungeråd fire gange om året.
– Vi skal ikke overbebyrde Ungerådet med alt for meget. Vi påtog os at lytte og samarbejde med de unge, og det skal vi gøre i endnu højere grad, end vi gør nu, sagde Maria Fromseier Kjærgaard (S) i kommunalbestyrelsen.
– Jeg tror, at det allervigtigste er, at nogle af vi 23 sætter os ned sammen med de unge og spørger: Hvilken vej skal vi? I stedet for at give dem en hel masse arbejde i hovedet, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD).