Trøst om kreativ rådhusidé: 'Så skal nogen trække en kanin op af hatten'

Idéen om et samlet rådhus til 250-300 millioner kroner bygget i samarbejde med private kan det ikke lade sig gøre at realisere med kommunens økonomi, konkluderer to konsulentfirmaer. Borgmester Jacob Trøst (K) er derfor indstillet på, at regionskommunens administrative medarbejdere skal fortsætte med at være spredt på adskillige adresser i Rønne-området, Tejn og Nexø.

Visionen om at samle alle i tre rådhusafdelinger – eller ét samlet rådhus – i Rønne er ikke længere gangbar, mener borgmester Jacob Trøst (K), der gennem sine første måneder i embedet har brugt en stor del af tiden på at finde ud af, hvor medarbejderne i hans administration skal arbejde. Den seneste tids undersøgelser har overbevist ham om, at det ikke er muligt at samle alle medarbejderne i Rønne.

– Jeg kan ikke få øje på en løsning. Så skal nogen trække en kanin op af hatten.

Eller endnu en kanin kan man fristes til at sige. For muligheden for at bygge et storrådhus ved det sjældent brugte DGI-stadion gennem et privat samarbejde blev netop karakteriseret som en ”kanin i hatten”, da det i marts blev introduceret som et punkt i det nye politiske flertals rådhusaftale efter flere måneders forhandlinger.

Vanskelighederne for de fire partier bag Jacob Trøst skyldes ikke mindst, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten foretrækker vidt forskellige løsninger. Mens Enhedslisten er tilfredse med at bevare en decentral organisering, foretrækker Dansk Folkeparti en samling – helst i ét nybygget rådhus, der kan drives billigere end de mange bygninger af ældre dato.

DF pegede på et offentligt-privat samarbejde, hvor regionskommunen forpligter sig til at leje sig ind i lokaler gennem 20-30 år, som en god model, og et bredt flertal var i marts med på at undersøge muligheden nærmere.

Kommunen har fået to rådgivningsfirmaer til at skitsere, om det på den måde kan lade sig gøre at bygge et rådhus til 250-300 millioner kroner, uden at kommunen skal trække alt for mange penge op af kommunekassen. Både konsulenter fra BDO og PWC har nu gjort klart, at det ikke vil være realistisk. Forud for onsdagens møde i økonomi- og klimaudvalget anbefaler kommunaldirektør Trine Dorow, at politikerne beslutter, at der ikke skal arbejdes videre med et samlet rådhus opført som offentligt-privat partnerskab (OPP), og det støttes af borgmesteren.

– Ud fra det materiale har jeg svært ved at få øje på en alternativ løsning – med tanke på den økonomi og den låneramme, vi har, siger Jacob Trøst, der stemte for at undersøge mulighederne for et privat samarbejde.

PWC: Ingen genvej

Inden onsdagens møde i økonomi- og klimaudvalget har politikerne modtaget et sent udarbejdet notat fra kommunens embedsværk efter et møde med rådgivningsfirmaet PWC. I notatet kigges lidt bredere på OPP-mulighederne, end BDO gjorde. Men budskabet er det samme – Bornholms Regionskommune kan ikke med de nuværende forudsætninger og gældende regler om at deponere anlægssummen give sig i kast med et stort rådhusbyggeri.

”Den korte version er, at der ikke findes genveje til et nyt rådhus, der belaster kommunen mindre end, hvis kommunen selv byggede det. Hvis regionskommunen ikke selv betaler, vil man i stedet skulle deponere pengene. Deponeringsforpligtelsen gælder næsten uanset, hvilken model, der benyttes – og den mulighed, der findes anses ikke for at være realistisk i en bornholmsk kontekst,” konkluderer forvaltningen efter rådgivning fra PWC.

René Danielsson (DF) opfordrede tirsdag kommunen og sine politiske kolleger til at gå til opgaven med større kreativitet og fremhævede, hvordan Herlev Kommune havde finansieret et rådhusbyggeri gennem, hvad der i notatet beskrives som ”salgsmodellen”. Det indebærer, at kommunen sælger en grund til en investor og samtidig kræver, at vedkommende opfører et rådhus. I Herlev kommer kommunen som lejere til at råde over to etager i et nyt butikscenter ”hvor kommunens rådhus vil smelte sammen med detailhandel, erhverv og lejeboliger”, som Herlev Kommune betegner det. Når rådgiverne ikke finder denne model realistisk på Bornholm, er forklaringen, at byggegrunde ikke har samme værdi som i hovedstadsområdet.

”Et fælles rådhus for hele Bornholms Regionskommunes administration vil formentligt beløbe sig til ca. 250-300 mio. kr. Med udgangspunkt i ejendomsmarkedet på Bornholm vurderes denne mulighed ikke realistisk,” står der i notatet.

René Danielsson fæstnede også et lille håb til en dispensationsordning under Indenrigsministeriet, der kan fritage kommuner fra kravet om at deponere eller givere bedre adgang til lån. En dispensationsordning ville være en del af den økonomiaftale, som i disse dage forhandles mellem regeringen og kommunerne, men i disse inflationstider, hvor Finansministeriet maner til mådehold, forventer Jacob Trøst ikke, at kommunerne vil få adgang til denne mulighed.

