Laveste valgdeltagelse på Bornholm i 69 år – og flere blanke stemmer end normalt
Langt flere bornholmere end tidligere valgte at stemme blankt ved folketingsvalget. Selvom de 344 blanke stemmer regnes med, endte stemmeprocenten som den laveste på Bornholm siden 1953.
For tredje valg i træk gik valgdeltagelsen på Bornholm tilbage. Kun 81,7 procent af bornholmerne og christiansøboerne afgav en stemme ved tirsdagens folketingsvalg. Det er den laveste stemmeprocent i Bornholms Storkreds (tidligere Amtskreds) siden 1953. Gennemsnittet for de 23 valg i den mellemliggende periode har ligget på 85,2 procent.
Det er første valg i mands minde, at der på Bornholm bliver afgivet færre end 25.000 gyldige stemmer på en kandidat eller parti. Her spiller det ind, at flere ved dette valg valgte at stemme blankt eller afleverede en ugyldig stemme.
344 blanke stemmer blev afgivet på Bornholm, næsten dobbelt så mange som i 2019. Dertil kommer 106 ugyldige stemmer. Med så mange stemmer (450), der ikke tælles med, har kun 80,2 procent af de stemmeberettigede afleveret en gyldig stemme.
I det historiske materiale kan man se, at der har været en vis tradition for, at mange på Bornholm stemmer blankt. To tilfældige opslag i rapporterne om valgene i 1977 og 1987 røber, at Bornholm disse år havde landets højeste andel af blanke stemmer. I 1987 var Bornholms Storkreds den eneste i landet, hvor mere end en procent af stemmerne var ugyldige eller blanke. Dengang gjaldt det 1,19 procent af de afgivne stemmer.
Det tal toppes i år, hvor 1,79 procent af stemmesedlerne på Bornholm var uden kryds eller udfyldt forkert på den eller anden måde. I hele landet er antallet af blanke stemmer også højere end normalt. Over 46.000 danskere stemte blankt, og andelen af blanke og ugyldige stemmer er med 1,64 procent lidt lavere end på Bornholm.
Den samlede stemmeprocent endte tirsdag på 84,2 procent. Dermed var valgdeltagelsen på Bornholm 2,5 procent under det nationale niveau. Opslagene i rapporterne viser, at valgdeltagelsen på Bornholm historisk har været tættere på det nationale gennemsnit, end det er i dag – typisk cirka én procentpoint under gennemsnittet.
De seneste år er forskellen imidlertid forøget. I alle fire valg siden 2011 har bornholmernes valgdeltagelse været mindst 2,3 procentpoint under landsgennemsnittet.
Mens bornholmerne tilsyneladende er mindre interesserede i folketingsvalget end danskerne som helhed, er stemmeprocenten ved kommunalvalgene typisk højere end landsgennemsnittet. Ved 2021-valget deltog 72,9 procent på Bornholm mod 67,2 procent på landsplan.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration