Lea er formet af farmor: 'Hun havde et liv med masser af modgang'

Saunaen ved Sandvig Havn er et fristed for miljøminister Lea Wermelin. Det er vigtigt at finde åndehuller i en travl hverdag, mener politikeren, der også stræber efter at være tilstede i nuet som både minister og mor

”Er du sådan en kendt person?” spørger en nysgerrig mand i små, stramme speedo-badebukser, da den bornholmske miljøminister Lea Wermelin (S) har rejst sig fra bænken foran saunaen i Sandvig Havn, hvor hun netop er blevet fotograferet og interviewet til Bornholms Tidende.

”Jeg er politiker,” svarer hun venligt, inden de to får sig en uformel snak. Det viser sig, at manden er på besøg på Bornholm med en ukrainsk flygtningeven, som han har boende og gerne ville give en god oplevelse på øen. Og det udløser stor ros fra ministeren, som jo ikke alene er kendt på Bornholm, hvor hun ved sidste valg fik 5.059 personlige stemmer og dermed blev den forholdsvist mest populære politiker i Danmark i sin valgkreds, men hun er faktisk også selv stamgæst her i ”den finske ambassade” i Sandvig, hvor hun selv er en del af det varme fællesskab året rundt.

– Saunaen her i Sandvig er et af de steder, jeg selv elsker at være, siger hun, da vi en lille time forinden har sat os til rette på træbænken foran saunarummet.

Herfra er der fin udsigt til et det anlagte havnebassin, hvor små skibe vugger stille foran hotellerne på land. Men længere væk ses også Sandvig strand med klipper og bakker i baggrunden på Hammerknuden.

– Det er lidt et helle for mig i en travl hverdag. Det handler om at finde nogle åndehuller, hvor man har tid til ro, refleksion og få noget af det, som Bornholm giver på hele natursiden, siger hun og lader blikket tage et par svømmetag i havnemiljøet omkring os.

– Jeg tager faktisk tit alene herned og bader. Jeg bader her også med min søster, og særligt med min ældste datter, men jeg bader her egentlig også meget selv. Det gør jeg hele året. Man får det rigtig godt bagefter, så jeg savner det helt, hvis jeg ikke har været hernede.

Man kan vel også vinterbade i København?

– Ja, det kan man sikkert godt, men for mig er det en ting, jeg forbinder med at være hjemme. Når man sidder her og kigger udover klipperne og øen, er der også noget enormt dejligt ved at sidde inde i saunaen, hvor der jo er panoramaer udover Østersøen, så det giver mig en forbindelse til at huske at trække vejret og huske min forbindelse til naturen. Jeg har også altid svømmet meget. Jeg er gammel konkurrencesvømmer, så det med at være i vandet er forbundet med noget trygt og dejligt for mig.

Hun ser mod bassinet kun få meter fra os.

– Jeg startede til svømning, da jeg var helt lille og lagde hele tiden til og stoppede først, da jeg blev en stor teenager, så det fyldte rigtig meget i min barndom. Da jeg svømmede mest, svømmede jeg vel fem gange om ugen, siger hun, idet en af formiddagens to badegæster trodser den kølige forårstemperatur og frejdigt hopper i vandet med et plask.

Formet af farmor

Som barn havde Lea Wermelin også naturens vand tæt på, da hun voksede op nær stranden i Rønne på Haslevej, hvor hun boede med sine forældre og fire år ældre søster.

– Jeg gik på Åvangsskolen og syntes egentlig, at jeg havde en meget tryg og dejlig barndom med nogle forældre, som jeg stadig bruger utrolig meget tid sammen med.

Faderen var først folkeskolelærer og siden uddannelsesvejleder for unge, der lige skulle finde fodfæste, mens moren var leder af plejepersonalet på Psykiatrisk Center. Siden blev hun leder af socialpsykiatrien i kommunen. Og mens hun var på Psykiatrisk Center, tog hun også en lederuddannelse i København.