– Med de ophedede priser er det måske heller ikke lige tiden at kaste sig ud i det store projekt, bemærker Jacob Trøst om de høje byggeudgifter.

Fra Ullasvej til Snorrebakken

Næste udfordring – hvis der er flertal for at droppe rådhusbyggeri – bliver at løse det pladsproblem, der til dels er opstået, fordi antallet af ansatte i den kommunale administration er steget de seneste år, mens aktiviteten og tilflytningen har været stigende på Bornholm.

– Hvis det ender, som det tyder på – at vi skal blive i de lokaler, vi har i dag – så er det mest hastende at finde et nyt sted til Center for Børn og Familie på Østre Skole. Så vi vil måske lave en rokade for at få plads til dem på Ullasvej. Men det er en ret omfattende kabale, siger Jacob Trøst med henvisning til, at andre ansattes skriveborde skal flyttes for at gøre plads til staben fra den solgte skole.

Han forventer, at nogle afdelinger vil flytte fra Ullasvej til de nye lokaler på Snorrebakken, der dog først bliver helt klar til brug, når væggene er malet, og der er sat skillevægge op. Ideelt set skal hele administrative centre sidde i samme bygning, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Desuden skal politikerne finde erstatninger for ting, som blev opgivet, da SV-rådhusplanen blev skrottet. Til hjemme- og sygeplejen skal der opføres en ny bygning i moduler i Tejn, hvilket kommunen har anslået vil koste 13-15 millioner kroner. På Ullasvej bliver der brug for nye vinduer og andre renoveringer, og på Snorrebakken skal der også gå kommunale kroner til at finde plads til Ø-arkivet og Bornholms Museum, som ifølge den gamle plan skulle have flyttet administrationen til Tejn.

Nødt til at vende hver øre

Den lyse side af sagen er millionerne, som på kort sigt spares. Økonomiudvalget kan onsdag godkende, at 115 millioner kroner, der var afsat til rådhusplanen i årene 2021-25, skal føres tilbage i kommunekassen. En del af pengene skal bruges på forestående renoveringer og nybyggeriet til hjemmeplejen i Tejn. I runde tal har det nye flertal sparet 80 millioner kroner på Snorrebakken, vurderer Jacob Trøst, men det endelige regnestykke kan ikke gøres op, før det står klart, hvad flytninger og andre afledte konsekvenser vil koste. Bornholmerne skal dog ikke forvente, at de mange sparede penge kan gøre det muligt at fremskynde andre større anlægsprojekter.

– Nej, vores økonomi er så stram, at vi bliver nødt til at vende hver eneste øre, siger borgmesteren.

Allerede i januar droppede det nye flertal en række besparelser og iværksatte nye tiltag for 20 millioner kroner, og finansieringen kom i store træk fra Snorrebakken. At rådhusplanen er droppet, vil også skåne den normale kommunale drift og velfærden for større besparelser næste år, påpeger Jacob Trøst.

– Vi lægger op til at tage 40 millioner kroner op af kassen i det næste budget. Det ville vi have svært ved, hvis vi skulle bruge penge på et rådhus.

Præcisering: Det andet notat om OPP-rådhusbyggeri er skrevet af regionskommunens egne medarbejdere efter et møde med PWC. I første udgave af artiklen blev det fremstillet, som om PWC havde skrevet notatet.

Et stort politisk skred

Gennem mange år har en centralisering af kommunens administration stået højt på nogle partiers dagsorden. Men alt tyder nu på, at den decentrale struktur som hidtil kommer til at bestå af afdelinger flere steder i Rønne samt i Tejn, Nexø og nu også Knudsker, som med renoveringen af en sektion af kommunens bygninger på Snorrebakken kan blive arbejdssted for cirka 50 medarbejdere.

For et par år siden mente flertallet, at de økonomiske forudsætninger for at renovere og udvide det tidligere uddannelsescenter på Snorrebakken med en tilbygning var til stede, og med Thomas Thors (S) for bordenden vedtog et politisk flertal bestående af 20 ud af 23 kommunalbestyrelsesmedlemmer sidste sommer en rådhusplan til 114 millioner kroner. Heraf var cirka 80 millioner kroner afsat til Snorrebakken. En mere effektiv forvaltning, mindre spildtid på vejene og regionskommunen som en mere attraktiv arbejdsplads var nogle af de gevinster, der blev fremhævet fra fortalerne.

Disse argumenter overbeviste ikke vælgerne. Ved kommunalvalget i november mistede både Socialdemokratiet og Venstre over halvdelen af deres mandater.

Den brede opbakning var allerede smuldret frem mod budgetforhandlingerne i månederne op til valget. På grund af rådhusbyggeriets konsekvenser for velfærdsområdet og andre anlægsprojekter valgte Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og SF at stå uden for aftalen, som Socialdemokratiet og Venstre stemte igennem alene – dengang sad de to partier på 14 ud af 23 pladser, nu har de seks.

De partier, der i juni 2021 stemte for rådhusplanen i kommunalbestyrelsen, er nu i mindretal, da Enhedslisten, Bornholmerlisten og De Konservative til sammen kan mønstre 12 medlemmer.