'Bornholms Regiment er kejserens nye klæder'

Bornholms Regiment blev indviet med en flot ceremoni og mange soldater tilbage i juni. Lidt over fire måneder senere ser hverdagen på Almegårds Kaserne noget anderledes ud. I tilfælde af en akut krise står Bornholm uden en fuldt etableret styrke, og der er lange udsigter til et egentligt regiment.

Da regeringen i sommer indviede Bornholms Regiment, blev det fejret som et vendepunkt. For første gang i 25 år fik Bornholm igen sit eget forsvar, der vækkede mindelser om det gamle Bornholms Værn, som engang stod vagt om øen.

På Almegårds Kaserne blev der holdt en parade, det danske flag blafrede i vinden, trompeterne spillede bogstavelig talt, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) talte om en opgradering af Forsvarets tilstedeværelse på Bornholm.

Men ligesom kejseren i H.C. Andersens eventyr marcherede nøgen gennem byen, står Bornholms Regiment stadig uden uniformer.

For bag ceremonien og de store ord om en styrket militær tilstedeværelse, er der i dag færre soldater på øen end før oprettelsen af regimentet, som først forventes at stå klar engang efter 2030. Det fortæller flere kilder med forbindelser til kasernen til Tidende.

Flere kritiserer, at Bornholm Regiment kun er symbolpolitik, og pensionerede officerer ryster på hovedet over, hvad der foregår på Almegårds Kaserne i dag.

Den tidligere major Erik A. Larsen kalder det "latterligt" og siger, at der er skabt et fuldstændigt misvisende billede af, hvad regimentet egentlig er.

– Jeg synes, det er lidt synd for den oberst, der sidder derude nu, at der ikke er flere styrker at arbejde med, og at der går så lang tid, før det bliver opbygget, siger han.

Enmandshær plus det løse

Bornholm havde, som de fleste er bekendt med, i mange år et Bornholms Værn, som forsvarede øen. Det blev nedlagt som led i forsvarsforliget i 2000, cirka 400 stillinger forsvandt, og i 10 år havde kasernen ingen værnepligtige.

Men i de senere år har flere politikere og tidligere militærfolk krævet en genetablering af en kampbataljon på Bornholm på baggrund af krigen i Ukraine og de øgede spændinger i Østersøen.

I april 2025 annoncerede regeringen så en ny hærplan, som blandt andet indebar oprettelsen af Bornholms Regiment.

Det skulle erstatte de cirka 300 soldater på Bornholm, som udgjorde en opklaringsbataljon, der hørte under regimentet i Slagelse. Enheden boede og trænede på Bornholm, men havde ved flere lejligheder været udsendt langt væk fra øen.

Målet med det nye regiment var altså at sikre en kontinuerlig militær tilstedeværelse.

Da nyheden kom frem, skrev flere medier, at der ville komme 800-1000 soldater til Bornholm. Det afviste forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som flere gange også har afvist at svare på, hvor mange soldater der rent faktisk kommer.

Men han har gentaget, at der bliver flere årsværk end tidligere, og at der kommer en "større tilstedeværelse" på Bornholm, dog uden at blive konkret om hvornår, hvilket i dette tilfælde viser sig at være en vigtig detalje.

– Vi går ikke i detaljer med, hvor mange årsværk, men det bliver flere, end der er i dag, og de får en anden betydning nu. De skal sikre, at Bornholm ikke er alene hjemme, sagde forsvarsministeren til indvielsen af regimentet.

Det foregik 12. juni på Almegårds Kaserne og førte til stor glæde og forventning:

"Bornholm har nu igen et eget regiment", skrev Forsvaret på sin hjemmeside.

"Bornholms regiment er nu en realitet", lød overskriften hos TV2 Bornholm.

Officielt blev Bornholms Regiment en realitet, men over fire måneder senere lever virkeligheden ikke helt op til de forventninger, der var blevet skabt.

Helt konkret forholder det sig ifølge Tidendes kilder således:

At der i dag er færre soldater på Almegårds Kaserne, end der var før indvielsen af Bornholms Regiment, som på nuværende tidspunkt kun består af oberst Lars Nygaard, to officerer og et par sekretærer.

At der er omkring 500 personer tilknyttet kasernen, men at dette antal inkluderer mange civile som kokke, pedeller og andre, der altså ikke er soldater. Der er aktuelt lidt over 100 værnepligtige, og der forventes færre i fremtiden.

At hvis der udbrød en krig i morgen, ville kasernen kunne samle omkring 200 mand til at forsvare Bornholm. Det inkluderer de unge værnepligtige, hvoraf mange rejser hjem til København eller Jylland i weekenden.

