Vi skal ikke være svinebundne

Bornholm fortjener en fremtid, hvor erhvervsliv, kultur og natur blomstrer og svinger sammen i god balance.

Med en skrantende økonomi, sociale problemer, lægemangel, et dødt fiskeri og en forventning om et faldende folketal, så kan man godt frygte en svær fremtid for Bornholm.

Der sker imidlertid mange interessante ting på Bornholm for tiden, og en lys fremtid for øen er indenfor rækkevidde.

Der er store muligheder i den grønne opstilling, hvor vi er i fuld gang i forhold til både energi og produktion. Vi kan vende udviklingen til gavn for øens økonomi og miljø, hvis vi arbejder respektfuldt sammen og til fulde udnytter de fordele, som vi har i kraft af vores beliggenhed midt i Østersøen, størrelse og rige kultur og natur. De fordele skal vi være bevidste om og hæge om som grundpiller.

Beliggenhed, størrelse og folketal

Bornholm har en ikonisk, kompakt form og beliggenhed midt i Østersøen, og med sine 588 kvadratkilometer er størrelsen overskuelig.

Befolkningstætheden er under halvdelen af gennemsnittet i Danmark. Vi har plads nok og kan både leve af, hvad vi producerer, tjene penge på at eksportere et overskud og gøre det bæredygtigt. Folketallet på cirka 39.000 må helst ikke falde for meget. Et sundt mål kunne være at tilstræbe en fastboende befolkning på omkring 40.000.

Kultur

Bornholm har en stærk kultur med landbrug og fødevarer, skovbrug, stenindustri, kunst, kunsthåndværk og musik.

Vi har enestående kulturminder i form af blandt andet rundkirkerne, Hammershus, fæstningsværket Christiansø, guldgubber, solsten og de mange og rige levn fra kulturer gennem de sidste mere end 10.000 år.

På museumsområdet markerer Bornholm sig også flot med Bornholms Kunstmuseum, NaturBornholm og det kommende Bornholms Museum midt i Nexø. Det bliver en smuk treenighed af kunst, natur og kulturhistorie.

Naturen er utrolig varieret og det trækplaster, der står øverst på turisternes liste.

I dansk sammenhæng er Bornholm enestående på grund af den dominerende klippegrund og de geologiske lag fra urtid til nutid. Fra Ekkodalen til Boderne pløjer Læsåen sig således gennem 1.700 millioner år af Jordens historie.

Bornholm er den højeste af Danmarks øer. Terrænet når 162 meter over havet, og et betydeligt areal når over 100 meter. De højeste dele af øen får væsentligt mere regn og sne end kysterne og er tit indhyllet i lave skyer. Somrene er de mest solrige i Danmark, og den østligste del af øen og Christiansø er blandt de tørreste steder i landet.

Omkring 30 % af Bornholm er natur eller plantage, og på Dueodde findes det fineste og hvideste sand i Danmark.

Problemer

På grund af forurening og overfiskeri er Østersøen kollapset som økosystem.

Havområdet er hårdt ramt af iltsvind, og fiskeriet, der for 50 år siden var et af øens vigtigste erhverv, er fuldstændigt brudt sammen. Det er en ufattelig tragedie.

Øens store animalske produktion giver en række problemer. Det tidligere meget rige blomsterflor og sommerfugleliv er blevet fattigere på grund af manglede græsning og alt for mange næringsstoffer, som får enge og overdrev til at gro til.

Dræning har ført til, at de mange små vandløb ofte tørrer helt eller delvist ud om sommeren, så ørrederne forsvinder.

Det er: Mere natur, færre svin, flere græssende dyr, nyt slagteri og bæredygtigt fiskeri.

Naturnationalparken og realiseringen af trepartaftalen vil føre til rigere natur, renere drikkevand og sikkert flere og endnu gladere turister. Det dyrkede agerland forventes at gå fra nu cirka 60 % til omkring 50 % af Bornholms areal om 10 til 20 år.

Derfor, og fordi landbruget skal være mere bæredygtigt, må Bornholm reducere sin animalske produktion.

Øens eneste slagteri kan kun slagte svin, og vi er bundet af en 11 år gammel aftale om at producere så mange svin, at Bornholm i forhold til areal er et af de mest svineintensive områder i Danmark. Vi er bogstaveligt talt svinebundet.

Slagteri med muligheder

Det skal ændres

Bornholm har brug et slagteri, som kan slagte mange slags husdyr og har en passende størrelse, der kan justeres i takt med, at Bornholm skruer kødproduktionen ned til et passende niveau og op for den mere bæredygtige plantefødeproduktion, som i øvrigt vil kunne mætte mange flere mennesker end kødindustrien.

Fiskeri

Fiskeri som for 50 år siden kommer næppe igen, men overfladefisk som sild og navnlig brisling kan allerede nu fiskes og bruges til gode og sunde fødevarer. Det gør vi bare ikke.

I stedet indfanger nogle få, gigantiske skibe alt for effektivt brisling til industri, hvor fiskene bliver brugt til foder. Det er spild af god og sund menneskeføde. Brislingerne bliver landet i Nexø Havn.

Lad os stoppe industrifiskeriet og indføre en bæredygtig produktion af sild og brisling til konsum på Bornholm. Det kunne blive en naturlig og interessant del af Bornholms kendetegn som fødevareø.

Udvikling fremfor svinebundet

Vi skal ikke være svinebundne. Vi skal være fri og udvikle en rig og sund ø.

Det håber vi i DN, at hele Bornholm vil samarbejde om på tværs af partier og særinteresser.