– Så jeg har altid været vant til, at min mor har arbejdet meget også, siger ministeren og søger øjenkontakt.

– Det er også en af de ting, jeg har kunnet tage med, for jeg har alligevel følt, at hun altid havde meget tid og kærlighed til mig og min søster, selvom hun brugte klart flere timer på sit arbejde end min far, som så syslede med mange projekter med os børn.

Men fra hun var helt lille, havde hun også et andet hjem hos sin farmor, fortæller hun.

– Det fyldte ret meget i min barndom, at jeg blev passet der som lille. I stedet for at gå i SFO, så var jeg hos min farmor, så det er også meget hende, der har formet mig og mine værdier i forhold til at blive socialdemokrat, siger hun med en blød stemme.

– Mange af mine barndomsminder hos hende er i hendes køkken, hvor radioen kørte på P4, mens hun enten var i gang med at lave mad, sy, strikke eller læse familiejournalen. Hun fortalte meget om sin egen barndom og ungdom, hvor hun kom fra Sverige til Danmark som 13-årig for at tjene i huset hos en familie, fortæller miljøministeren, der har fået efternavnet Wermelin fra den svenske farmor, som i modsætning til hende selv aldrig fik megen skolegang.

– Min farmor var ufaglært og arbejdede med rengøring og lavede mad. Hun var ung under 2. verdenskrig, hendes mand blev syg, da han var ret ung, og de havde fire børn, så hendes liv viste mig værdien i at have et samfund med et stærkt sikkerhedsnet og fællesskab. Jeg har meget med fra hende, siger hun og tier lidt.

– Hun havde et liv med masser af modgang, kommer det så.

– Der var meget, der var svært, men i stedet for at dvæle ved det, synes jeg, at hun lykkedes med at skabe et godt liv for sig selv og den familie, som hun havde omkring sig med sine fire børn og deres familier og børn med børnebørn og oldebørn, der kom rigtig meget hos hende. Hun skabte et hjem, hvor man altid er velkommen. Den form for varme har været vigtig, og det er noget af det, jeg gerne selv vil give videre til mine børn, siger miljøministeren, der også kan se sig selv i sine forældre.

– Både i forhold til at have en mor, der arbejdede meget, men som også altid har været enormt kærlig, nu også overfor mine børn. Hun bruger meget tid med dem. Og min far er også meget nysgerrig og god til at fordybe sig, så når han kaster sig over ting, kommer han til at vide meget om det og følger det til dørs.

Foto: Berit Hvassum

En ko gjorde forskellen

Da hun var barn, interesserede faderen sig blandt andet meget for planter, som han samlede op og slog op i leksikonet, når familien kom hjem fra deres ture i naturen.

– Lidt forgæves forsøgte han også at lære mig og min søster plantenavnene og de forskellige fuglestemmer.

Et smil flyver forbi ministerens ansigt.

– Han interesserede sig også for samfundet, så vi blev ansporet til at sætte os ind i, hvilket samfund vi var en del af. Men han satte sig også ind i ting på vores præmisser. Jeg kan huske, at mig og min far engang satte os for, at vi skulle se alle James Bond-filmene, siger hun og slår en lys latter op.

– På den måde lærte han mig på flere planer at fordybe mig i ting. Og de opdrog mig både til at forstå, at jeg var en del af et fællesskab, så man ikke blev en ø midt på øen, men også hvor vigtigt det er, at man gør sig umage. Så de havde også forventninger til mig, siger Lea Wermelin, der til gengæld aldrig har manglet støtte hjemmefra.

– Jeg er helt klart familiemenneske, og jeg kunne heller ikke have det job, jeg har, hvis det ikke havde været for mine forældre, fordi de hjælper så meget med vores døtre på fire og ti år.

Hvad fik dig til at gå ind i politik?

– Hvis du spørger mine folkeskolekammerater, tror jeg, at de vil sige, at jeg allerede var ret politisk dengang, men også på en ikke partipolitisk måde, for jeg tror ikke, at jeg vidste hvilket parti, jeg hørte til dengang, så det var i gymnasiet, at jeg meldte mig ind i socialdemokratisk ungdom tilbage i 2003.

Det var dog især den globale uretfærdighed, som fik hende til at melde sig ind, efter hun fik stukket en folder i hånden, hvori der stod, at en ko i EU fik langt mere i landbrugsstøtte end verdens fattigste levede for om dagen.

– Det fik mit hjerte til at slå en ekstra omgang, siger hun indigneret.

– Det var under den borgerlige regering under Anders Fogh Rasmussen, og jeg tænkte, at jeg måtte melde mig ind og være med til at gøre en forskel. Og så blev der ligesom med svømningen bygget mere og mere på, fordi jeg også oplevede at komme ind i et fællesskab, hvor man gerne ville gøre en forskel. Uanset om man er frivillig og hjælper med at dele nogle foldere ud eller tager til møder for at diskutere politik eller man som nu sidder i et ministerium og har mulighed for at påvirke de store linjer, så er det jo lysten til at ville forandre tingene og gøre en forskel, der driver værket.

En svær begyndelse

Efter gymnasiet ”pakkede hun som de fleste andre bornholmske unge på en studenterårgang sportstasken for at flytte til København”. Her startede hun sin selvstændige tilværelse med at låne sin fætters 1-værelseslejlighed i Herlev og begyndte at læse statskundskab. Senere mødte hun sin mand, socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen, der i dag er gruppenæstformand for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation. Og da hun selv var færdiguddannet og havde fået sit første job, stillede hun op som folketingskandidat for Socialdemokraterne på Bornholm, men det var en barsk begyndelse.

– Jeg tror, at man lærer mest af modgang, fordi det er der, at man stopper op og tænker over tingene. I forhold til det politiske oplevede jeg fra begyndelsen, da jeg stillede op, at min alder og det at være kvinde i politik blev trukket frem, så det mere handlede om det end selve indholdet. Men jeg besluttede mig til at fokusere på, hvilken politiker jeg gerne selv ville være i stedet for at dykke ned i det mudderkast, som politik også kan være præget af, men som jeg tror, at rigtig mange er trætte af i politik. Det har jeg i hvert fald selv prøvet at efterleve, fordi jeg oplevede, at det var meget voldsomt, fortæller Lea Wermelin, som ikke var gået ind i politik ”for alt det fnidder” som hun siger. Men fordi hun havde ”et hjerte for at gøre noget”.

– Det, tror jeg, formede mig meget som politiker. I ungdomsårene fyldte den hårde debatform meget, men jeg oplevede også, hvordan folk talte til hinanden på de sociale medier, hvor de måske glemte, at der sad mennesker på den anden side af skærmen. Jeg vil gerne have, at endnu flere har lyst til at være en del af det politiske arbejde, og det er virkelig en stor hovedpine for det politiske, at så mange ikke har lyst til at være med, fordi den meget personlige eller kønsmæssige kritik, der også følger med, den påvirker. Og det er uanset om man stiller op eller bare blander sig i debatten, fortæller miljøministeren og tilføjer.

– Da jeg blev valgt som folketingskandidat, var det straks nemmere, fordi jeg så allerede havde en rolle at fylde ud. Og så måtte mit arbejde jo tale for sig selv, og det var fint, at folk havde en holdning til det. Men i opstillingsfasen syntes jeg, at der var for meget mudderkastning. Det

slider da klart på en, og det gør det også generelt. Men jeg er blevet meget bedre til at lade det fare og at skabe nogle åndehuller, som kan give mig energien til at ville det politiske arbejde.

Et helle på Bornholm

Inden hun blev valgt første gang, købte hun sit hus i Sandvig, som i dag stadig fungerer som hendes base. Her slapper hun af med familien.