At et egentligt regiment først forventes at være klar engang efter 2030, hvor man regner med at have to stående kompagnier, et stabskompagni og mellem to og tre værnepligtkompagnier.

Kupangreb fra Kaliningrad

For bornholmerne har det generelle indtryk været, at regimentet allerede var etableret, og at der på nuværende tidspunkt var væsentligt flere soldater på øen.

En af dem, som havde fået den opfattelse, er museumsinspektør Jakob Seerup fra Bornholms Museum. Han har forsket i flåde og militær i 20 år, og han udtaler sig flittigt til gud og hvert medie om den sikkerhedspolitiske situation.

Men for en sjælden gangs skyld bliver han stille i telefonen, da Tidende fortæller, at kilder oplyser, regimentet først står klar efter 2030.

– Jeg er noget overrasket over, at man ikke er gået til opgaven med større iver end det, og så især på Bornholm. Det er dybt skuffende, siger Jakob Seerup med alvor i stemmen.

Han mener ikke, at det stemmer overens med den information, han har læst i medierne, eller med den trussel, han oplever mod Bornholm.

– Jeg har gået ud fra, at der var en sammenhæng med trusselvurderingen, og der står jo, at det er inden for tre til fem år, at der er en risiko, siger han.

I februar vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste, at hvis Ukrainekrigen enten stopper eller fryser fast, kan Rusland allerede inden for to år udgøre en troværdig trussel mod Nato og være klar til at føre en regional krig i Østersø-regionen.

– Jeg synes virkelig, den situation vi står i lige nu, burde tilsige, at man handlede mere resolut og sørgede for at tilføre det personale og de midler, der skal til, for at man kan forsvare øen, siger Jakob Seerup.

– Det nytter ikke noget, at man er klar til at være klar i 2030, siger han.

Den pensionerede brigadegeneral Michael Hesselholt Clemmesen var chef for Bornholms Værns kampgruppe under den kolde krig, forsvarsattaché i Estland og Letland og siden chef for Det Baltiske Forsvarsakademi.

Han præsenterer et kontant skrækscenarie:

– Truslen mod Bornholm er et kupangreb fra Kaliningrad mod Rønne Havn og lufthavnen ved en russisk operation mod Baltikum. Havnen er det vanskeligste sted at forsvare, specielt efter udvidelsen. Det kræver miner med minørhold fra Søværnet, der holdes klar i Rønne. Regimentet kan, hvis det har styrker i beredskab, sikre lufthavnen og minørholdene.

Det er alt, hvad han har lyst til at sige, ud over at forsvarsstyrken under den kolde krig var meget stærkere end Bornholms Regiment, men truslen dengang var også tættere på, tilføjer han.

Tidligere militærfolk morer sig

En anden pensioneret soldat med stort kendskab til Almegårds Kaserne er Erik A. Larsen.

Han er pensioneret major og tidligere stabschef på kasernen, og han var med til at lukke Bornholms Værn for 25 år siden.

I gamle dage havde kasernen en selvstændig brigade og alle våbenarter, opremser han: Infanteri, kampvogne, artilleri, luftværn, feltlazaret. Man havde også ammunition i bunkers og krigsplaner lagt klar i skuffen.

– Vi havde det hele, således at vi kunne klare os selv herover, konstaterer Erik A. Larsen.

Mobiliseringsstyrken dengang var 3000 mand. Omkring halvdelen af dem stod til daglig på Almegårds Kaserne, fortæller han.

Men det var tilbage i 80’erne, og majoren erkender, at truslen dengang var en anden. Sverige og de baltiske lande var ikke medlem af Nato, Bornholm lå langt bag jerntæppet.

I de efterfølgende mange år nedskalerede kasernen, og i starten af 00’erne var den gamle koldkriger bekymret for, at den skulle lukke. Så han tænkte, at det var "fantastisk", at Bornholms Regiment blev oprettet.

Men i dag griner han og hans gamle militærkammerater af, hvad det er blevet til.

– Jeg har jo en vennekreds fra dengang med pensionerede officerer, og vi morer os lidt over det. Vi er godt nok alle over 70, men vi har gjort tjeneste derude i mange år og ved, hvad det er, og hvordan det virker, siger Erik A. Larsen.

Majoren var inviteret og deltog også i indvielsen af Bornholms Regiment i juni.

– Det er vel bare et symbol, man ønsker at sende, at nu er der et regiment på Bornholm, siger han.

Erik A. Larsen understreger, at 200 mand "på ingen måde" er nok til at forsvare øen, og at der er lang tid til 2030. Og det gør han uden at lægge fingre imellem.

Den tidligere stabschef siger flere gange, at det er "til grin".

– Hvis man vil have en styrke og et regiment på Bornholm, så må man jo også tilføre de midler og ressourcer, der skal til for at lave et regiment, og det skal så gå hurtigere, end det går i øjeblikket, siger han.

