Kommunens sekretariat for energiøen kommer, efter at kommunaldirektør Sine Sunesen i dagsordenen til torsdagens møde havde slået decideret alarm om, at dagens ene energiø-medarbejder er på en umulig opgave med at løfte et stykke arbejde, der strækker sig over næsten alle kommunens virkefelter. Og at arbejdsmængden nu har nået et omfang, hvor kommunens øverste embedsmand ikke længere kan garantere, at alle Bornholms interesser faktisk bliver varetaget.
"Opgaverne er mange, og det er komplekse dagsordener som skal analyseres, drives og formidles løbende, for at Bornholms interesse bliver varetaget. Der er med nuværende organisering flere af dagsordenerne, som må nedprioriteres på grund af manglende ressourcer", skrev Sine Sunesen i mødets optakt.
"Konsekvensen er, at Bornholms interesser ikke med sikkerhed bliver inddraget i beslutningerne, hvilket i bedste fald er uhensigtsmæssigt, og i værste fald kontraproduktivt i forhold til at realisere de politiske ambitioner for øen. Der bør derfor investeres i en ny og bæredygtig organisering", fortsatte hun..
"Energiø Bornholm bliver ét af Danmarks mest afgørende infrastrukturprojekter og kommer til at indebære produktion af grøn energi i en hidtil uset skala".
"Med Energiø Bornholm – samt Ørsted og CIP’s planer om yderligere to store havvindmølleparker – står Bornholm over for historisk store investeringer, der giver mulighed for ny energiproduktion, nye jobs og nye investeringer. For at Bornholm kan gribe de unikke og grønne udviklingsmuligheder, er der behov for politisk lederskab på området og en ny organisering omkring arbejdet med Energiø Bornholm", skrev kommunaldirektøren desuden.