– Slotsholmsmiljøet kan jo godt blive meget fokuseret omkring sig selv, men her synes jeg, at man får et virkelighedstjek, når man er hjemme. Nærmest allerede når jeg kommer ombord på færgen, så skænker skuldrene sig lidt, fordi jeg ved, at jeg nu skal hjem.

Men nu bor du vel mest i København, hvor din mand også er valgt til Borgerrepræsentationen, så hvor tit er du egentlig herovre?

– I min sidste valgperiode var jeg faktisk mere på Bornholm end i København, men det er klart, at jeg nu er udfordret af, at jeg arbejder så markant meget mere i København og i andre dele af Danmark, hvor jeg så kan være mindre hjemme. Men jeg er her så meget, jeg kan og særligt i weekenderne. Og det hænger for mig meget sammen med at have helle på Bornholm og at have tid med mine piger, og det har vi meget her, når vi er her i weekenden, hvor vi kan lave nogle andre ting som at gå ud i naturen.

– Når man sidder her og kigger udover Hammeren, findes der jo ikke noget dejligere sted.

Hun lader smilende øjnene panorere mod klipperne i baggrunden.

– Uanset hvornår man går på året, så forandrer det sig hver gang. Så det at kunne trække vejret dybt ned i maven er ret vigtigt, når man er politiker. Og jeg tror klart, at Bornholm er med til at gøre mig til en bedre politiker, fordi jeg har en base, hvor jeg kan slappe af. Nogle tænker måske, at det er bøvlet med al den transporttid som pendler, men det giver også det frirum, at man kan sidde her en lørdag formiddag efter man har badet og lige tænke over tingene, siger hun og kaster et blik mod saunarummet bag os.

Men bliver du ikke også mere genkendt herovre?

– Jo, smiler hun.

– Men bornholmerne er jo så søde, at man godt må tage sine gummistøvler på og gå rundt om Hammerknuden uden at tale politik hele tiden. Nogle gange tror jeg, at mine børn synes, at jeg møder lige lovlig mange, der gerne vil tale politik med mig, men det gælder nok overalt. Og her har vi også tid sammen som familie. Min mand arbejder også meget, så det er vigtigt for os at finde tidspunkter, hvor vi alle fire har tid sammen. Og vi er jo nærmest én stor familie, for både mine forældre og min mands forældre er rigtig meget på, ligesom min søster og min moster også er der for os, så alle hjælper til for at det kan lade sig gøre at have et job, hvor alting altid er i forandring, forklarer hun.

– Uden vores familie ville det ikke kunne lade sig gøre, gentager hun.

”For mig er det jo også et rum uden telefon, uden at være med på de sociale medier eller uden at læse med i den seneste artikel i en avis. Men hvor man lige er nærværende. Og det bliver man nok både i saunaen og på kirkebænken,” siger Lea Wermelin om sin glæde ved at komme i saunaen på Sandvig Havn. Foto: Berit Hvassum

Plads til kærlighed

Heldigvis har parret bedsteforældre på begge sider af vandet. På den både har deres døtre, som hun selv oplevede med sin farmor flere steder hvor de kan føle sig hjemme, forklarer hun.

– Det synes jeg selv var en stor gave. Selvom det selvfølgelig ikke altid står øverst på mine pigers ønskeliste, når jeg skal på arbejde igen, siger hun og slipper et suk mod vandet foran os.

– Men det vigtigste for os er, at der er plads til kærlighed midt i al det. Også selvom der er travlt. Men det er jo også en værdi at lære dem, at det er godt at stå op til et arbejde, man er glad for. Jeg er virkelig glad for mit arbejde. Og derfor har jeg også lyst til at arbejde rigtig meget, men man skal sørge for at få familien med i det også.

Ja, for andre fortæller jo, at en topkarriere hurtigt går udover familien…

– Man skal i hvert fald gifte sig med en god mand, og så skal man have en sød familie, før det fungerer.

Og det har du?

– JA! siger hun og griner varmt.

Blå bog

Lea Wermelin. Født 1985.

Miljøminister siden 2019. Blev valgt til folketinget for Socialdemokraterne første gang i 2015. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Privat er hun gift med politikeren Jonas Bjørn Jensen. Sammen har de to døtre.

At komme til stede

Men ifølge Lea Wermelin handler det også om at være god til at sætte pris på hverdagen.

– En af mine veninder gav mig på et tidspunkt et muntert postkort af Line Jensen, der havde tegnet en mund, der stikker op over en vandoverflade med teksten: ”I morgen begynder det hele forfra”, siger hun og ser mod vandet, hvor de to mandlige badegæster på skift lader sig begrave i det kolde havvand.

– Og det er jo en kommentar til det fortravlede børnefamilieliv, hvor man er glad, hvis børnene kommer ud ad døren med en madpakke i tasken og man selv kommer til tiden på arbejdet i en nogenlunde strøget skjorte. Sådan tror jeg, at det er for langt de fleste. Men der er jo mest af hverdagen, så man skal finde ud af, hvordan den er god, så man ikke hele tiden ser henimod en weekend eller helligdag. Det øver jeg mig i.

At være nærværende?

– Ja, at være nærværende hvor jeg er, siger hun og fanger mit blik.

– Jeg arbejder tit meget om aftenen, fordi jeg har også brug for at se mine børn og ikke hele tiden være på telefonen, når jeg er sammen med dem. Så det gælder om at skabe en hverdag, der giver mening for dem og en selv.

Hvad gør du for at bekæmpe bekymringer og stress?

– Jeg har aktivt brugt mindfulness, som kan lyde sådan lidt flyvsk, men i virkeligheden handler det netop om at være til stede, hvor man er. Og jeg har haft endnu mere brug for det som minister, fordi man hele tiden er på vej et nyt sted hen. Lige om lidt skal du til et andet møde, i folketinget eller tale til en stor konference, så skal der også læses og tages beslutninger hele tiden, og så skal man i regeringen, på Amalienborg eller ud at rejse eller ned til EU, så der er hele tiden noget i løbet af en dag, der ligger som det næste, og hvis man så ikke gør sig umage med at være nærværende der, hvor man er, så er man allerede et nyt sted i tankerne, forklarer hun og fortsætter:

– Og det er hverken tilfredsstillende for en selv eller den, man mødes med. Men mindfulness handler om lige at trække vejret, og for mig giver det i hvert fald en ro, at man øver sig i at være til stede og være i nuet, hvor man er, så man ikke hele tiden jager efter det næste, man skal, for så man er jo aldrig til stede noget sted. Det gælder på arbejdet, men også rigtig meget i forhold til min familie. For arbejdet holder ikke op med at være der, når jeg er sammen med mine børn, siger hun og indrømmer:

– Det er lettere sagt end gjort, men jeg prøver i hvert fald.

Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes?

– Jeg prøver at lade være med at gå og slå mig selv i hovedet over ting, der kunne være blevet gjort på en bedre måde. For det tror jeg ikke, at man får det godt af. Selvfølgelig skal man tage ved lære af sine fejl og prøve at blive klog på dem, men det er også en fejl at sidde fast i dem ved hele tiden at sige ”Uha, det skulle jeg have gjort anderledes.”. Man skal hellere prøve at tale pænt til sig selv. Og hvis jeg skal give noget videre til mine børn, så er det det. At de er gode, som de er. Og det er også mit råd til de børn og unge, der sammenligner sig for meget med andre på Instagram. Jeg kunne også godt gå og sammenligne mig meget med andre, da jeg var ung, men jeg tror, at det er blevet meget værre i dag.

En særlig ring

Familien har også en fast plads på hendes hånd – til minde om især farmoren.

– Jeg har hendes ring på her, siger hun og viser smykket på hånden frem.

