Gravgaard: Velkommen, forsvarsminister – hvorfor halter sikkerheden?

Vi glæder os over ministerbesøget fredag og den åbne samtale om beredskab og sikkerhed. Men når truslen i Østersøen vokser dag for dag, må regeringen forklare, hvorfor Bornholm stadig står uden et reelt militært løft.

Kære Troels Lund Poulsen – velkommen til Bornholm og til Tidendes læserarrangement om sikkerhed og beredskab. Vi er stolte af at samle læserne i eftermiddag i bladhuset i Nørregade til en seriøs samtale om det, der betyder allermest, når verden bliver urolig: Vores tryghed.

I sidste uge stak statsministeren af, da vi stillede hende det samme spørgsmål, så nu har du chancen for at markere dig positivt i regeringen.

Bornholm er ikke blot endnu en kommune i riget – vi er Danmarks fremskudte bastion i Østersøen, få sømil fra Europas mest uforudsigelige nabo.

Vi bornholmere kender symbolerne: F-16’erne, der indimellem suser forbi til frokosttid, teltene i lufthavnen som markører for en midlertidig militær tilstedeværelse. Symbolerne er fine, men Bornholm har brug for mere end symbolik. Når Sverige opruster massivt på Gotland, virker det ganske uforståeligt, at vi samtidig reducerer antallet af professionelle soldater på Almegårds Kaserne og sætter vores lid til værnepligtige, som måske – hvis alt går vel – en dag bliver hængende. Det er ikke et seriøst forsvar men et håb.

I sommer indviede regeringen Bornholms Regiment med pomp og pragt. Men bag fanerne og de store ord gemmer virkeligheden sig: Færre soldater end før, og udsigt til en fuldt operativ styrke engang efter 2030. Veteraner ryster på hovedet, og mange bornholmere spørger sig selv, om regimentet overhovedet eksisterer ud over navnet på porten. I en verden, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland kan genopbygge sin styrke i Østersøområdet inden for få år, virker tempoet grotesk langsomt.

Vi ved godt, at Bornholm ikke kan rustes til tænderne. Men vi har krav på en bund, der holder. En fast, professionel styrke, der hvor vi er mest sårbare. Klare beredskabsplaner for havn og lufthavn. Synlig luft- og søovervågning. En logistikkæde, der fungerer i praksis – ikke kun i PowerPoint-præsentationer. Og vigtigst af alt: ærlige svar i stedet for symbolske ceremonier.

Så vi tillader os at spørge, kære forsvarsminister:

Hvorfor skal Bornholm vente fire, fem – måske seks – år på at få militær førlighed tilbage?

Hvis regeringen deler vores analyse af trusselsbilledet, hvorfor ser vi det så ikke i tempoet, i mandskabet og i materiellet her på øen?

Og hvornår får vi en konkret tidsplan for en stående styrke, der gør Bornholms Regiment til andet end en skrivebordsøvelse?

Bornholm er klar. Vi vil gerne løfte vores del af ansvaret – huse soldater, træne, samarbejde, stille terræn og vilje til rådighed. Men forposten kan ikke stå alene. Når Bornholm er i front, må Danmark stå bag.

Velkommen til Bornholm, Troels Lund Poulsen. Lad os bruge dit besøg til mere end høflige fraser. Giv os svar, handling og en plan, der kan mærkes på kasernen, i havnen og i luftrummet – længe før kalenderen siger 2030. Det skylder vi hinanden. Og Danmark.