Kommunens administration fraråder samlet rådhusbyggeri – OPP-model er 'ikke realistisk'

Kommunens administration fraråder samlet rådhusbyggeri – OPP-model er 'ikke realistisk'
DGI-stadion har været foreslået som en placering for et fremtidigt rådhus, der kan huse alle administrative medarbejdere. Foto: Jacob Jepsen
NYHED | RØNNE | ABONNENT | 7. JUN 2022 • 11:00
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | RØNNE | ABONNENT
7. JUN 2022 • 11:00

Der findes ikke en nem genvej til at finansiere byggeriet af et samlet rådhus til alle kommunens administrative medarbejdere, vurderer kommunaldirektøren på baggrund af et eksternt notat om mulighederne for at indgå et offentligt-privat partnerskab.

 

Det er ”ikke realistisk at arbejde videre med et samlet rådhus opført som OPP”. Sådan konkluderer regionskommunens administration, efter at rådgivningsfirmaet BDO har skitseret mulighederne for at bygge et samlet rådhus til alle administrative medarbejdere gennem et offentligt-privat partnerskab (OPP).

Undersøgelsen blev sat i gang, fordi et politisk flertal i marts støttede DF’s idé om at gentænke hele rådhusplanen, efter at Snorrebakken-projektet var blevet forkastet. Forudsætningen for et samlet rådhusbyggeri var en alternativ finansieringsform, hvorved kommunen kunne undgå at belaste kommunens likviditet i samme grad, som det var tilfældet med projektet på Snorrebakken. Et rådhus, der kan huse medarbejdere fra Tejn, Nexø og forskellige steder i Rønne, er anslået til at ville koste 250-300 millioner kroner at opføre, og DGI-stadion har været foreslået som en mulig placering.

Konsulenterne fra BDO tager i notatet udgangspunkt i fire forskellige OPP-modeller. Hvis ikke kommunens egen kassebeholdning skal finansiere byggeriet, kan det ske gennem lån, leasing eller udstedelse af obligationer fra OPP-selskabets side. Men i alle tilfælde stilles der krav om, at en kommune skal deponere et beløb svarende til anlægssummen. Så uanset hvilken vej kommunen måtte vælge at gå, vil man ikke kunne undgå at afsætte et beløb svarende til byggeudgifterne, og det tillader kommunekassen ikke, fastslår administrationen.

”Samlet set vil opførelse af et samlet rådhus, uanset valg af OPP-model, betyde, at den kommunale økonomi belastes svarende til anlægssummen. OPP er således ikke en billigere eller nemmere genvej til et samlet rådhus,” konkluderes det i sagsfremstillingen, som politikerne i økonomi- og klimaudvalget onsdag skal forholde sig til.

Anbefalingen fra den konstituerede kommunaldirektør, Trine Dorow, er derfor, at administrationen ”på baggrund af undersøgelsens konklusioner, ikke arbejder videre med planer om ét samlet rådhus som et OPP-byggeri”.

 

 

Fire OPP-modeller

BDO har analyseret fire typer af offentlig-private partnerskaber (OPP). Modellerne adskiller sig fra hinanden, hvad angår finansieringsformen og ejerskabet af bygningerne under og efter kontraktperioden.

• OPP med offentlig egenfinansiering (kassebeholdningen)

• OPP med privat fremmedfinansiering

• OPP med offentlig fremmedfinansiering (lån)

• OPP med offentlig fremmedfinansiering (leasing)

I de tre sidste varianter skal kommunen stille med en deponering, der svarer til byggeomkostningerne. Denne deponering vil blive frigivet i bidder (for eksempel 1/25-del om året i 25 år), men da regionskommunen ikke råder over likviditet eller tilstrækkelige lånemuligheder, anser administrationen det for urealistisk at kunne deponere de 250-300 millioner kroner, som et samlet rådhus anslås at koste.