– Det er godt nok en kopi af min fasters ring, som fik min farmors ring. Men jeg arvede nogle penge og sagde, at jeg godt kunne tænke mig en kopi af min farmors ring med en lilla ammatyst, for så har jeg den og hende med mig altid, for så tænker jeg på hende, når der er svære beslutninger, siger hun og ser på ringen.

– For mig er den ring en støtte. Hvis der er noget, der er svært eller gør mig en lillesmule spændt, så kan det være meget godt at føle, at jeg har min farmors styrke med mig via ringen. Jeg husker hende som et af de stærkeste mennesker, jeg har kendt. Og det føler jeg, at jeg har med mig. Og jeg synes, at det er ret hyggeligt, at hun er med mig på den måde.

Tror du på Gud?

– Jeg synes, at der er forskel på at sige, at man tror på en gud i Himlen, begynder hun og ser mod den blå forårshimmel over os.

– … og så det at tro på, at der er noget, der er større end sig selv, fortsætter hun.

– Jeg har altid været medlem af folkekirken, og jeg kan rigtig godt lide at komme i kirken uden at være fast kirkegænger. Men det handler nok også om den ro, man kan finde der. På den måde er der ikke langt fra sidde på kirkebænken til at sidde herinde i saunaen, siger hun og nikker mod døren til saunarummet ved siden af os.

– For mig er det jo også et rum uden telefon, uden at være med på de sociale medier eller uden at læse med i den seneste artikel i en avis. Men hvor man lige er nærværende. Og det bliver man nok både i saunaen og på kirkebænken.

Foto: Berit Hvassum

Livets mening

Men tror du på noget, der er større end dig selv?

– Ja, det tror jeg på, men præcis hvad det er, synes jeg, at det er svært at sige. Men jeg kan mærke, at det er blevet vigtigere med alderen for mig.

Hvorfor tror du, at det er sådan?

– Det er nok, fordi jeg i perioder også har oplevet, at jeg har brug for at få en styrke, siger hun og peger for eksempel på farmorens død i 2017.

– Det er nok den type situationer, hvor jeg tænker mest over troen, ligesom den dukker op til højtiderne. Hos mine svigerforældre i Hillerød er der en helt fantastisk slotskirke, som jeg tager i til jul, når det hele ellers er kaotisk. Og der bliver kirken mit frikvarter, som jeg også gerne går til alene, hvis der ikke er nogen, der vil med, så på den måde bruger jeg også en gang imellem kirkerummet til at sidde og tænke over livet.

Hvad er livets mening for dig?

– Det er et stort spørgsmål, siger hun og kigger ned i det glinsende vand, før hun uddyber.

– Jeg tror, at man nemmere mærker det vigtige, når man kommer væk fra det. Sådan har jeg det, når jeg er væk fra familien for længe. For kernen og meningen i mit liv er meget min familie, men jeg føler mig også som en del af et større fællesskab, som giver mit liv og mit arbejde mening. Og når man som jeg kommer meget rundt i verden for at repræsentere Danmark, så finder man ud af, hvor fantastisk en smørklat, Danmark er, og hvor meget vi står på skuldrene af det samfund, vi har bygget op. Og det er også et samfund, som jeg gerne vil give videre til mine piger, så de vokser op et sted med ligestilling og et stærkt socialt sikkerhedsnet i et fællesskab, hvor alle betyder noget. Det vil jeg gerne arbejde for, også arbejde meget for, siger den bornholmske miljøminister, som ikke er længe om at svare på spørgsmålet om, hvad der giver hende størst glæde i dag.

– Mine børn, siger hun og smiler varmt.

– Man bliver hele tiden udfordret af de to, der vokser op og er nysgerrige på livet og gerne vil så meget og involvere en i så meget. Det er ret fantastisk, siger hun og tilføjer:

– Jeg er også rigtig glad for at være gift med min søde mand, som også udholder alverdens udfordringer med planer, der ændrer sig og et arbejde, der fylder rigtig meget. Det er virkelig en gave.