”Den korte version er, at der ikke findes genveje til et nyt rådhus, der belaster kommunen mindre end, hvis kommunen selv byggede det. Hvis regionskommunen ikke selv betaler, vil man i stedet skulle deponere pengene. Deponeringsforpligtelsen gælder næsten uanset, hvilken model, der benyttes – og den mulighed, der findes anses ikke for at være realistisk i en bornholmsk kontekst,” konkluderer forvaltningen efter rådgivning fra PWC.
René Danielsson (DF) opfordrede tirsdag kommunen og sine politiske kolleger til at gå til opgaven med større kreativitet og fremhævede, hvordan Herlev Kommune havde finansieret et rådhusbyggeri gennem, hvad der i notatet beskrives som ”salgsmodellen”. Det indebærer, at kommunen sælger en grund til en investor og samtidig kræver, at vedkommende opfører et rådhus. I Herlev kommer kommunen som lejere til at råde over to etager i et nyt butikscenter ”hvor kommunens rådhus vil smelte sammen med detailhandel, erhverv og lejeboliger”, som Herlev Kommune betegner det. Når rådgiverne ikke finder denne model realistisk på Bornholm, er forklaringen, at byggegrunde ikke har samme værdi som i hovedstadsområdet.
”Et fælles rådhus for hele Bornholms Regionskommunes administration vil formentligt beløbe sig til ca. 250-300 mio. kr. Med udgangspunkt i ejendomsmarkedet på Bornholm vurderes denne mulighed ikke realistisk,” står der i notatet.
René Danielsson fæstnede også et lille håb til en dispensationsordning under Indenrigsministeriet, der kan fritage kommuner fra kravet om at deponere eller givere bedre adgang til lån. En dispensationsordning ville være en del af den økonomiaftale, som i disse dage forhandles mellem regeringen og kommunerne, men i disse inflationstider, hvor Finansministeriet maner til mådehold, forventer Jacob Trøst ikke, at kommunerne vil få adgang til denne mulighed.
– Med de ophedede priser er det måske heller ikke lige tiden at kaste sig ud i det store projekt, bemærker Jacob Trøst om de høje byggeudgifter.