De forventede soldater, som kasernen ifølge Tidendes oplysninger tidligst forventer i 2030, er heller ikke nok, mener han.

– Hvis du skal afskrække nogen fra at invadere Bornholm, så skal der altså en betydelig styrke til, insisterer Erik A. Larsen.

– Værnepligtige er under uddannelse, og to stående kompagnier er omkring 300 mand. Hvis man skulle bygge et regiment op, så skulle man bygge det op med den kampkraft, som man havde dengang på de 2000-3000 mand, siger han med henvisning til dengang, Bornholms Værn havde sin storhedstid.

Stabil opbygning

Holger Fuglsang-Damgaard er ikke lige så kritisk.

Han er en af dem, som havde talt for at genetablere Bornholms Værn, men han mener, "at den her løsning er lige så fin", siger han med henvisning til regimentet.

– Jeg tænker da, at det er positivt, at det er en enhed, der får noget nyt materiel. Og at det tager noget tid at opbygge, det er jeg egentlig ikke så overrasket over, fordi tingene tager tid. At vi er næsten fem år henne, så langt henne, det overrasker mig lidt, siger Holger Fuglsang-Damgaard, som var kommandant på Bornholm i årene 2006-2020 og chef for Det Bornholmske Hjemmeværn ved siden af.

Han ser ikke nogen egentlig fysisk trussel mod Bornholm og foretrækker en "langsom, men stabil opbygning" af regimentet, fortæller han.

Mediernes forvirring om antallet af soldater på Bornholm tilbage i foråret opstod muligvis på grund af navnet. Et regiment består typisk af to-tre bataljoner, som typisk består af 450-1000 soldater.

Holger Fuglsang-Damgaard indrømmer, at det måske er en smule misvisende at kalde Bornholms Regiment for et regiment.

– Det bliver jo en bataljon med en regimentsstab, ser det ud til, og det er mindre end et egentligt regiment, siger han, men tilføjer igen, at han er glad for, at der etableres en stående styrke med opgaven at være permanent til stede på Bornholm.

Et Bornholms Værn ville nok have været ”overkill”, fordi vi ikke længere lever under den kolde krig, mener han.

Barbin ville grine

Avisen har også talt med en gruppe værnepligtige i en bus på vej til København. De har stort set kun set hinanden i deres hverdag på kasernen. Men selv de værnepligtige troede, at der allerede fandtes et regiment med flere hundrede soldater et andet sted på kasernen, fortalte de.

Den virkelighed, som kilderne oplyser om, står samtidig i skarp kontrast til den fortælling, som den russiske ambassadør i Danmark har fremført om Bornholm som en militær trussel mod Ruslands sikkerhed.

Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har anklaget regeringen for at bruge øen til at true Ruslands sikkerhed, blandt andet ved at indsætte flere soldater.

Da oprettelsen af det nye Bornholms Regiment blev annonceret i april, kaldte han det for en "militarisering af Bornholm" og sagde, at Rusland ville overvåge øen med henblik på at udvikle militær-tekniske modforanstaltninger. Det har han siden gentaget.

Ifølge museumsinspektør Jakob Seerup er det ikke retvisende, at Bornholm skulle udgøre nogen stor trussel. Og selvom Rusland formentlig godt er klar over det, mener han alligevel, at det reelle billede af Bornholms Regiment ville komme bag på ambassadøren.

– Jeg tror, at selv Barbin ville blive noget overrasket over, at det, han skal rapportere hjem om, er, at der er færre soldater nu, end der var før regimentet, siger Jakob Seerup og tilføjer, at han ikke ved, om han skal grine eller græde.

Tidende har kontaktet Almegårds Kaserne og Forsvarskommandoen for et interview eller en kommentar til historien, men vi har ikke modtaget et svar inden for deadline.

I et skriftligt svar udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen følgende: 

– I april præsenterede Forsvaret en ny hærplan, der bl.a. skal sikre bedre militær tilstedeværelse i hele landet. Udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation understreger vigtigheden af at kunne forsvare Danmark, og hærplanen adresserer i den forbindelse et særligt hensyn til militær tilstedeværelse på Bornholm.

– Resultatet af det arbejde er endnu ikke på plads, og opbygningen af en ny enhed vil tage et stykke tid, men slutmålet er fortsat, at der samlet set sker en styrkelse af forsvaret af Bornholm, hvor der også helt konkret kommer flere soldater. Endelig er det vigtigt ikke kun at fokusere på den antalsmæssige tilstedeværelse, idet en række besluttede styrkelser af mange andre af Forsvarets kapaciteter, som ikke har hjemme på Bornholm, også vil kunne bidrage til forsvaret af øen.